Retssikkerheden skal styrkes for forældre i risiko for at få tvangsfjernet deres børn. Det mener Dansk Folkeparti.
Derfor har partiet fremsat et beslutningsforslag, der skal ændre lovgivningen bag de såkaldte forældrekompetenceundersøgelse, der bruges til at vurdere forældrenes sindstilstand og evner, og som vægter tungt, når der træffes afgørelse i sager om tvangsanbringelse.
Initiativet kommer, efter at Kristeligt Dagblad de seneste måneder har beskrevet, hvordan retssikkerheden i anbringelsessager ifølge flere eksperter halter. Eksperterne kaldte det blandt andet et retssikkerhedsmæssigt problem, at forældrene ikke bliver partshørt, når den endelige rapport er klar. Forældre kan med andre ord ikke gøre indsigelser, hvis de mener, der optræder fejl, eller at en konklusion eksempelvis er taget ud af kontekst.
Det er blandt andet den manglende partshøring, som Dansk Folkeparti vil gøre op med i beslutningsforslaget til Folketinget. Om forslaget siger socialordfører Karina Adsbøl:
”Vi ved, at forældrekompetenceundersøgelserne spiller en afgørende rolle i tvangs-anbringelsessager, men samtidig ved vi, at undersøgelserne bærer præg af en grundlæggende mangel på kvalitetssikring. Det mener vi er et retssikkerhedsmæssigt problem særligt nu, hvor statsministeren med sin nytårstale fastslog, at der skal ske flere tvangsanbringelser,” siger hun.
Forslaget indebærer desuden, at forældre skal have mulighed for at klage over undersøgelsen til Ankestyrelsen. Derudover foreslår partiet, at forældre fremover selv skal kunne tage initiativ til at få gennemført en forældrekompetenceundersøgelse – i modsætning til i dag, hvor initiativretten er hos kommunen.
Som en sidste væsentlig del skal kommuner forpligtes til at følge Socialstyrelsens retningslinjer på området, og der skal indføres en forældelsesfrist, så en forældrekompetenceundersøgelse kun er gyldig i en årrække, før der eventuelt skal laves en ny.
”Forældres forhold kan ændre sig. Hvis en forælder eksempelvis har været syg, men bliver erklæret rask, er det ulogisk, at en uddateret forældrekompetenceundersøgelse stadig skal ligge til grund for en sag,” mener Karina Adsbøl.
I den juridiske tænketank Justitia betegner vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson forslaget som en ”meget klar styrkelse af forældrenes retssikkerhed i anbringelsessager”.
”Vi har længe forsøgt at råbe op om de store problemer, der er omkring forældres retssikkerhed i anbringelsessager. Og netop forældrekompetenceundersøgelser udgør et særligt problem, fordi de typisk bliver afgørende for sagens udfald. Jeg hæfter mig særligt ved det positive i, at forældre kan tage initiativ til undersøgelsen. Derudover er det godt, at klagemuligheden forbedres, og at forældrene får mulighed for at blive partshørt,” siger hun.
Også professor i socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher glæder sig over beslutningsforslaget.
”Det er et rigtig godt forslag, der prøver at løse nogle af de meget betænkelige svagheder, der er i den nuværende retsbeskyttelse i anbringelsessager. Der har længe været behov for lovgivning på området, for de administrative retningslinjer, kommunerne kan følge i dag, har ikke sikret retssikkerheden,” siger hun.
I Folketinget møder forslaget opbakning fra Venstres socialordfører Anni Matthiesen:
”Det er for os meget afgørende, at retssikkerheden er i orden, og at der er en høj kvalitet i de forældrekompetenceundersøgelser, der foretages i forbindelser med anbringelsessager. Vi skal naturligvis lige drøfte forslaget, inden vi tager endelig stilling, men her ved første gennemsyn synes jeg, det indeholder flere gode elementer,” siger hun.
Selvom Socialdemokratiets socialordfører, Camilla Fabricius, mener, at det giver god mening at se på den overordnede retssikkerhed i anbringelsessager, stiller hun sig kritisk over for beslutningsforslaget
”For os er det væsentligt, at man stiller sig på barnets side. Og hvis vi endnu engang diskuterer, hvad det er for nogle rettigheder, forældre har, hvor stiller vi så børnene henne? For os er det først og fremmest centralt, at vi får styrket sagsbehandling. Den skal selvfølgelig være i orden for forældrene, men også for barnet,” siger hun.
Retorikken om at være på børnenes side giver Karina Adsbøl (DF) ikke meget for:
”Det er ikke korrekt, at man enten er man på barnets eller forældrenes side. Det giver simpelthen ikke mening. Vi bliver nødt til at se familien som en helhed, og når vi som samfund foretager den mest indgribende beslutning, vi overhovedet kan, så skal retssikkerheden altså være på plads.”