Prøv avisen

Foreningsliv får landsbyer til at blomstre

– Foreningen betyder mere, end vi selv går og tror. Gennem foreningsarbejde bliver vi mere bevidste om, at vi hver især kan gøre en kæmpestor forskel, siger Lars Jørgensen, der netop er blevet kåret til Årets træner. – Foto: Niels Åge Skovbo/Fokus.

ÅREtS TRÆNER: Lars Jørgensen er en mand, der investerer tid og energi i sit lokalsamfund. For indsatsen har han fået prisen som Årets træner 2007 fra Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger

Børnene skal væk fra computeren, og de voksne op fra sofaerne. De skal ud at møde hinanden og være med til at skabe et aktivt og nærværende lokalsamfund.

Sådan lyder filosofien hos Lars Jørgensen, der om nogen har engageret sig i det lille samfund, hvor han bor med familien. Støvring-Mellerup nordøst for Randers har knap 1000 indbyggere, men byerne kan prale med en ualmindelig aktiv idrætsforening. Ud over de traditionelle idrætsgrene som gymnastik og håndbold tilbyder foreningen også aktiviteter som vild med dans, havkajak, adventureture for børn og unge og familieoplevelser i naturen.

Idémanden bag de nye aktiviteter er Lars Jørgensen. Faktisk kan han slet ikke lade være med at skabe mere liv i lokalområdet.

Vi bor 13 kilometer fra Randers, og de fleste arbejder derinde. Derfor er det godt at have et fællesskab, når vi kommer hjem. Vi vil skabe relationer. Da vi startede med kajak i idrætsforeningen i foråret, kom der folk, som aldrig havde talt sammen, selvom de havde boet i byen i årevis. Nu snakker de sammen og kender hinanden. Det er jo fantastisk, siger Lars Jørgensen.

De mange idéer, der fornyer foreningen, har givet Lars Jør-gensen prisen som Årets træner 2007 fra Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI). Ud over hæderen består prisen af 25.000 kroner. Lars Jørgensen er udvalgt blandt 70.000 frivillige trænere over hele landet, fordi hans indsats gør en stor forskel i et landdistrikt.

Undersøgelser har vist, at det ikke er en velfungerende skole eller alsidig købmand, der skaber liv i de danske småbyer. Derimod er et aktivt foreningsliv afgørende for, om landsbyerne kan fastholde familierne og tiltrække nye beboere.

I Støvring-Mellerup lukkede købmanden for mange år siden, og idrætsforeningen er i dag det sted, man mødes. Netop derfor er det vigtigt, at foreningen følger med tiden.

Foreningen betyder mere, end vi selv går og tror. Gennem foreningsarbejde bliver vi mere bevidste om, at vi hver især kan gøre en kæmpestor forskel. Ressourcestærke mennesker flytter hertil, fordi der er gode idrætsfaciliteter. Og det sjove er, at efter vi har fået kajakkerne, er folk fra Randers begyndt at komme herud. Det havde jeg aldrig troet. Trafikken er hidtil kun gået den anden vej, så det er positivt, siger Lars Jørgensen.

Egentlig er Lars Jørgensen en beskeden mand. Han mener ikke helt, at han alene har gjort så stor en forskel for Støvring-Mellerup. Han vil bare gerne være med til at give folk så mange positive oplevelser, at de selv tager ansvar og er klar til at gøre noget for andre.

Vi misbruger ikke folk. Men når man selv går forrest, så er der mange, der følger med. Derfor gælder det om at gå forrest mange gange, for selvom det kan være lidt hårdt, så er det jo lækkert, når folk så selv begynder at arrangere noget i deres fritid, siger Lars Jørgensen.

Det er 13 år siden, Lars Jørgensen og hans kone Pia købte hus i Mellerup. Da de to børn begyndte i idrætsforeningen, manglede der instruktører på børnegymnastikholdet, og både Lars og Pia var klar. Dengang var Støvring-Mellerup en stille forening,

Men hvad de har inde i byen, skal vi også have her ude på landet. Derfor søger vi alle de penge, vi kan, og vi har sendt alle de gamle ting på pension og fået moderne idrætsredskaber, siger Lars Jørgensen, der siden er blevet formand for gymnastikafdelingen.

Vi skal have de samme idrætstilbud som i byerne. Vi har ingen store haller, derfor må vi bruge naturen noget mere, og den har jo åbent 24 timer i døgnet, siger Lars Jørgensen.

Han bruger blandt andet naturen, når han arrangerer adventureture for børn fra syv år og op-efter. En gang om måneden har Lars og andre frivillige lavet et program, der både byder på overnatning, fisketure og rollespil.

Målet er at få dem, der traditionelt ikke kommer i idrætsforeningerne til at bevæge sig. Vi er ligeglade med, om børnene er gode til fodbold eller håndbold, det vigtigste er, at børnene er glade, når de kommer ud i skoven, så de får lyst til at komme der noget mere. Groft sagt kan man sige, at en tredjedel af børnene, som er med på adventureturene, er kropsdovne. Men de finder fællesskab og glæde i at være sammen med andre børn, og mange begynder senere at dyrke motion i foreningen, fortæller Lars Jørgensen.

Han har selv et dagsprogram, som kan give næsten alle danskere åndenød. Han er oppe klokken fem om morgenen, passer sit job som montør på maskinfabrikken Agco (det tidligere Dronningborg) og er hjemme igen klokken 14.30. Så er det tid til at passe de 30 hektar land og køerne, som giver kvalitetskød til gårdbutikken. 2-3 gange om ugen står der gymnastik eller andre foreningsaktiviteter på programmet, og så er der møder 1-2 gange om ugen.

Jeg har en travl kalender, og aktivitet avler aktivitet. Det giver mig et netværk og gode oplevelser. Og man gør en forskel. Jeg ser jo alle de glade børn, der kommer ud, siger Lars Jørgensen.

indland@kristeligt-dagblad.dk