Prøv avisen

Forældre presser på for mere individ-fokus i skolen

Mange forældre mener, at der skal være mere individ-fokus på de danske skoler. Foto: .

Folkeskoler deler oftere elever op efter evner eller interesse. Men det er stadig ikke nok, mener mange forældre

Mødre og fædre til børn i folkeskolen efterspørger i stigende grad undervisning, der er indrettet efter børnenes individuelle evner, interesser og behov. Det oplever flere skoleledere, Kristeligt Dagblad har talt med.

Næstformand i Skolelederforeningen Claus Hjortdal fremhæver deling efter fagligt niveau som noget, forældre ønsker mere af.

"Vi er under pres fra politikerne, som handler mod bedre vidende, og det har åbenbart medvind i befolkningen, for vi bliver også presset af forældrene, der tror på, at barnet får en bedre uddannelse på den måde," siger han.

På Skovvangsskolen i Glostrup beder forældre somme tider om mere undervisning målrettet den enkelte, oplyser skoleleder Birgit Henriksen. Hun nævner som eksempel, at enkelte forældre til "meget kvikke elever" efterspørger særlige udfordringer for deres børn.

Sekretariatschef i foreningen Skole og Forældre, som taler forældrenes sag, Niels Christian Andersen bekræfter tendensen. Han kan godt forstå, at forældrene kræver mere individuel undervisning.

Foreningen mener ikke, at skolerne udnytter mulighederne for at dele elever op i hold eller på andre måder tage hensyn til elevernes forskellige interesser og stærke og svage sider:

"De gør det langtfra i det omfang, man kunne ønske sig. Vi har haft loven om differentieret undervisning i 17 år, og lærerne har stadig svært ved at leve op til den. Måske er det konservatisme eller vanetænkning."

Ifølge skolerne selv er de blevet væsentlig bedre til at tænke nyt og ændre undervisningsformen, så den tilgodeser de unikke elever. Og der vil komme endnu mere af det, forudser skoleledere fra blandt andet Randers, Esbjerg og Odense.

"Jeg mener helt sikkert, at vi kommer til at dele eleverne mere op i fremtiden. Det er alfa og omega, at børnenes undervisning ikke er skåret over en læst, både for de dygtigste og de mest intelligente og for dem, der har brug for mere hjælp og støtte, " siger Vagn Hansen, leder på Hunderupskolen i Odense.

Alle skolelederne oplever, at forældre overordnet er positive over for holddeling. Men også meget optaget af, hvilken gruppe deres barn bliver placeret i. Og forældrene til de dygtigste børn er typisk mest positivt stemt.

"Det er et velkendt fænomen, at skoler oplever pres fra forældrenes side, for at deres børn kommer på så godt et hold som muligt. Men man fravælger ikke at lave holdinddeling på grund af besværlige forældre," siger Claus Hjortdal fra Skolelederforeningen.

Han kender eksempler på aftaler med forældrene om, at eleven kommer på et hold på et højere niveau mod til gengæld at lave ekstra hjemmearbejde.

Hanne Knudsen. adjunkt ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, mener, at det kan åbne for en masse konflikter mellem forældre og skole, når undervisningen bliver stadig mere opdelt og tilpasset de enkelte børns behov.

"Hvis eleverne ikke længere blot bliver bedømt efter nogle relativt simple pejlemærker for, hvor de fagligt ligger i forhold til det forventede på deres klassetrin, men også kan bedømmes som individ, bliver der virkelig mange punkter at støde sammen på. Det bliver jo en meget mere flydende vurdering, hvis barnet bedømmes på en masse personlige kriterier, for eksempel om det er et sanse-følebarn, der skal have lov at ligge på en pude en gang imellem," siger hun.

Samtidig kan lærere og forældre komme op at diskutere, om klassen bør deles efter fagligt niveau, interesse eller motivation, og hvordan man i øvrigt måler det. Og forældrene kan være uenige i bedømmelsen af deres barn.

Hanne Knudsen peger på, at der helt grundlæggende er lagt i kakkelovnen til mange flere konflikter mellem skole og forældre i dag i forhold til tidligere. I de seneste 10 år har forældrene fået ansvar for en række forudsætninger for skolens arbejde, for eksempel at de kan opføre sig ordentligt og er motiverede. Det har gjort grænserne for skolens og forældrenes ansvar mere flydende, og en af bivirkningerne er, at forældre i dag har meget høje forventninger til, hvor meget de kan være med til at bestemme, når det gælder podernes skolegang.

kristine.korsgaard@k.dk

julie.hansen@k.dk