Prøv avisen

Fordomme gør livet svært for grønlændere, som bor i Danmark

"I det Grønlandske Hus har man en talemåde, som går på, at hvis der står 200 fulderikker i Mølleparken, er det de to fulde grønlændere, man som dansker bider mærke i," siger Svend Kolte, forstander for det Grønlandske Hus i Århus. Foto: THOMAS SJØRUP

De svageste grønlændere har vanskeligt ved at få arbejde på grund af danskernes fordomme, mener rådgiver

Det er med til at fastholde de svageste danskbosatte grønlændere i armod, når de på forhånd stemples som enten drankere eller misbrugere.

Det mener Svend Kolte, der er forstander for Det Grønlandske Hus i Aarhus.

Hans reaktion kommer efter en ny undersøgelse fra Grønlands turistråd, Visit Greenland, der viser, at mange danskeres holdning til grønlændere er baseret på uvidenhed og fordomme, som forbinder druk, misbrug og sociale problemer med grønlændere.

LÆS OGSÅ: Rådgiver: Grønlændere er stemplet for livet

Hvis du på forhånd har fået et prædikat, som ikke er fortjent, kan den sociale kontakt blive sværere, og det bliver også sværere at komme ind på arbejdsmarkedet, siger Svend Kolte.

Ifølge forstanderen bunder en stor del af problemet i, at grønlænderne skiller sig negativt ud.

Det Grønlandske Hus har kontakt med par tusinde af de i alt cirka 4000 grønlændere, der bor i det østjyske område langt de fleste af dem er velfungerende studerende og familier, men man hjælper også socialt udsatte.

I huset har man en talemåde, som går på, at hvis der står 200 fulderikker i Mølleparken, er det de to fulde grønlændere, man som dansker bider mærke i.

Langt, langt de fleste grønlændere i Danmark er jo velfungerende, siger Svend Kolte.

De bliver måske ikke så mærkede af at blive stemplet. Det kan være irriterende hele tiden at skulle forklare, at man ikke lever efter gammeldags eskimo-traditioner.

Men for de svageste grupper gør det livet sværere. Det er ikke håbløst, men det gør på ingen måde livet lettere, siger Svend Kolte.

Forstanderen kalder det danske syn på Grønland 70 år forældet. Det er de negative historier, der trives, og både presse og skoler har et ansvar for at ændre det, mener han.

Man bruger ikke tid og kræfter på at give et nuanceret billede af Grønland. På den måde dyrker man fordommene, og det er helt klart uheldigt, siger Svend Kolte.