Prøv avisen

Forbrug og jobs kommer før miljø og klima i Folketingets nye hjælpepakke

Selvom år 2019 stod i klimaets navn med grønne demonstrationer og valgløfter, er miljø og klima nu sat i baggrunden med ny hjælpepakke fra Folketinget, mener debatører. Her ses unge demonstranter til en af de mange klimademonstrationer fra år 2019. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Samfundsdebattører kritiserer kæmpe økonomisk hjælpepakke fra Folketinget for at puste forbruget op trods gode hensigter om at ville redde miljøet

Det ser ikke ud til, at coronakrisen blev den begivenhed, der afgørende kom til at ændre vores prioritering mellem forbrug og miljø.

Jobs og økonomisk vækst kommer stadig før alt andet, viser den genopretningspakke, der blev indgået natten til mandag mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet.

Pakken vil senest til oktober frigive tre ugers feriepenge, give et ekstra skattefrit tilskud til modtagere af overførselsindkomster på 1000 kroner samt fortsætte og udbygge en række tilskud til erhvervslivet. Formålet er at få danskerne til at øge forbruget og at holde hånden under danske eksportvirksomheder.

I alt koster pakken godt 43 milliarder kroner i 2020, hvoraf langt hovedparten er de indefrosne feriepenge, der sættes i omløb. Den store saltvandsindsprøjtning kunne være blevet målrettet grønt forbrug og grønne investeringer, men det er kun sket i meget begrænset omfang.

Så hvad blev der af den grønne revolution? Titusinder demonstrerede op til folketingsvalget for klimaet, protesterne mod merforbruget på Black Friday var igen omfattende sidste fredag i november, og bevidstheden om at købe genbrug i stedet for nyt er vokset kolossalt. Alle disse bevægelser passer dog utroligt dårligt sammen med, at danskerne nu skal svinge dankortet og forbruge sig ud af coronakrisen.

Det mener blandt andre professor emeritus ved Copenhagen Business School, CBS, dr.phil. Ole Thyssen.

”Det virker lidt absurd på mig, at i en periode, hvor vi skal reducere udslippet af klimagasser, afsætter man glad og gerne milliarder af kroner til forbrug. Det er ikke et forbrug, der er nødvendigt, det er ikke et forbrug, der skal gavne noget. Jeg mener, SF’s formand sagde noget i retning af, at nu skal vi være glade og smile og gå ud og bruge penge. Det virker som et helt aparte råd,” siger Ole Thyssen.

”Men det viser også, at det har noget på sig, når statsminister Mette Frederiksen (S) siger, ’ja, vi skal have en 70 procents reduktion af udledningen af CO2, men det må ikke koste rigdom, det må ikke koste arbejdspladser, det må ikke koste vækst.’ Det er det helt overordnede økonomiske hensyn, at vi skal have vækst, samtidig med at det er væksten, som giver os de klimaproblemer, vi har.”

”Det må ikke have nogen konsekvenser for vores livsform, men det er for mig at se meningsløst. Hvis vi skal reducere udslippet, vil det have konsekvenser for vores forbrug. Ikke bare regeringen men alle partier bliver skræmte i det øjeblik, det viser sig, at en klimaindsats vil koste arbejdspladser,” siger han.

Ole Thyssen peger på, at virksomhederne nu kan true politikerne med, at hvis de ikke får støtte, vil det koste arbejdspladser. Det sætter staten under et voldsomt økonomisk pres, mener han.

Samfundsforsker ved Aalborg Universitet, lektor Johannes Andersen peger også på, at de økonomiske argumenter vejer tungest.

”Indirekte er regeringen med til at forlænge undtagelsestilstanden, og det er ikke en hurtigere vej tilbage til normal adfærd. Det var nu også min opfattelse, at vi helt af os selv langsomt og sikkert var på vej tilbage til en vanlig forbrugssituation,” siger Johannes Andersen.

Efter hans opfattelse har danskerne taget de grønne prioriteringer, som regeringen også gik til valg på, alvorligt.

”Vi var i fuld gang med at debattere, om vi ikke kunne købe med mere tanke på miljø og klima, men nu er der stor sandsynlighed for, at miljøbevidstheden er gemt væk, og at man udelukkende agerer ud fra et økonomisk incitament,” siger Johannes Andersen.

Hvis man vil bruge sine ekstra penge med tanke på miljøet, anbefaler han i øvrigt sociale aktiviteter, som ikke har den samme belastning af klimaet som ”sko eller t-shirts fremstillet under kummerlige vilkår.”

Sognepræst Jens Ole Christensen fra Fredens-Nazaret sogn i København er en anden debattør, der undrer sig over de mange milliarder kroner, der pumpes ud til forbrug.

”Jeg får en følelse af et samfund som et hamsterhjul. Jeg kan sagtens sætte mig ind i rationalet, men er det virkelig den eneste måde, vi kan holde samfundet i gang på? Og hvad fortæller det om karakteren af det samfund, vi har skabt, at politikerne er nødt til at pumpe milliarder ud til forbrug,” siger Jens Ole Christensen, som også er skuffet over, at vores ændrede adfærd under corona øjensynlig har lært os så lidt, at eneste løsning er at trykke på forbrugsknappen.

”Under krisen lærte vi at leve lidt langsommere og forbruge lidt mindre, de værdier kunne man have taget med sig. Der er vel noget, der skaber dybere værdi i et samfund og andet, der ikke gør, og nye sko repræsenterer måske ikke den allerstørste værdi.”

Formand for foreningen Gode Penge, cand.polit, Rasmus Hougaard Nielsen, ser en linje i de store hjælpepakker fra staten tilbage til perioden før og efter finanskrisen i 2008. Privatforbruget er afgørende for bruttonationalproduktet, og det styrer politikernes handlinger.

”Der har i mange årtier været et paradigme om vækst, og det har i høj grad været drevet af BNP (bruttonationalproduktet). Privatforbruget er den største faktor for BNP og udgør cirka halvdelen af det,” siger han.

”Hvorfor vil man gerne have forbrug? Det hænger sammen med, at vi gerne vil have, at mennesker har et arbejde. Når der kommer kriser, mister masser af folk deres arbejde, og jeg tror ikke, vi kan bryde det mønster uden at diskutere, hvad det overhovedet vil sige at arbejde.”

”Jeg tror ikke, at dem, der gerne vil have mere forbrug, er interesserede i at smadre kloden, men det er baseret på nogle historiske erfaringer af, hvad det vil sige at have arbejdsløshed. Forbruget bliver vejen til at holde folk i beskæftigelse,” siger Rasmus Hougaard Nielsen.

Men hvad gør man for at holde gang i forbruget? Ifølge økonomen er dette den tredje bølge inden for 20 år, hvor man forsøger at skabe vækst ved at stifte gæld. Første bølge var i 2000’erne, da kreditmulighederne blevet givet fri, og boligejere kunne belåne deres boliger langt mere end tidligere. Det skabte en boligboble, som igen skabte finanskrisen, der på få måneder sendte flere hundredtusinde ud i arbejdsløshed.

Det fik nationalbankerne til at sænke renterne, så de i dag er kommet helt ned under nul procent. Det har givet især virksomhederne muligheder for at stifte gæld, men med coronakrisen er den mulighed også ved at være udtømt. Nu er det så staten, som gældsætter sig i stor stil for at puste forbruget op.

”Vi taler om pengeskabelse. Hvis vi havde ladet økonomien være i stilstand og ikke havde udvidet lånemulighederne og sænket renterne, er min påstand, at forbruget slet ikke ville have været så højt, som det er blevet. Jeg vil vove at påstå, at vi kunstigt holder forbruget i vejret,” siger han.

”Hvis mennesker fik lov at leve i harmoni og fred, ville vi have et meget lavere forbrug, men vi ville også have en meget højere arbejdsløshed. Det er det dilemma, vi er fanget i,” siger han.

Partierne til venstre for midten prioriterer alle klima og miljø højt, men de er gået med i forliget om at puste penge ud til øget forbrug. Selv Alternativet er med.

Partiets folketingsmedlem Torsten Gejl forklarer, at Alternativet ud over at have en grøn bundlinje også har en social bundlinje, og det har været afgørende. Der er afsat 1000 kroner skattefrit til alle modtagere af overførselsindkomster, og det koster statskassen godt to milliarder kroner.

”Vi synes, det er rigtig, rigtig fint, at især lavindkomstgrupperne får lidt flere penge mellem hænderne. Det, som den grønne bundlinje og klimaet handler om, er jo ikke at stoppe alt forbrug i dag. Det, vi forhandler om, er at gøre det muligt, at der bliver udledt mindre co2 fra forbruget, og netop nu forhandler vi for eksempel om affaldet i klimaforhandlingerne. Der er det utrolig vigtigt at få nedbragt udslippet,” siger Torsten Gejl.

Han mener, at det er en ”forkert præmis” at mene, at coronakrisen skulle have givet en kæmpe chance for at ændre samfundets klimapolitik som skulle være forpasset med pakken. Økonomien får et lille boost med pakken, men økonomien var sund i forvejen, og derfor vil der være råd til også at gennemføre den grønne omstilling. Derudover fremhæver han, at der i aftalen findes en eksportpakke på 500 millioner kroner, som blandt andet skal bruges på grøn teknologi.

16.6.2020, kl. 10:: For klarheds skyld er det tilføjet i sidste afsnit, at præmissen, der er ændret, handler om, at en ændring af klimapolitikken skulle være forpasset med klimapakken, ikke med coronakrisen som sådan.