Foreningen Dansk Islamisk Tyrkisk Stiftelse er formelt en selvstændig organisation, men har tætte bånd til Tyrkiet og er med til styre det religiøse liv omkring de 29 tyrkiske moskéer i Danmark. Moskéernes imamer er udsendt og aflønnet af det magtfulde Direktorat for Religiøse Anliggender i Ankara (Diyanet), som udsender præster og missionærer til tyrkiske samfund overalt i verden.
Men trods de tætte bånd vil det være for forenklet kun at betragte foreningen som Tyrkiets forlængede arm i Danmark. Sådan lyder vurderingen fra professor Jørgen S. Nielsen fra Center for Europæisk Islamisk Tænkning ved Københavns Universitet.
LÆS OGSÅ: Nydanskere uddannes som imamer i Tyrkiet
Formelt set er stiftelsen dansk, men formanden er samtidig ansat ved den tyrkiske ambassade og arbejder for Diyanet i Tyrkiet. Han har i høj grad en pædagogisk rolle i forhold til de tyrkiske imamer og fungerer som en slags religiøs vejleder, siger Jørgen S. Nielsen.
Han pointerer, at de enkelte menigheder i Danmark befinder sig langt fra magtens centrum og i praksis har et relativt stort selvstændigt råderum. Desuden styres de enkelte moskéer af lokale bestyrelser, der i mange tilfælde har et stort ord at skulle have sagt, fordi moskéens imam typisk kun er i Danmark i tre år og ikke taler dansk.
Adjunkt i tværkulturelle studier på Københavns Universitet Daniella Kuzmanovic fremhæver, at Diyanet historisk set har spillet en vigtig rolle siden oprettelsen af det moderne og sekulære Tyrkiet i 1923.
Diyanet blev dannet i 1924, og formålet var at sikre præsident Kemal Atatürks sekulære styre kontrollen med det religiøse liv. Gennem historien har det sekulære Tyrkiet i det hele taget haft et meget stort fokus på at kontrollere det religiøse liv. Man må se Diyanets rolle i det historiske perspektiv, og i takt med at mange tyrkere udvandrerede til Vesteuropa i 1960erne og 1970erne , oprettede Diyanet afdelinger uden for Tyrkiet, siger Daniella Kuzmanovic og henviser til, at den tyrkiske regering fortsatte med at have fokus på Diyanets arbejde i Tyrkiet og i udlandet efter det religiøse AK-partis magtovertagelse for 10 år siden.
Men regeringsskiftet i 2002 betød, at organisationen gradvist ændrede kurs.
Diyanet har i dag en mere konservativ religiøs linje end tidligere. Regeringen i Tyrkiet har for eksempel for nylig foreslået totalt forbud mod abort, og det støtter den nuværende religiøse leder af Dianyet i Ankara, fortæller Daniella Kuzmanovic.
Hun forklarer, at den tyrkiske stat altid haft en interesse i at betjene og kontrollere medborgere i udlandet og dermed også sikre, at eksempelvis yderligtgående islamister ikke fik tag i de tyrkiske grupper.
Samtidig har Diyanet haft en række praktiske funktioner i forhold til for eksempel begravelseshjælp. Det har altid været den tyrkiske stats holdning, at den gerne vil omfavne sine borgere, uanset hvor i verden, de befinder sig, siger Daniella Kuzmanovic.
Hun henviser til, at den tyrkiske stat traditionelt betragter landsmænd i udlandet som tyrkiske borgere, samtidig med at de er medborgere i det land, de bor i.
Diyanet støtter tyrkeres integration i Danmark. Men de ser samtidig gerne, at integrationen har fokus på traditionelle konservative og religiøse kerneværdier som for eksempel bevarelsen af familien og kvindens rolle som hustru og mor, lyder det fra Daniella Kuzmanovic.