Foreningsdanmark er i fremgang

Mens mange gik og troede, at foreningslivet har det svært, forholder det sig stik modsat, viser ny undersøgelse. Særligt sociale foreninger mærker fornyet interesse

Chefen for Kirkens Korshær, Helle Christiansen, er en af dem, der mærker en positiv fremgang hos foreningerne.
Chefen for Kirkens Korshær, Helle Christiansen, er en af dem, der mærker en positiv fremgang hos foreningerne. Foto: Jens Astrup.

Foreningslivet i Danmark er de seneste 10 år blevet erklæret hensygnende mange gange af både forskere og medier. Og de unges manglende engagement har ofte fået skylden. Men virkeligheden er en anden, viser en ny, omfattende undersøgelse af danskernes værdier, som netop er udkommet.

Der er nemlig sket en fremgang i stort set alle dele af foreningslivet siden den seneste værdiundersøgelse i 1999, fremgår det af "Små og store forandringer - Danskernes værdier siden 1981". Særligt på det sociale område, inden for uddannelse og kultur, sport og fritid samt Den Tredje Verden og menneskerettigheder. Tilbagegang eller stagnation findes kun blandt politiske partier og fredsbevægelser.

Og ikke nok med det: Det er i høj grad de unge, der står bag fremgangen, forklarer lektor Lars Torpe fra Aalborg Universitet, som står bag undersøgelsens afsnit om foreningsarbejde.

"Det er virkelig en overraskende udvikling. Vi har nok alle ligget under for den generelle hypotese om, at vi i stigende grad er os selv nok, ikke mindst de unge. Det kommer til udtryk mange andre steder i samfundet, men altså ikke i foreningslivet," siger han.

Forklaringen skal især findes i et stadig bedre samarbejde mellem det offentlige og foreningerne. Det er primært sket på det sociale område, hvor foreningerne allerede i 1990?erne begyndte at løfte konkrete opgaver for kommunerne. Nu er samarbejdet så velkørende, at det netop er her, fremgangen i danskernes frivillige engagement er størst.

Forklaringen på de unges opvågnen er dog en anden, forklarer Lars Torpe. Værdiundersøgelsen bliver lavet hvert niende år, og sidste gang var de unges foreningsaktiviteter faldet. Det passede fint sammen med den stigende individualisering, mente forskerne, men virkeligheden er snarere den, at generationerne af unge i 1970'erne og 1980'erne blot har ventet længere med foreningsarbejdet, end deres forældre gjorde. Og det skyldes formentlig, at flere i dag uddanner sig længere og derfor ikke har tid.

Der er dog også en langt mere forudsigelig forklaring på udviklingen, mener sociolog Emilia van Hauen. I begyndelsen af 2009 udkom hendes bog "Farvel egofest og goddag til formål og fællesskaber", hvor hun mente at kunne se et generelt opgør med individualiseringen. Fremgangen for foreningslivet er tegn på det samme.

"Foreninger er en oplagt måde at søge fællesskabet på. At det også sker blandt de unge er udtryk for, at den egoisme, de ofte klandres for, blot er en anden måde at skabe fællesskaber og foreninger på, hvor de selv kan bestemme omfanget og formålet," siger hun.

Kirkens Korshær er blandt de sociale foreninger, der mærker den positive udvikling. Særligt det seneste halve år er henvendelserne strømmet ind. Ikke bare omkring jul, som det plejer, men vedvarende. Og det har fået korshærschef Helle Christiansen til at tro på, at der er tale om et mere generelt skifte i tilgangen til foreningsarbejde i den sociale verden:

"Sidste år var officielt fattigdomsår, uden at politikerne gjorde noget særligt for de fattige. Jeg fornemmer, at folk efterhånden har fået øjnene op for, at der er en del mennesker i Danmark, som har brug for en håndsrækning, og nu er de trætte af at vente på politikerne. De vil selv gøre noget."

henriksen@k.dk