Ægtepar købte et barn. Nu kan de beholde det

I denne uge blev et ægtepar dømt, efter at de havde købt et nyfødt barn i Polen og løjet sig til et cpr-nummer. Alligevel er det i barnets tarv, at det kan blive boende hos de forældre, der i sin tid købte det, mener flere

En polsk kvinde solgte sin nyfødte søn til et dansk ægtepar for tre år siden. Ægteparret er nu blevet idømt en straf på 20 dages betinget fængsel og 40 timers samfundstjeneste.
En polsk kvinde solgte sin nyfødte søn til et dansk ægtepar for tre år siden. Ægteparret er nu blevet idømt en straf på 20 dages betinget fængsel og 40 timers samfundstjeneste. Foto: NIMA STOCK.

Et ægtepars store drøm om at få et barn blev opfyldt, da de for tre år siden hentede en to dage gammel dreng i Polen og betalte moderen 750 euro svarende til 5500 kroner.

Sælgeren var den nyfødte drengs mor, der overdrog drengen til det danske par uden om myndighederne på en café. Ægteparret, der bor i Nordjylland, blev onsdag i denne uge idømt en straf på 20 dages betinget fængsel og 40 timers samfundstjeneste. De blev dømt for efter overdragelsen af babyen at have løjet sig til et dansk cpr-nummer til drengen. Anklagen mod parret lød i første omgang på menneskehandel og overtrædelse af adoptionsloven, men retten mente ikke, at der er tale om et rugemorsforhold, hvor man bryder loven ved at købe en kvinde til at føde et barn.

Barnet er i dag tre år gammelt, har det godt og bor hos det danske par, der ifølge retten lever under gode og velordnede forhold. Og selvom ægteparrets køb af et barn set fra et etisk synspunkt er helt uacceptabelt, tyder alt på, at det er til barnets bedste at blive hos de danske forældre. Det mener Red Barnet og en børnepsykolog.

National chef i Red Barnet Kirsten Lund Larsen betegner sagen som helt speciel og vil ikke gå så vidt som til at karakterisere den som menneskehandel, da adoptivforældrene ikke er blevet dømt for dette.

”Efter vores viden er det en enkeltstående sag og en adfærd, som vi selvfølgelig tager afstand fra. Det er godt, at det bliver markeret, at den fremgangsmåde er ulovlig. Der er en grund til, at adoptionsbureauer har kriterier for adoption, og det er vigtigt, at den enkelte far eller mor ikke kan tjene penge på at give barnet væk. Vi kan se, at retten mener, at barnet fortsat skal bo hos adoptivforældrene, og det virker rimeligt. Vi retter ikke op på, hvad der er sket ved at begå et nyt overgreb mod barnet og flytte det væk fra adoptivforældrene,” siger Kirsten Lund Larsen.

Børnepsykolog John Halse mener også, at det formentligt tjener barnets tarv at blive hos forældrene, selvom de har overtrådt loven og handlet dybt uetisk ved at betale en mor penge for et barn.

”Sagen er udtryk for et dilemma. På den ene side har vi et retssamfund, og det er ulovligt, hvad forældrene har gjort. På den anden side er der hensynet til barnets tarv. Hvis man skal agere efter barnets bedste, så er det bedst, at det bliver, hvor det er. En strikt børnepsykologisk vurdering ville formentlig vise, at barnets adoptivforældre er barnets omsorgspersoner. Det ville antageligt være en katastrofe for barnet at komme tilbage til Polen, fordi barnet åbenbart ikke er ønsket,” siger John Halse, som understreger, at han ikke kender detaljerne i den konkrete sag.

Lektor Inger Glavind Bo fra institut for sociologi og socialt arbejde ved Aalborg Universitet forsker blandt andet i adoption. Hun vil ikke kommentere den konkrete sag, men fortæller, at der for 50 år siden var flere eksempler på uregulerede adoptioner, hvor børn blev givet væk uden om adoptionsbureauer.

”Jeg er stødt på sager fra dengang, hvor der var stor lukkethed om adoptionen, og børnene derfor ikke kendte til deres biologiske ophav. I dag anlægger samfundet et barneperspektiv i børnesager og adoptioner. Hvor man tidligere fokuserede på adoptivforældrene, vil man i dag se, hvad der tjener barnets tarv,” lyder det fra Inger Glavind Bo.

Anklagemyndigheden har nu to uger til at overveje, om byrettens dom skal prøves i landsretten.