Forening gør åndsfrihed til grundtvigsk pligt

Debatten om åndsfrihed fylder stadig mere i disse år, og i denne weekend blev begrebet skrevet ind i den landsdækkende forening Grundtvigsk Forums formålsparagraf. Nogle fremmødte kaldte det dog en svækkelse af formålet

Skal en sand grundtvigianer se det som et af sine primære mål at fremme retten til at tænke, tro og mene, hvad man vil? Hvis man læser Grundtvigsk Forums nye formålsparagraf, er svaret ja.

I weekenden vedtog den landsdækkende forening, der arbejder for at inddrage præst og salmedigter N.F.S. Grundtvigs tanker i skole-, samfunds- og kirkepolitikken, at skrive åndsfrihed ind i sit formål. De seneste år har netop den frihedsret fyldt i debatter om forbud mod muslimske friskoler, burkaer eller hadske ytringer fra religiøse forkyndere.

Den nye formulering blev vedtaget, tre år efter at foreningens seneste forslag til et nyt formål blev forkastet, fordi ”åndsfrihed” lod til ikke bare at supplere, men også erstatte formuleringer om ”evangeliets forkyndelse” og ”folk og kirke”.

Selvom ingen af de ovenstående ord var udeladt i den nu vedtagne formulering, gav forslaget anledning til diskussion på Grundtvigsk Forums årsmøde i København i fredags og i lørdags.

Styrelsesmedlem Kurt V. Andersen, der er valgmenighedspræst i nordjyske Hundborg Frimenighed, havde blandt andet behov for at dele sine ”kvababbelser” over, at ”frihed” blev erstattet med ”åndsfrihed” i den nye formulering. De ord kan ikke sidestilles, sagde han.

”Åndsfrihed er en helt anden kategori. Derfor synes jeg i virkeligheden, at vi i styrelsen har svækket vores formål. Men jeg bakker loyalt op om det, som jeg har været med til at vedtage.”

Også præst i Holstebro Valgmenighed Peter Hedegaard kaldte det en devaluering at skrive ”åndsfrihed” i stedet for ”frihed”. Han anerkendte kampen for åndsfrihed, men mente, det var mere presserende at få en skarpere religionskritik tilbage.

Hertil svarede leder af Grundtvig-Akademiet og formand for Foreningen Åndsfrihed Ingrid Ank, at kampen for åndsfrihed netop indebar en skarp religionskritik, og ekstern lektor ved Grundt-vigcenteret ved Aarhus Universitet Thorstein Balle på-pegede, at begrebet ånds- frihed ikke var taget ud af den blå luft:

”Det er, hvis ikke opfundet af Grundtvig, så i hvert fald promoveret af Grundtvig.”

Generelt lod styrelsen til at have undervurderet modstanden mod det nye forslag. Der lød for eksempel protester i salen, da ordstyrer Mogens Hemmingsen spurgte, om afstemningen om formålet kunne klares med håndsoprækning, eller om styrelsen ”bare skulle konstatere, at der var tilslutning til, at det blev vedtaget.”

Først efter en skriftlig afstemning med 105 stemmer for, 24 imod og 8 blanke sedler, kunne ordstyreren erklære formålet vedtaget.

Det sidste punktum blev dog ikke nødvendigvis sat i foreningens debat om åndsfrihed. Ved årsmødets afrunding argumenterede præst i midtjyske Kjellerup & Omegns Valgmenighed Kristoffer Garne for mere diskussion om foreningens formål.

”Åndsfrihed er vigtig at kæmpe for. Men ’Åndsfrihed er det bedste guld’, kan man altså ikke synge, og man kan heller ikke sige, at ’Åndsfrihed lad være vort løsen i Nord. Åndsfrihed for Loke såvel som for Thor’. Det passer ikke med trillen. Der er noget mere at sige om den sag, og det skal Grundtvigsk Forum gøre, og det er ikke dækket af ordet åndsfrihed,” sagde han.