Prøv avisen

Forældre kæmper med konflikter efter skilsmisse

Økonomi indtager førstepladsen som det emne, der for de fleste - 43 procent - giver anledning til konflikt efter skilsmissen. Herefter følger kampe om opdragelse, fordeling af samvær og regler. Foto: Colourbox

Det er oftest økonomi, opdragelse og fordeling af samvær, der er årsag til, at 46 procent af skilsmisseforældre oplever konflikter i samarbejdet, viser undersøgelse fra Børns Vilkår. Der ligger et stort pres på forældre i dag, siger eksperter

”Mit barn fik sin mor efter bruddet. I forholdet var jeg meget negativ, tæt på depression.”

”Det er et meget følsomt barn, og i starten overholdt far ikke aftaler, og det påvirkede meget.”

”Vi har stort set ingen kontakt med hinanden.”

En ny rapport fra Børns Vilkår er fyldt med eksempler fra forældre, der ikke har det let med ekspartneren efter en skilsmisse. Rapporten bygger på undersøgelser, som Epinion har foretaget for Børns Vilkår, og som viser, at 46 procent af de i alt 1434 adspurgte fraskilte forældre til børn under 18 år oplever problemer i samarbejdet af varierende grad.

Konfliktfyldt samarbejde efter skilsmissen

25 procent svarer, at samarbejdet er konfliktfyldt i mindre grad, 10 procent svarer, at samarbejdet er konfliktfyldt i nogen grad, mens 11 procent svarer, at samarbejdet er konfliktfyldt i høj grad.

54 procent af de adspurgte skilsmisseforældre oplever ikke, at de har konflikter i samarbejdet.

Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, fortæller, at antallet af fraskilte forældre, der har svært ved at samarbejde, er højere, end han havde forventet.

”Der har ofte været forlydender om, at 80 procent af forældrene klarer deres skilsmisse okay, uden at Statsforvaltningen involveres i væsentlig grad. Det har vi taget som udtryk for, at en stor del af skilsmisserne var konfliktfrie. De her tal tyder på, at der er konflikter i større omfang, end vi hidtil har vidst, og det peger på, at vi som samfund må have en interesse i at sætte mere ind for at hjælpe skilsmisseforældre, end vi gør i dag,” siger Rasmus Kjeldahl.

Ifølge rapporten ligger økonomi på førstepladsen som det emne, der for de fleste - 43 procent - giver anledning til konflikt efterfulgt af kampe om opdragelse, fordeling af samvær og regler.

”Vores samfund har tit haft fokus på det, der foregår, lige når man bliver skilt. Man skal have delt boet, 'delt børnene' og lave en samværsordning. Men at der er en løbende konflikt i privatsfæren kan være det værste for børnene, fordi de i årevis fastholdes i et spændingsfelt, og det ved man slider rigtig hårdt på dem. Man kan selvfølgelig diskutere, hvor overraskende det er, at de her ting kan give konflikter, men vi hæfter os bare ved, at det er et meget højt tal, når man tænker på, hvor mange børn, det berører hvert år,” siger Rasmus Kjeldahl.

Forældre skal møde støtte tidligere efter skilsmissen

Mai Heide Ottosen, der er seniorforsker ved SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og blandt andet forsker i familieliv og skilsmisse, peger på, at det ikke fremgår af undersøgelsen, hvad et konfliktfyldt samarbejde i ”mindre grad” og ”nogen grad” dækker over, og at der trods alt stadig er 54 procent af de adspurgte skilsmisseforældre, der ikke oplever samarbejdet med den tidligere ægtefælle som konfliktfyldt.

Hun pointerer, at forældre-loven, som blev indført i 2007 og skal sikre, at skilsmissebørn bevarer kontakten både til deres far og mor, kan have lagt et pres på forældre, der går fra hinanden.

”Lovgivningen forventer, at de kan samarbejde om barnets bedste, og det ligger i den fælles forældremyndighed, at der er ting, de skal være enige om. De forventninger, der er i lovgivningen om, hvad de skal kunne, efter de er flyttet fra hinanden, sammenholdt med hvad forældre faktisk er i stand til at gøre, opleves som et spændingsfelt,” siger Mai Heide Ottosen.

Hos Center for Familieudvikling kommer det høje antal af forældre, der oplever samarbejdet som konfliktfyldt, heller ikke som en overraskelse, fortæller Søren Marcussen, afdelingsleder i Skilsmisse-afdelingen.

”I stedet for først at møde forældrene, når de rejser en sag i Statsforvaltningen, ville det hjælpe at møde forældrene langt tidligere efter skilsmissen, give dem viden om den nye livssituation, støtte og hjælpe til at tage hånd om det fælles forældres samarbejde og tage sig af børnene i den nye livssituation. Der bliver klart ikke gjort nok. I Norge er det obligatorisk, at forældre, der vil separeres, kaldes til et møde for at informere om den nye livssituation. I Danmark kan man rejse en sag om bopæl eller samvær, og det er ofte et år eller to efter skilsmissen, hvor meget allerede er gået galt, og så sætter man først ind der. Det er for sent og er ikke en forebyggende indsats.”