Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Forældre fortsætter graviditet trods fostres livstruende sygdom

"Når vi som samfund har valgt at tilbyde scanninger, er det også samfundets pligt at følge op på, at forældrene får et reelt valg, og at de, som vælger det ukonventionelle, også tilbydes en god omsorg," siger Mathilde Lindh Jørgensen, jordemoder på Aarhus Universitetshospital. ARKIVFOTO. Foto: Jens Astrup Denmark

Hvert år bliver graviditeter gennemført, selvom par ved, at deres barn vil dø. I udlandet er det kendt som hospice i livmoderen

De fleste danske kvinder vælger en provokeret abort, hvis fosterdiagnostik viser, at barnet er dødt eller vil dø kort tid efter fødslen, men nu er der flere steder i verden en modtendens, hvor kvinderne vælger at gennemføre graviditeten, trods det at de ved, at deres kommende barn er dødt eller døende.

Fænomenet kaldes hospice i livmoderen, og tankegangen er at skabe et meningsfyldt forløb for kvinder, der fortsætter en såkaldt udsigtsløs graviditet.

I USA er det udbredt med forløb, hvor forældrene kan få støtte, mens der fra hospitalets side sørges for, at det bliver så smertefrit som muligt, også for barnet. Også i flere europæiske lande er der initiativer undervejs.

LÆS OGSÅ: Kampen for at møde Matheo

I Norge er et udvalg, der blev nedsat i 2011 af det norske Helse- og Omsorgsdepartement, ved at udarbejde nationale retningslinjer på området.

Jens Grøgaard, seniorrådgiver og læge i det norske Helsedirektorat, er leder af gruppen, der skal komme med et udspil sidst på året. Hospice i livmoderen blev en del af arbejdet i 2013.

Vi regner med at udforme nogle anbefalinger til, hvordan man kan støtte familierne, siger han.

Arbejdet går også ud på at sikre, at personalet er bevidst om, at der for nogle forældre er et ønske om at fortsætte graviditeten.

Herhjemme vælger få par den vej. Det viser en rundringning, Kristeligt Dagblad har foretaget blandt nogle af de største fødesteder, hvor det højst sker tre gange årligt hvert sted. Til sammenligning fik 431 kvinder i 2011 en sen provokeret abort, fordi de ventede et barn med en alvorlig legemelig eller sjælelig lidelse.

Mathilde Lindh Jørgensen, jordemoder på Aarhus Universitetshospital, mødtes tidligere på sommeren med to kvinder fra Norge, der i norske medier har fortalt om at fortsætte graviditeten med et dødeligt sygt barn.

LÆS OGSÅ: Forældre på lånt tid

Vi vil gerne øge vores bevidsthed om, at dette faktisk er en mulig vej at gå, og at det kan være den bedste vej for nogle. Det handler ikke om, at vi som personale skal synes, det ene er bedre end det andet. Pointen er, at vi skal sikre forældrene et valg. Når vi som samfund har valgt at tilbyde scanninger, er det også samfundets pligt at følge op på, at forældrene får et reelt valg, og at de, som vælger det ukonventionelle, også tilbydes en god omsorg, siger hun.

På Aarhus Universitetshospital er det nu besluttet, at par, der gennemfører graviditeten, ud over deres forløb med ultralydsscanning vil blive tilbudt samtaler med Mathilde Lindh Jørgensen og hendes kolleger.

Fra Jordemoderforeningen, Dansk Føtalmedicinsk Selskab og Karen Wøjdemann, næstformand i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, lyder det, at den gældende patientlovgivning herhjemme allerede er dækkende, og at der derfor ikke er behov for yderligere retningslinjer.

Det sker ekstremt sjældent, at der er par, der vælger at fortsætte graviditeten. Desuden vil det være sjældent, at man som læge eller afdeling møder den samme type sygdom. Så man kan ikke lave en fast procedure for forløbene på landsplan, men må som i den nuværende praksis rådgive individuelt, siger hun og pointerer, at ensartede retningslinjer vil kunne komme til at lægge et pres ned over forældre for at gennemføre graviditeten.