Prøv avisen

Foreningsdanmark har fået professionel ledelse

Mellem de mange begivenheder på Folkemødet skal deltagerne indtage vådt og tørt. Skiltningen på en af madstandene blev i går gjort parat. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/ritzau

Danmarks mange foreninger får stadig flere medlemmer, men forsker problematiserer professionaliseringen af foreningslivet. Afstanden fra top til bund øges

Solen skinner på Foreningsdanmark, der de næste fire dage kommer til at sætte præg på den politiske festival Folkemødet på Bornholm.

Danmark er om noget foreningernes land, og målt på medlemskurver går det rigtig godt for mange af dem. Over de seneste fem år har foreninger under paraplyorganisationen Danske Gymnastik- og Idrætsorganisationer, DGI, for eksempel øget det samlede medlemstal med næsten 50.000 til godt og vel 1,5 millioner mennesker. Dansk Idrætsforbund, DIF, har i samme periode øget medlemstallet med omkring 6000 til lidt over 1,9 millioner.

Ældre Sagen, der optræder ved 27 af de flere end 3000 begivenheder på Folkemødet, har ikke alene øget medlemsskaren kraftigt – organisationen har fået så mange medlemmer, at den nu reelt indstiller sig på en lavere vækst de kommende år. Simpelthen fordi ”organisationsprocenten” ikke kan blive højere i de aldersgrupper, man henvender sig til.

Det oplyser underdirektør Michael Teit Nielsen, der selv har været ansat i organisationen i næsten 20 år.

787.062 personer har meldt sig ind i Ældre Sagen, hvilket er 150.000 flere end for fem år siden og flere end selve væksten af ældre generelt i samfundet. Flere end halvdelen af alle over-60-årige er nu meldt ind i Ældre Sagen.

Søger man organisationens navn på Google på internettet, bliver man mødt af annoncer med ord som ”mange medlemsfordele”, ”gratis rådgivning” og ”eksklusive medlemsrejser”, men ifølge Michael Teit Nielsen er rabatordningerne kun den næstvigtigste grund til, at folk melder sig ind.

Medlemsundersøgelser viser, at den vigtigste motivation er ”den gode sag”, det vil sige kampen for bedre plejehjem, hjemmehjælp, hospitaler og bedre forhold for demente.

Men én ting er, at mange melder sig ind i de mange forskellige foreninger. Noget andet er, om de får indflydelse, og om de stiller op til mere traditionelle aktiviteter som generalforsamlinger og bestyrelsesarbejde.

Socialdemokratiets gruppeformand på Christiansborg, Henrik Sass Larsen, er kommet i vælten, fordi han for et par år siden udtalte til en specialestuderende, at ”et moderne parti skulle jo afskaffe kredsforeninger og partiforeninger og regionsforeninger og hovedbestyrelser og alt muligt andet og så simpelthen bare lave en eller anden kampagneorganisation på nettet.”

Et citat, som dagbladet Information for nylig har omtalt, og som professor Tim Knudsen tidligere har skrevet om i Kristeligt Dagblad.

Men også et citat, som Henrik Sass Larsen selv mener er taget ud af sin sammenhæng og ikke er dækkende for, hvad han reelt mener.

Bag udtalelsen ligger imidlertid den virkelighed, at de politiske partier, især de store gamle, i modsætning til interesseorganisationerne stadig har svært ved at få nye medlemmer. Og at det kan være vanskeligt at samle dem til ”kedeligt” gammeldags foreningsarbejde.

Direktør Jesper Bo Jensen fra Fremforsk – Center for Fremtidsforskning – mener endda, at den traditionelle foreningsmodel kan komme under pres de kommende år, også selvom mange foreninger stadig får mange nye medlemmer.

”Udfordringen er, at modellen er stivnet. Den måde, man kommer frem på i foreningerne, er stadig den samme. Man skal gå til mange møder, få de andres tillid, og når man har gjort det tilstrækkeligt længe, kan man blive valgt til bestyrelsen og få indflydelse,” siger Jesper Bo Jensen.

”Problemet er, at gennemsnitsalderen i bestyrelserne stiger med mere end et år hvert år. De ældre bliver siddende, og de unge går ud. Mange i 60’erne og 50’erne vil gerne være med, men for de unge i 40’erne og 30’erne er det passé. Er man under 35 år, ønsker man kommunikations- og beslutningsformerne lavet helt om og tænker digitalt,” siger han.

Han henviser til unge i sin egen omgangskreds, som gerne rejser til Nepal for at hjælpe med sociale opgaver, selvom det ikke sker gennem en forening.

”En ung far, der gerne vil have sine to døtre med i fodboldforeningen, er ikke interesseret i at sidde i bestyrelse med to ældre herrer, der mener en hel masse om, hvordan fodboldklubben blev kørt i 1980’erne. Han vil bare gerne træne sine døtre.”

Professor Bjarne Ibsen fra Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet mener dog, at det er ”lidt af en myte”, at det skulle være svært at engagere foreningsmedlemmer i de mere traditionelle foreningsopgaver.

Det har altid været svært at få medlemmer til at tage de opgaver på sig, men at det skulle være blevet sværere end tidligere, har han ikke beviser for.

Derimod ser han en tendens til, at især større foreninger bliver stadig mere professionelle. Sekretariaterne vokser, der bliver flere og flere ansatte, og derfor ser man i højere grad de lokale afdelinger og foreninger som et redskab, man kan bruge fra hovedkontoret.

”I den frivillige sektor ser man en betydelig centralisering og professionalisering. Dem, der taler allermest for at styrke frivilligheden, professionaliserer og iscenesætter selv i stigende grad de frivillige og deres projekter,” siger Bjarne Ibsen.

”Jeg vil påstå, at der bliver en stigende afstand mellem de professionelle lag, der henter penge fra fonde og får statsstøtte, og som i virkeligheden ikke er særlig afhængige af deres egne medlemmer, og så de almindelige medlemmer. Derfor er der kun lille tilslutning til generalforsamlingerne, og der bliver en større distance mellem ledelser og sekretariater på landsplan og så de lokale afdelinger,” siger han.

Ældre Sagen lægger ikke skjul på, at den drives professionelt, men Michael Teit Nielsen mener, at både medlemmer og frivillige har indflydelse på dens linje.

For fem år siden skrev man en femårsstrategi, og der blev gennem halvandet år holdt lokale dialogmøder, hvor medlemmer og frivillige kom med kritik, og det ændrede den endelige strategi.

”Vi er ikke Danske Bank, og vi respekterer i høj grad de frivillige,” siger Michael Teit Nielsen.

Ældre Sagen havde for syv år siden 10.000 frivillige, og i dag nærmer foreningen sig de 19.000.

Så lysten til at gøre noget for andre trives i foreningsdanmark. Professionalisme eller ej.

15.6.2017, kl 23.59: Det er tilføjet, at professor Tim Knudsen allerede tidligere i Kristeligt Dagblad har citeret Henrik Sass Larsens udtalelser til et universitetsspeciale.