I disse dage udklækkes tusinder af nye tømrere, vvs’ere, murere, industriteknikere og smede. Det sker ved halvårlige svendeprøver, hvor de faglærte fremviser deres svendestykke.
Men i fremtiden er der langtfra tilstrækkeligt med unge, der vil fejre deres svendebrev. De gymnasiale uddannelser er nemlig fortsat de unges foretrukne ungdomsuddannelse. Det viser de nye optagelsestal fra Undervisningsministeriet.
Cirka 70 procent af de elever, der forlader grundskolen til sommer, har søgt om at komme ind på en gymnasial uddannelse. Ligesom de to foregående år har kun omkring 20 procent søgt om optagelse på en erhvervsuddannelse.
Det står i kontrast til Folketingets målsætning om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse.
Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil der i 2030 mangle op mod 99.000 personer med en faglært uddannelse.
Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, mener, at de lave søgetal er et udtryk for, ”at vi har en meget boglig tilgang til uddannelse i Danmark.”
”Der er mange af vores børn, der har kompetencer i at bruge hjertet, hænderne og kreativiteten. Vi skal gøre op med den gamle fortælling om, at akademiseringen er den eneste vej til social mobilitet. Det handler om at udnytte den enkeltes talent.”
På samme måde er der brug for et massivt opgør med fordommene om, at erhvervsskolerne er for dem, der ikke er kloge nok til at komme i gymnasiet, lyder det.
”Der er mange erhvervsuddannelser, der er væsentligt sværere end gymnasiet. Mange tænker blå kedeldragter og olie i hele hovedet, hvis man for eksempel hører ordet ’industritekniker’. I dag sidder man bag en computer og programmerer store robotter,” siger han.
Foruden et økonomisk løft, der skal råde bod på mange års besparelser, efterspørger han blandt andet flere projekter og uddannelsesforløb på tværs af folkeskoler og erhvervsskoler:
”I dansktimerne skal man for eksempel ikke nøjes med at læse Benny Andersen-digte. Du skal også læse en manual om, hvordan du skiller en motor ad. Det skal være anvendelsesorienteret.”
Anton Bay Hansen er formand for erhvervsskolernes elevorganisation. Han genkender billedet af en folkeskole, der i alt for høj grad skubber eleverne i retning af gymnasiet.
”Når man som vejleder i folkeskolen fortæller en elev, at vedkommende ikke er god nok til gymnasiet, og at man derfor skal tage en erhvervsuddannelse, så får man en oplevelse af, at man bliver sendt hen på en andenrangsuddannelse.”
Anton Bay Hansen, der i dag står i lære som smed, begyndte selv i gymnasiet efter folkeskolen, fordi alle i hans omgangskreds sagde, at det var godt ”at have noget at falde tilbage på”.
”Det er løgn, for som student kan man ikke falde tilbage på andet end skolebænken. Men hvis du bliver faglært kan du jo nærmest ikke krydse en vej uden at blive ramt af et job,” siger han.
Lektor Arnt Vestergaard Louw fra Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet forsker i unge og erhvervsuddannelser. Han betegner ansøgertallet som mere eller mindre fastfrossent, selvom der er regionale forskelle. I Nordjylland søger 25 procent af de unge en erhvervsuddannelse. I Nordsjælland er det 10 procent.
”De unge stemmer med fødderne, og trods flere politiske tiltag ser det ikke ud til at ændre de unges søgemønster. Et af problemerne er, at unge og forældre i høj grad stadig vælger uddannelse per automatpilot. De mangler praktisk kendskab til de mange muligheder, der findes,” siger Arnt Vestergaard Louw.
Stina Vrang Elias, der står i spidsen for den uddannelsespolitiske tænketank DEA, ærgrer sig over, at vi som samfund stadig ikke har knækket den kode, der kan sikre fulde klasselokaler på erhvervsskolerne.
Hun ser det som udtryk for et generelt problem, der vedrører alle ungdomsuddannelser.
”Der er for mange unge, der ikke trives i det system, vi har i dag. Det er ikke rimeligt, at man allerede fra folkeskolen skal vælg en teoretisk uddannelse eller praktisk uddannelse, som fordrer en mere voksen tilværelse, hvor du er en del af arbejdsmarkedet. Begge ting kan være rigtig hårdt, hvis man ikke passer ned i nogen af kasserne.”
Hun peger på, at erhvervsskolerne blandt andet kunne satse på at rekruttere ledige, ufaglærte og studenter, der ikke er fortsat på en videregående uddannelse.
”700.000 har ikke en ungdomsuddannelse. Vi har et kæmpe uudnyttet potentiale.”
Jens Joel, der er undervisningsordfører for Socialdemokratiet betegner det som et ”alvorligt problem”, at for få unge går efter en faglært uddannelse.
”Vi kommer som samfund til at mangle rigtig mange faglærte. Men vi tror også på, at mange unge vil få gode kort på hånden og et godt arbejdsliv, hvis de går en erhvervsfaglig vej, ” siger Jens Joel.
Han henviser til, at der på finansloven for 2021 blev afsat 160 millioner ekstra til erhvervsskolerne og SOSU-uddannelserne. Desuden indgik regeringen i efteråret en trepartsaftale, der sikrer, at alle unge får ret til en læreplads.
”Vi vil også foreslå tiltag, der kan styrke praksisfagligheden i folkeskolen, så vi vækker og begejstrer flere slags talenter. Og det tror jeg, at der vil være bred opbakning til i Folketinget,” siger han.