Prøv avisen

Forbliv rask hele livet

Slip for åreforkalkning eller forhøjet blodtryk, når du bliver ældre. Nye teknologiske muligheder inden for human genetik gør det i fremtiden muligt at forebygge sådanne sygdomme. Epokegørende, mener en af verdens førende forskere på området, professor Lars Bolund ved Aarhus Universitet. Foto: Vasiliy Koval.

Slip for åreforkalkning eller forhøjet blodtryk, når du bliver ældre. Nye teknologiske muligheder inden for human genetik gør det i fremtiden muligt at forebygge sådanne sygdomme. Epokegørende, mener en af verdens førende forskere på området, professor Lars Bolund ved Aarhus Universitet

Alle mennesker bliver syge, det er genetisk bestemt. Men der findes variationer i vores gener, som har betydning for vores modstandsdygtighed over for at udvikle sygdomme. Netop det felt har Lars Bolund, professor på institut for biomedicin og human genetik ved Aarhus Universitet forsket i de seneste 50 år. Men inden for de sidste par år er der sket en regulær revolution, siger han.

LÆS OGSÅ: Grænser for døden

Tidligere har vi kun kunnet finde sygdomsgen-forandringer, som giver monogent arvelige sygdomme, altså de meget simple, nedarvede sygdomme. Men nu er der sket en revolution på det teknologiske område, hvor vi kan analysere og registrere opbygningen af alt DNA i arvemassen. Alle mennesker er født med genforandringer, der på et tidspunkt vil gøre os syge. Som børn og unge er vores celler modstandsdygtige over for de forskellige sygdomme og vores system kan håndtere situationen, men typisk når vi bliver over 60 år, får de problematiske gener betydning, og vi bliver syge. Det, vi har fået mulighed for nu, er at kortlægge de gener, som gør os syge som gamle, så vi i fremtiden kan forebygge sygdomsudviklingen på en personlig måde. Selvfølgelig er der sammenspil mellem arv og miljø i udviklingen af sygdomme, men de tre milliarder byggesten, vi arver fra vores forældre, har altså stor betydning.

Hvordan foregår forskningen?

Vi sammenligner for eksempel patienter, der har tegn på at udvikle type 2 diabetes eller åreforkalkning med patienter, der ikke har. På den måde kan vi finde frem til, hvilke gener der spiller ind. Men vi leder også efter de sjældne varianter i menneskets DNA, og de er svære at finde. Ved hjælp af de nye computersystemer, vi nu har fået, er arbejdet i dag blevet lettere. Jeg har været med til at bygge en organisation op i Kina, Beijing Genome Institute (BGI), som nu er verdens største genomcenter uden konkurrence, og sammen med BGI kan vi begynde at fortolke de store mængder data, som vi har fået tilgang til. Muskelmæssigt er de længere fremme i Kina - i Danmark har vi slet ikke de samme ressourcer - men de anerkender, at vi har bedre klinisk materiale og bedre styr på patientinformationerne. Ved at samarbejde har vi en kapacitet, som ingen andre har.

Hvordan kan vi bruge forskningen?

Til bedre at kortlægge de store kroniske sygdomme, så vi kan forebygge og behandle. Vi er langt fra i stand til at fortolke alt det, vi finder, da vi ikke helt har lært at læse alle informationer endnu. Lige nu er vi på børnestadiet og lærer at stave os frem i mængden af data. Men det er yderst relevant information, fordi stadig flere af os får problemer i fremtiden, da vores gener ikke er bygget til den måde, vi lever og spiser på i dag. Generelt spiser vi forkert i forhold til vores gener, hvor vi naturligt skulle overleve sult, kulde og et fysisk hårdt liv, så spiser vi i dag alt for meget og usundt, og derfor er der stadig flere af os, der får problemer. Og det er et globalt problem. I Kina for eksempel stiger mængden af diabetikere enormt hurtigt, fordi de ser ud til at være mere genetisk følsomme, end vi er.

Hvordan ser du på fremtiden for de ældre?

Jeg er optimistisk - det tager tid, men nu har vi adgang til introduktionsbogen så at sige, og så er det bare at tage den derfra. Det er revolutionerende viden, og jeg er sikker på, at det vil få stor betydning i fremtiden, da vi kan kortlægge alle gener, som påvirker vores tilbøjelighed til sygdomme eller giver os modstandsdygtighed.

Hvordan skal denne ny tilgang til data så håndteres?

Det er i høj grad både et politisk og et etisk spørgsmål, hvordan vi fremadrettet skal bruge al den viden, vi indsamler. Vil det for eksempel blive fuldt ud acceptabelt, at vi bruger alle disse informationer, som vi har liggende? Og hvordan garanterer man, at denne viden ikke bliver misbrugt? Vi har alle mange dårlige gener, så vi er alle i samme båd, men vi har desværre tendens til at klassificere mennesker i gode og dårlige, så vi risikerer, at man beslutter, hvilke gener, der er bedst, og hvilke der er dårligst. Det er vigtigt, at vi hele tiden diskuterer effekten af denne nye viden, så vi er bevidste om denne risiko for misbrug. Samtidigt kommer det til at være langt billigere, at analysere hele arvemassen på en gang frem for at tage den i bidder. Så man må se i øjnene, at samfundet ikke vil have råd til at lave enkelte undersøgelser af et arveanlæg, hvis det er langt billigere at bestemme hele arvemassen på en gang. Man kunne tænke sig, at det allerede sker fra fødslen, således at man har baggrundsinformationen liggende, hvis der opstår problemer i alderdommen. Og således kan vi opnå healthy ageing - sund aldring.

Hvad betyder healthy ageing helt konkret?

Det betyder helt simpelt at blive gammel uden at blive syg. Vores drøm er, at man skal undgå de kroniske sygdomme, når man bliver ældre. For det er jo ikke kun et problem for dem, der får sygdommene, men også for samfundet, da det er dyrt. Målsætningen er, at når vi forstår mere om den biologiske baggrund, så kan vi lave mere målrettet forebyggelse, så ældre forbliver raske. Formålet er ikke, at folk skal leve i uendelighed, men at vi skal leve sunde og raske. Lige indtil vi dør.