Forening vil sætte fart på organdonor-proces

Der vil gå adskillige generationer, før danskerne har taget stilling til organdonation, siger foreningen 7Liv, der vil have automatisk tilmelding til Donorregistret. Men formodet samtykke er uden effekt, indvender donationsansvarlig læge

En holdningsundersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2015 viser, at 80 procent af alle danskere har en positiv holdning til organdonation. 65 procent af danskerne svarede, at de var villige til at donere egne organer i tilfælde af hjernedød. Billedet er fra Folkemødet.
En holdningsundersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2015 viser, at 80 procent af alle danskere har en positiv holdning til organdonation. 65 procent af danskerne svarede, at de var villige til at donere egne organer i tilfælde af hjernedød. Billedet er fra Folkemødet. Foto: FINN FRANDSEN/Ritzau.

Vi skal helt frem til år 2138, før 90 procent af danskerne har registreret deres ja eller nej i Donorregistret til, om de vil donere deres organer i tilfælde af hjernedød – i hvert fald, hvis indsatsen kun bygger på kampagner og oplysninger, som den hidtil har gjort.

Det er konklusionen fra foreningen 7Liv, der har fået konsulentvirksomheden Damvad Analytics til at lave en fremskrivning baseret på tal fra Donorregistret om antallet af registreringer fra 2006 til 2016. 7Liv går ind for formodet samtykke, hvor alle borgere automatisk er organdonorer, fra de fylder 18 år, medmindre de aktivt siger nej.

”Vi bad om udregningen, fordi vi kunne se, at øgningen af registreringer til Donorregistret går meget langsomt. Man hører tit, at informeret samtykke er vejen frem, men vi ville finde ud af, hvor længe det tager, inden 90 procent af befolkningen i så fald registrerer deres holdning til donation, og det er altså i 2138 – om 120 år!”, siger Karin Riis-Jørgensen, formand, levende nyredonor og tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Venstre.

En holdningsundersøgelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2015 viser, at 80 procent af alle danskere har en positiv holdning til organdonation. 65 procent af danskerne svarede, at de var villige til at donere egne organer i tilfælde af hjernedød.

Knap en million personer har i dag registreret deres holdning i Donorregistret. Men der skal mere drastiske midler end folkeoplysning til, hvis hullet skal lukkes, så alle, der går ind for donation, også registrerer deres ja, mener formanden.

”I mange andre af livets forhold hjælper politikerne folk til at leve det liv, de ønsker. Hvorfor skal vi så ikke gøre det enkelt for folk at være donorer ved at indføre formodet samtykke?”, spørger hun og peger på, at Norge og Spanien er eksempler på lande med formodet samtykke – og højere donorrater end Danmark.

Men ifølge afdelingslæge og donationsansvarlig i Region Syddanmark, Christina Rosenlund, har formodet samtykke ingen betydning for, om flere i sidste ende vælger at donere organer.

Hun har ofte haft samtaler med sundhedsprofessionelle i Norge, hvor hun har arbejdet flere gange. Og lige så vel som mange danskere glemmer at registrere deres ja til organdonation, glemmer mange nordmænd at melde sig ud af det norske register, hvis de er imod.

På den måde ”fritager” formodet samtykke ikke lægerne for at spørge de pårørende om tilladelse til donation:

”Den måde, vi registrerer os på i dag i Danmark, gør, at de, der har registreret sig, gør det lettere for deres pårørende. Vi spørger ikke pårørende om tilladelse, hvis der er et registreret ja. Så orienterer vi dem om den pårørendes beslutning. I tilfælde af formodet samtykke spørges stadig om tilladelse, fordi det er usikkert, om den enkelte er enig i, at der skal være donation eller blot ikke har fået taget sig sammen til at registrere sit nej,” siger hun.

Hun mener, at Danmark allerede gør det, der hjælper den enkelte pårørende, lægen og sagen bedst: At opfordre folk til at tage stilling gennem kampagner og oplysning, så tvivlen om afdødes ønske er så lille som mulig i den sidste time.

Region Syddanmark havde sidste år 36 donorer, landets højeste antal, der især er opnået på grund af et skærpet fokus på lægefaglige arbejdsgange i forbindelse med hjernedød. Donorraten i regionen var 25 donorer pr. million indbyggere, og det er højere end Norges 20 donorer pr. million indbyggere i 2015 i følge Dansk Center for Organdonation.

”Det antyder i sig selv, at formodet samtykke er uden effekt,” mener Christina Rosenlund.

Det synspunkt vil Karin Riis-Jørgensen dog bestride. 7Liv vil blandt andet bruge kræfter på at tilvejebringe evidens fra andre lande med formodet samtykke.

”Norge har øget donorraten markant, og de har indført formodet samtykke. Jeg vil opfordre sundhedsministeren til at tage spørgsmålet om evidens op, så vi får solid viden her. Det er tankevækkende, at alle europæiske lande, der har indført formodet samtykke, har en højere donorrate end Danmark,” siger hun.

Sidste år bad daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V) Det Etiske Råd tage stilling til formodet samtykke. Rådets udtalelse om emnet kommer senere denne sommer.