Prøv avisen

Forældretab rammer skilsmissebørn ekstra hårdt

Der er behov for ekstra opmærksomhed på skilsmissebørn med alvorligt syge forældre, siger eksperter. Foto: .

Der er behov for ekstra opmærksomhed på skilsmissebørn med alvorligt syge forældre, siger eksperter. Den udskældte forældreansvarslov kan være en hjælp, mener Børnerådet

En teenagepige bor alene med sin mor, der gennem det meste af sit liv har haft store psykiske problemer. Da pigen er 17 år gammel, begår moderen selvmord. Pigens far har stiftet ny familie med kone og børn, og den 17-årige har kun haft sporadisk kontakt med ham siden skilsmissen.

LÆS OGSÅ: Samlivsbrud giver børn problemer

Hun forsøger at flytte ind hos ham og hans familie og få etableret et tættere forhold til ham. Men forsøget mislykkes, og pigen står nu alene uden nære slægtninge til at tage sig af hende.

LÆS OGSÅ: Jeg manglede en voksen at dele min sorg med

Sådan lyder en af de sørgelige historier fra virkelighedens verden, som Preben Engelbrekt, direktør for organisationen Børn, Unge og Sorg, kan berette om. En historie, som ikke står alene i en tid, hvor knap hver tredje barn som følge af forældrenes skilsmisse lever alene med en mor eller far.

Preben Engelbrekt mener, at der kan være brug for ekstra opmærksomhed, når et skilsmissebarn oplever, at en af forældrene bliver alvorligt syg eller dør.

Alting afhænger af kontakten til den forælder, barnet ikke bor sammen med. Er relationen tæt og god, er der oftest ingen problemer. Men i de tilfælde, hvor kontakten er sporadisk eller ikke-eksisterende, er der al mulig grund til at sætte ind med særlig støtte, så barnet får tilknyttet en voksen, som det kan være fortrolig med, siger han.

Annette Due Madsen, psykolog og leder af Center for Familieudvikling, mener også, at skilsmissebørn bliver ekstra hårdt ramt, når alvorlig sygdom og død rammer den ene forælder.

Skilsmissebørn får en dobbeltsorg, når deres mor eller far dør eller bliver alvorligt syg. De kan nemlig blive meget alene om det projekt, det er at elske og sørge over den syge eller afdøde forælder, siger hun og fremhæver, at det er vigtigt, at den anden forælder eller en anden nærtstående voksen får etableret et fortroligt forhold til barnet.

I juni måned afleverede Det nationale Center for Velfærd (SFI) en evalueringsrapport af den såkaldte forældreansvarslov, som har været gældende siden 2007 og forpligter fraskilte forældre til at samarbejde om barnets tarv. I forbindelse med evalueringen har der været en del kritiske røster fremme, som har anklaget loven for at ville fremtvinge utopisk samarbejdsvilje hos forældrene. Men Lisbeth Zornig Andersen, der er formand for Børnerådet, mener, at man netop i tilfælde med alvorlig sygdom og død bør sætte pris på loven.

I tilfælde, hvor den ene forælder dør eller bliver alvorligt syg, er det rigtig vigtigt, at den anden forælder er inde over og hele tiden har været en aktiv del af barnets liv. Far skal have mulighed for at tage over, hvis mor dør og omvendt. Forestil dig en situation, hvor et barn mister sin mor og pludselig skal bo hos den far, som barnet kun har hørt dårligt omtalt hos moderen og ikke har haft ordentlig kontakt til. Hvordan skal barnet i en sårbar situation lykkes med at flytte ind hos sin far og opnå en tæt relation til ham? spørger hun.

indland@k.dk