”Forældet” og ”kønsdiskriminerende”: Skal fertilitetsloven have et eftersyn?

Der er behov for en gennemgang af loven om kunstig befrugtning for at gøre den tidssvarende og sikre ufrivilligt barnløses rettigheder, mener fertilitetslæger og aktører

Ét forhold, der bør kigges på, er ifølge en professor de regler, der bestemmer, at barnløse kun kan få tre gratis reagensglasbehandlinger i det offentlige sundhedsvæsen. Har man et barn i forvejen, kan man kun få hjælp til barn nummer to, hvis man har æg frosset ned.
Ét forhold, der bør kigges på, er ifølge en professor de regler, der bestemmer, at barnløse kun kan få tre gratis reagensglasbehandlinger i det offentlige sundhedsvæsen. Har man et barn i forvejen, kan man kun få hjælp til barn nummer to, hvis man har æg frosset ned. Foto: Zach Lucero/Unsplash.

Det var efter “politisk kaos”, at Danmark i 1997 fik sin første samlede lov om kunstig befrugtning, kunne man dengang læse i Kristeligt Dagblad. Avisen skrev, at et lovforslag “sjældent har skabt så megen splittelse mellem Folketingets medlemmer”.

I dag – 25 år efter – er loven om assisteret reproduktion stadig genstand for debat, og en række aktører på fertilitetsområdet mener, at der er brug for grundlæggende ændringer af loven. En af dem er Janne Rothmar Herrmann, som er professor i sundhedsret ved Københavns Universitet.

“Da loven blev udformet for 25 år siden, kom det i høj grad til at handle om at indhegne alt det, som man frygtede, at den nye teknologi kunne medføre. Det gav på mange måder god mening at tage udgangspunkt i et forsigtighedsprincip, og det har sikret en stærk opbakning til reagensglasbehandling. Men i dag er mange danskere trygge ved teknologien, så tiden er kommet til at kigge på lovgivningen igen.”

Kristeligt Dagblad har de seneste uger skrevet om udviklingen i fertilitetsteknologier og de dilemmaer, det medfører på en række områder. Det er netop den udvikling, der får danske aktører til at kalde på en gennemgående revision af loven:

“Der er sket så meget de senere år, som har skabt et behov for en grundlæggende og systematisk gennemgang af fertilitetsområdet: Hvilke regler har vi i dag? Hvilke teknologiske muligheder er til rådighed? Og hvilke hensyn er vigtige at afveje rent etisk, inden vi laver en ny lov?,” siger direktør Christa Lundgaard Kjøller på det nyoprettede Nationalt Center for Etik.

Ét forhold, der bør kigges på, er ifølge Janne Rothmar Herrmann de regler, der bestemmer, at barnløse kun kan få tre gratis reagensglasbehandlinger i det offentlige sundhedsvæsen. Har man et barn i forvejen, kan man kun få hjælp til barn nummer to, hvis man har æg frosset ned.

Hun mener – i lighed med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) – at ufrivillig barnløshed bør ligestilles med andre sygdomme.

“Hver gang sygdommen infertilitet giver sig til udtryk, har man altså ikke ret til at få behandling i dag,” siger Janne Rothmar Herrmann og sammenligner det med, at hospitalet nægter at lægge folks arm i gips, hvis det er fjerde gang, de brækker den.

Et andet problem med den nuværende lovgivning er ifølge hende kønsdiskrimination: Aldersgrænsen for fertilitetsbehandling af kvinder er i dag på 45 år, hvorimod der ikke er nogen grænse for mænd. Kvinder er også underlagt regler for opbevaring og salg af deres æg, mens mænd ikke er underlagt de samme regler, hvad angår deres sæd.

Dansk Fertilitetsselskab var for knap to år siden en del af en nyopstået alliance, bestående af både foreninger og kommercielle aktører, som skulle arbejde for, at der inden udgangen af 2021 blev vedtaget en national politisk plan til bekæmpelse af ufrivillig barnløshed. Formand Janni Vikkelsø Jeppesen fortæller, at arbejdet ikke længere pågår, men at Dansk Fertilitetsselskab stadig er fortalere for ny lovgivning, da den eksisterende er “forældet”.

“Der er behov for, at man kigger på lovgivningen, da det er en ældre lov, som trænger til at blive opdateret, så den er tidssvarende og afspejler de metoder og de ting, som foregår på fertilitetsklinikkerne i dag,” siger hun. 

Charlotte Kroløkke er professor på institut for kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet, hvor hun blandt andet har forsket i de kulturelle aspekter af fertilitetsteknologier. Hun mener, at problemet med loven er, at den i for høj grad lægger vægt på naturlighedsargumenter, samt hvad vi føler er rigtigt og forkert, og mindre på viden. Det gælder for eksempel i spørgsmålet om såkaldt “social nedfrysning”. Hvis raske kvinder vælger at få udtaget æg til senere brug, skal de i dag destrueres efter fem år.

“Hvis man lempede lovgivningen, ville det så betyde, at kvinder udskyder at få børn, til de er 40 år? Nej, det er der faktisk ikke rigtigt videnskabeligt belæg for. Grunden til at de nedfryser deres æg, handler snarere om, at de mangler at finde en kæreste, som de gerne vil have børnene sammen med,” siger Charlotte Kroløkke, der dog understreger, at det ikke er ensbetydende med, at vi skal lægge os fladt ned og hylde al teknologisk udvikling: 

“Selvfølgelig er der etiske og moralske problemer ved teknologier, men vi skal være varsomme med at drage hurtige konklusioner, når der findes viden, som måske siger noget andet.”

Christa Lundgaard Kjøller fra Nationalt Center for Etik advarer dog mod at glemme etikken, som bør inddrages på lige fod med andre fagligheder:

“Til tider er det et lille fåtal af specialister, der fuldt ud forstår, hvordan en teknologi fungerer. Problemet er, at viden om teknologi ikke er det samme som at forstå, hvilke konsekvenser en teknologi kan få for et samfund. Det skal bedømmes sammen med de borgere, der skal bruge eller måske endda udsættes for den nye teknologi.“