Prøv avisen

Forældre accepterer teenage-drikkeri

Drukgilde. Foto: Michael Bothager Denmark

Middelklassen tror i høj grad på deres børns ansvarlighed og afviser at udstikke faste regler om alkohol, siger forskere

"Jamen, hvis han drikker en halv flaske vodka, så er det hans eget ansvar. Selvfølgelig henter jeg ham da også, hvis han bliver så fuld, at han ikke kan stå på sine ben. Der ved jeg, at de ringer efter mig, hvis det er."

Sådan siger "Marianne", mor til en teenagesøn og én af de interviewpersoner, der medvirker i en undersøgelse af, hvordan forældre forholder sig til deres børns omgang med alkohol.

Ligesom næsten samtlige 36 dybde-interviewede forældre afviser hun at indføre faste regler om, hvor meget hendes store børn må drikke. De ressourcestærke middelklassefor-ældre går i stedet ind for et tillidsfuldt forhold, hvor børnene selv er med til at bestemme.

Det er resultatet af en delundersøgelse fra bogen "Unge, rusmidler og sociale netværk", der udkommer til august. Her har en række forskere fra Center for Rusmiddelforskning under Aarhus Universitet samlet den nyeste viden på området.

Konklusionen støttes af en spørgeskemaundersøgelse fra 2006, hvor 46 procent af knap 2000 adspurgte forældre blandt andet siger, at den bedste måde for deres børn at lære at drikke alkohol på er ved at eksperimentere sig frem til, hvor meget man kan tåle.

Dansk forskning har ellers tidligere vist, at regler om genstandsgrænser og hjemkomsttidspunkter påvirker unges alkoholforbrug. Alligevel holder danske forældre ifølge bogen fast i demo- kratiske idealer på hjemmefronten. Og det er der både fordele og ulemper ved, fortæller medforfatter til analysen Jakob Demant:

"De her forældre har en rigtig god forståelse for deres børns sociale liv. Men deres ideal om tillid og børnenes eget ansvar betyder, at de somme tider vælger at vende det blinde øje til, når børnene ikke overholder aftalen og for eksempel drikker sig fulde," siger han.

Når forskerne interviewer de unge selv, fremgår det da også, at de ikke altid lever op til deres forældres tillid. Mange har prøvet at være fulde, selvom forældrene ikke vil have det, og flere fortæller, at de ofte får lidt flere genstande indenbords end det antal, de har aftalt med mor og far.

Jakob Demant råder forældrene til i højere grad at turde håndhæve de aftaler, de indgår med teenagerne.

"Børnene opdager hurtigt, at der er en stor grad af elastik i forældrenes rammer, og så strækker de den lidt. På den måde er forældrenes accept med til at underbygge fuldskabskulturen," siger han.

Margrethe Brun Hansen, der er psykolog og forfatter til bogen "De kompetente forældre", kalder alkohol-ungdomskulturen i Danmark for "dybt sørgelig".

"Jeg synes, det er dybt problematisk, at danske forældre i det omfang uddelegerer ansvar til børnene, som de ikke kan administrere," siger Margrethe Brun Hansen.

Morgenfødselsdage hjemme hos gymnasieelever er ifølge hende et eksempel. Denne praksis indebærer, at de unge drikker Gammel Dansk på hverdage og gerne møder fulde op i skolen – hvis man altså møder op. Og de manglende grænser er med til at reproducere den meget våde alkoholkultur.

"Selvom børn signalerer, at forældre er nogle klaphatte, vil de gerne have grænser," siger hun.