Danske skolebørn og deres forældre har travlt. Dagen er fyldt med aktiviteter, og blandt andet derfor er det de færreste børn, der får den times motion og bevægelse, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. I gennemsnit motionerer danske børn kun halvt så meget, som de skal. Det er heller ikke alle skolebørn, der får de anbefalede 10 timers søvn for de mindste og syv timer for de største. 15 procent af børnene sover mere end en time for lidt. Og hvert 10. barn har så travlt om morgenen, at der ikke bliver tid til morgenmad selvom de fleste kender læresætningen om, at det er døgnets vigtigste måltid.
Men danske skolebørn og deres forældre har alligevel ikke mere travlt, end at det er muligt for børnene at sætte stadig nye rekorder i tid brugt på at se tv og sidde ved computeren. Til hverdag bruger børnene to-tre timer dagligt på elektronisk underholdning, og i weekenden er de 7-11-årige oppe på tre timer og 17 minutter, mens de 12-17-årige tilbringer i gennemsnit fire timer og 27 minutter siddende foran den ene eller den anden skærm.
LÆS OGSÅ: Bedsteforældre er vigtige for børns opvækst
Så måske handler det slet ikke om travlhed. Måske handler det om, at mange børn bruger deres tid på en måde, som hverken er særlig sund eller fornuftig. Hvis de sov mere, spiste morgenmad hver dag og motionerede dobbelt så meget, ville de nemlig trives bedre i livet og klare sig bedre i skolens fag. Men alt for mange vælger den øjeblikkelige, stillesiddende hygge i stedet. Og der er en sammenhæng mellem børnenes lige lovlig magelige valg og deres forældres egne valg.
Sådan lyder de væsentligste konklusioner i et nyt, omfattende studie af danske skolebørns tidsforbrug, som Rockwoolfondens Forskningsenhed netop har offentliggjort. Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? er bogens titel, og tidsforskerne Jens Bonke og Jane Greves eget svar på spørgsmålet er for mange danske børns vedkommende nej. Selvom langt de fleste danske børn føler, at de trives i livet og klarer sig godt i skolen, halter livsstilen for mange.
Der er ingen tvivl om, at det ret omfattende omfang af stillesiddende aktiviteter ved tv og computer er dårligt for børnene. Det har en negativ effekt på deres skoleresultater, især i læsning. Det øger risikoen for overvægt, og det reducerer børnenes sociale adfærd, så de er mere alene, siger Jane Greve.
Selvom det måske ikke er en sensation, at danskerne heller ikke på dette område lever op til Sundhedsstyrelsens idealer, er der flere forhold, som Jane Greve selv er blevet overrasket over.
For eksempel plejer undersøgelser at vise, at det er de socialt dårligst stillede, der er længst fra at leve op til idealerne. Men når det handler om at få børn til at huske at passe deres motion og sengetider, viser det sig, at også mange fra de veluddannedes og socialt velstilledes lag halter bagefter anbefalingerne.
Og hvis man tror, der er en sammenhæng imellem forældrenes arbejdstid, og hvor meget forældrene tager hånd om motion, sengetider og elektronisk underholdning, tager man også fejl. Intet tyder for eksempel på, at det gør en forskel, om den ene forælder er hjemmegående. Det ser med andre ord ud til, at hvis forældrene forsømmer at opstille rammer for børnenes livsstil, er årsagen ikke, at de har for travlt på jobbet, men at de prioriterer anderledes.
Det er selvfølgelig en diskussion, hvilke rammer man som forælder skal stille op for sine børn. Nogle synes, det er ubehageligt, hvis de oplever, at det omkringliggende samfund vil slå dem oven i hovedet med nogle sundhedsanbefalinger. Omvendt viser al forskning, at de vaner omkring motion og søvn, man tillægger sig i barndommen, påvirker en resten af livet. Og som forælder må man gøre sig klart, at børn ikke tænker rationelt og langsigtet. De er tilbøjelige til at træffe det usunde valg, hvis de helt frit kan vælge imellem at løbe ud at lege og at spille computer, siger Jane Greve og tilføjer:
Derfor må de voksne give børnene noget vejledning, selvom det kan virke formynderisk. Det er en svær balance og en kæmpe opgave for både forældre, lærere, pædagoger og sundhedsplejersker.
Børge Koch, leder af Videnscenter for Sundhed, Kost og Motion ved professionshøjskolen University College Syd, udlægger teksten skarpere. Han konstaterer, at danske børn har en langt mere stillesiddende barndom end tidligere, og han ser især grund til alarm i den kendsgerning, at de 7-11-årige ifølge den nye undersøgelse bruger mindre tid på motion og bevægelse end de 12-17-årige. Til hverdag motionerer de små børn i gennemsnit 19 minutter og de store 35 minutter dagligt. I weekenden er det henholdsvis 30 og 37 minutter, der motioneres. Men som nævnt er anbefalingen 60 minutter.
Det er et eskalerende problem, at vi får et mere og mere stillesiddende samfund, og at det også smitter af på børnene. Især mindre børn har naturligt en stor lyst til at bevæge sig, og derfor er det dybt bekymrende, at vi alligevel har fået indrettet os, så de motionerer så lidt, siger Børge Koch, som blandt andet ser et problem i, at mange forældre transporterer børnene omkring i bil i stedet for at de går eller cykler selv.
Videnscenterlederen er heller ikke bleg for at anklage en del af den moderne danske forældregeneration for at have overladt lige lovlig meget ansvar for børneopdragelsen til lærere og pædagoger. Han mener, at der gennem en periode har været en bevægelse i retning af, at stadig mere opdragelse blev overtaget af det offentlige, men pendulet er for længst begyndt at svinge i den modsatte retning, så forældre er nødt til at tage mere på sigherunder ansvaret for, at børnene får rørt sig, får søvn og får morgenmad.
Det nytter ikke noget, hvis forældrene tænker, at nu har børnene været i skole og institution i otte timer så er alt godt, og vi kan hygge foran tv resten af aftenen. Forældrene kan ikke melde sig ud. De er rollemodeller for deres børn, og det er de nødt til at tage på sig. Men samtidig kan skoler og institutioner gøre rigtig meget, siger Børge Koch.
Han peger på, at mange skoler har gode resultater med at forsøge at indarbejde mere bevægelse i skoletiden. I øvrigt nogle bestræbelser, som børne og undervisningsminister Christine Antorini (S) ønsker at skrue yderligere op for med sin folkeskolereform. Heri indgår mindst én times daglige såkaldte aktivitetstimer, hvor bevægelse vil være et nøgleord.
Det initiativ skal ministeren have ros for. Det er slet ikke for sent at gribe ind, så børn bliver mindre stillesiddende. Og det er en god idé at gøre det i skolen med andre aktiviteter end de traditionelle boldspil, siger Børge Koch.
Men hvorfor tager vi forældre os ikke bare sammen? Vi ved jo godt, at børnene ser for meget tv og vi selv med for den sags skyld. Vi ved jo også godt, at en løbetur er klogere end en pose lørdagsslik. Ifølge Benedikte Ask Skotte, der netop er gået af som formand for forældreorgsanitionen Skole og Forældre, er der alligevel brug for, at vi forældre bliver yderligere oplyst.
Vi ved nok noget om det, men det er ikke sikkert, vi ved nok. Vi har brug for at blive endnu mere bevidste. Som forældre er vi udfordret af, at meget har forandret sig siden dengang, der hverken fandtes computere eller udearbejdende mødre. I dag findes internettet med alle sine spændende muligheder. Og forældre har travlt. I den proces er vi alle sammen nok blevet en lille smule dovne og tilbagelænede, siger hun.
Benedikte Ask Skotte vurderer, at der er brug for mere aktive forældre. Både i forhold til at få styr på egen livsstil og i forhold til at sætte rammer for børnene. Men samtidig er der brug for oplysning og ligeværdigt samarbejde mellem skole og forældre. Målet er, at parterne ikke stiller krav til hinanden, men kommunikerer om, hvordan man bedst muligt guider og vejleder børnene ud af det stillesiddende liv.
Vi må hver især finde vores rolle og gøre, hvad der forventes af os. Det er så vigtigt for vores børns sundhed og læring, at de får motion, søvn og morgenmad, at vi voksne skal kunne finde ud af at skubbe hinanden i den rigtige retning.
Kilde: RoCKwoolfondens Forskningsenhed.