Prøv avisen

Overgangen fra arbejdsliv til pension er en følsom affære

"Hvilket ord forbinder du med overgangen fra arbejdsliv til pension?” Sådan lød spørgsmålet til publikum ved Kristeligt Dagblads live-arrangement om ”Den store overgang” torsdag aften. – Fotos: Leif Tuxen. Under læserarrangementet holdt ph.d. og chefkonsulent i virksomheden en3karriere, Poul-Erik Tindbæk (tv.) oplæg om den tredje livsfase. På forreste række sidder de tre andre inviterede gæster fra serien. Fra venstre Bent Mathiasen, Lise Egholm og Preben Arndt.

Den følsomme overgang fra arbejdsliv til pension blev ivrigt diskuteret, da Kristeligt Dagblad torsdag aften præsenterede live-journalistik for et engageret publikum

Frihed. Fritid. Frivillig. Men også identitetstab, tomhed og uro.

Der var både positive og mere bekymrede ord fra tilhørerne, da Kristeligt Dagblad torsdag aften holdt et velbesøgt live-arrangement på avisens redaktion om den store overgang fra arbejdsliv til pension.

I pausen fik publikum til opgave på en seddel at skrive det ene ord, de forbinder med netop den overgang. Resultatet blev et vældigt varieret billede. Og det med god grund, det er nemlig vidt forskelligt, hvordan mennesker tackler afskeden med arbejdslivet, bekræftede aftenens indbudte gæster.

Arrangementet udsprang af artikelserien ”Den store overgang”, som har kørt i avisen siden marts. Seriens tre skribenter havde inviteret fire gæster med relation til serien, som på skift blev interviewet på scenen.

Det stod hurtigt klart, at forberedelse er afgørende for, at overgangen til den nye tilværelse bliver god.

Det var også det gode råd fra tidligere skoleleder på Rådmandsgades Skole, Lise Egholm, der var aftenens første gæst. Hun har været pensionist siden 2013 og er glad for det.

”I skal tænke jer godt om og være helt sikre på, at I faktisk er helt klar til at sige farvel, ellers skal I vente. Og når I har taget beslutningen om at stoppe, skal I sige ordentligt goddag til den nye tilværelse,” sagde hun.

Preben Arndt fra Aarhus ville ønske, at han havde mødt Lise Egholm, da han som 62-årig blev tvunget på pension fra sit arbejde som logistikmanager. Han havde ingen planer, og det var en kæmpe fejl, sagde han til publikum.

”Jeg kan bare sige forberedelse, forberedelse, forberedelse. Folk kunne ikke forstå, at jeg ikke var glad for min nye frihed, men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stille op med den. Og så kunne jeg også høre, at folk ikke syntes, det lød særligt spændende, når jeg sagde, at jeg var pensionist.”

Det er et generelt problem, at der bliver forsket for lidt i, hvad der sker med mennesker, når de går fra at have en arbejdsidentitet til at være pensionister.

Det påpegede ph.d. og chefkonsulent i virksomheden en3karriere, Poul-Erik Tindbæk.

”Mange forestiller sig, at det at gå på pension er som at knipse med fingeren. Det er jo dejligt at holde ferie, så hvordan kan det være et problem for mig at have fri hele tiden? De fleste finder ud af, at der er mange timer fra man står op om morgenen, og til man går i seng igen, hvis ikke man har noget at fylde i dem.”

Både han og aftenens sidste mand på scenen, konsulent i Ældre Sagen Bent Mathiasen foreslog, at nyslåede pensionister bruger den første tid i deres nye tilværelse på at undersøge, hvad det egentlig er, de er gode til, og hvordan de nu kan bruge deres evner. Og det er helt i orden at gøre det i sit eget tempo:

”Man skal have lov til at finde roen i sig selv og give plads til at tænke tanker om, hvad det gode liv nu er for mig. De fleste erfarer, at det med tiden bliver kedeligt at spille golf og drikke hvidvin. Derfor er det vigtigt at have de dybe samtaler med venner, familie og med sig selv om, hvad der nu giver en glæde og tryghed,” sagde Bent Mathiasen.

Og så er det vigtigt at huske, at det godt kan tage tid at vænne sig til at være pensioneret. Som en af publikummerne skrev på sin seddel:

”Jeg vil tillade mig selv at tage et fjumreår som pensionist.”