Prøv avisen

Forældrebøder ligner en fuser

Martin, den ældste søn i Brønderslev-sagen, er her fotograferet tirsdag aften d.21.juni 2011 der hvor familiens hus lå i Serritslev -- Et politisk flertal vil hæve erstatningerne til ofre, der har været udsat for forbrydelser. (Foto: Henning Bagger/Scanpi Foto: Henning Bagger

Bøder, der skal tvinge forældre til at opdrage deres børn ordentligt, bliver stort ikke brugt i kommunerne

De såkaldte forældrepålæg, der siden 2005 har været en ofte fremhævet del af regeringens indsats over for familier med problembørn, tegner ifølge dagbladet Information til at være en fuser.

Pålæggene, som kommunerne i dag skal udstede til såvel forældre som unge, hvis den unge for eksempel pjækker for meget fra skole, laver hærværk eller på anden måde er på vej ud i noget skidt, bliver stort set ikke anvendt.

Det viser en ny evaluering af pålæggene, som Rambøll har lavet for Socialministeriet på baggrund af en omfattende interviewundersøgelse og sagsgennemgang i alle landets kommunale forvaltninger.

Ifølge rapporten er pålæggene er kun blev anvendt i 99 sager sidste år. I 37 af dem førte det til en økonomisk sanktion mod forældrene, viser undersøgelsen.

De steder, hvor pålæggene blev anvendt, var det ikke med den store succesrate.

I kun omtrent en tredjedel af sagerne har pålæggene med trusler om sanktioner haft "positive virkninger".

- Et tilsvarende billede tegner sig, hvor der indføres et stop i udbetaling af børnefamilieydelse, hedder det.

Ole Pass, der er formand for Foreningen af Socialchefer i de danske kommuner, er på ingen måde overrasket over evalueringen:

- Der er nogle få og ekstreme tilfælde, hvor denne slags sanktionsmekanismer kan virke. Men for at sige det mildt, så hersker der politisk en blind tro på, at økonomiske incitamenter er det, der skal til for at løse sociale problemer, siger han til Information.