Helle Thorning-Schmidt: Man skal ikke gå ind i politik for at få venner

En ny biografi med tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tegner et barsk billede af dansk toppolitik. Hovedpersonen ville gerne have haft flere år i Folketinget, inden hun blev formand for Socialdemokratiet, men hun fortryder ikke et sekund sit karrierevalg

”Man skal gå ind i politik for at få kolleger, som man kan arbejde sammen med for en sag,” siger Helle Thorning-Schmidt. –
”Man skal gå ind i politik for at få kolleger, som man kan arbejde sammen med for en sag,” siger Helle Thorning-Schmidt. – . Foto: Leif Tuxen.

Dansk politik er ikke nogen søndagsudflugt. Det kom tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt til at erfare, først som formand for Socialdemokratiet fra 2005 og siden som statsminister fra 2011 til valget i 2015.

Hun har nu fortalt sin version af historien til journalist Nina Munch-Perrin, som også har talt med en række andre politikere, rådgivere og familiemedlemmer til biografien ”Det man ikke dør af”, som udkommer i morgen.

Eftersætningen til titlen er, ”bliver man stærkere af”, og siden Helle Thorning- Schmidt stadig er i live, må tanken være, at læseren skal konkludere, at hun er blevet stærkere. Men er det at være i dansk toppolitik virkelig livstruende?

Det er i hvert fald barske sager, der trækkes frem i bogen. Døtre, der må se deres mor kaldt ”kujon” tværs hen over en tabloidavis’ forside og skandaliseret for at vælge en friskole til sit barn. En stormfuld skattesag og falske rygter i medierne om, at hendes mand, Stephen Kinnock, skulle være homoseksuel. Ægkastning og øresønderrivende fløjteri ved 1. maj-demonstrationer. Nære politiske allierede som tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard og tidligere partiformand og minister Mogens Lykketoft, der alle undervejs politisk stikker knive i ryggen på Danmarks første kvindelige statsminister. For slet ikke at tale om løftebrud og sammenbruddet i SRSF-regeringen.

Så det første spørgsmål til hende er, hvordan så høje omkostninger overhovedet kan være en politisk karriere værd?

”Det er hårdt at være i politik. Det er ikke nogen søndagsudflugt. Det har det ikke været for mig. Det har det ikke været for Poul (Nyrup Rasmussen, red.) eller for Lars (Løkke Rasmussen, red.) for den sags skyld.”

”Men der er også utrolig mange gode oplevelser i politik, og det har vi også prøvet at snakke om i bogen, men måske ikke nok.”

”Det, der fylder mest for mig, er de fantastiske oplevelser i politik og muligheden for at præge det samfund, som betyder så meget formig,” siger Helle Thorning-Schmidt.

Man får indtryk af, at det er svært at opdrive loyalitet. Enhver ser ud til at stå sig selv nærmest?

”Man skal ikke gå ind i politik for at få venner. Jeg tror, Churchill har sagt, at hvis du vil have en ven i politik, så anskaf dig en hund. Man skal gå ind i politik for at få kolleger, som man kan arbejde sammen med for en sag.”

”Jeg har haft utrolig mange gode kolleger, som jeg har arbejdet sammen med.”

Helle Thorning-Schmidt erkender, at der er mange magtkampe, særligt i toppolitik, og de kampe må man være parat til at tage.

”Det er ikke hver eneste dag, jeg har tænkt, at det var det værd. Når det går hårdt ud over ens familie, særligt ens børn, er omkostningen stor. Også hvis man skal afbryde sin ferie, fordi der er en eller anden vigtig sag at håndtere, er det en stor omkostning. Men spørger du mig generelt, om det var det værd, og om jeg ville gøre det igen, er svaret 100 procent ja.”

”Jeg har været en del af Danmarks historie, så det er jeg da utrolig stolt af. Når jeg spørger min familie, tror jeg også, den vil sige, at det har været mere godt end skidt.”

Hvad er forklaringen på, at I har haft så mange konflikter i Socialdemokratiet?

”Det er jo, fordi partiet har skullet bevæge sig så meget de seneste 20-25 år. Fra at være et arbejderparti til at være et helt andet parti for nogle andre mennesker.”

”På det værdipolitiske område har Socialdemokratiet skullet finde sin rolle. Jeg synes, det er lykkedes rigtig godt, men rejsen fra, at Mogens Lykketoft holdt op som formand, til jeg sluttede som formand, var enorm med hensyn til, hvad vi mente om udlændingepolitik.”

Hvilken rolle spiller personlige interesser og egoisme for konflikterne?

”I alle livets forhold spiller egoisme jo en vis rolle. Og forfængelighed spiller også en enorm rolle i politik. Så den er der altid. Ethvert menneske må tøjle sin forfængelighed. Det spiller en rolle, fordi politik er meget personbåret.”

”Men det skal bare ikke fylde det hele, for der er også noget, man mener. De fleste politikere er i politik, fordi de gerne vil gøre en forskel.”

Hvad har du gjort for at undgå, at magten korrumperer?

”Jeg har nok holdt mig fri af at blive imponeret af mig selv. Det kan godt være, mange synes, at jeg ikke har været god til det, men i hvert fald har jeg over for mig selv indrømmet, når der var ting, jeg ikke har håndteret noget godt nok.”

”Jeg har også været meget kritisk over for egne beslutninger og egne måder at håndtere tingene på. Jeg har forsøgt at lære af mine egne fejl. Tvivl er jo en nådegave. Hvis man holder op med at være i tvivl og anerkende, at der kan være forskellige synsvinkler på en sag, tror jeg, man kommer ind på et forkert spor.”

”Det andet er, at jeg har haft min familie og mine venner til at holde mig fast i virkeligheden gennem hele mit politiske liv. Derfor har jeg hele tiden været forbundet med min egen hverdag. Strøget mit eget tøj, gået til forældremøder, lavet aftaler med forældrene i børnenes klasser. Så hver dag er jeg blevet trukket tilbage til den fantastiske hverdag.”

”Det har givet mig styrke og sikret, at jeg ikke kun har været et sted, hvor det hele handlede om magt. Der har været meget lidt behov for, at jeg var statsminister, når jeg kom ind ad døren derhjemme. Der har været behov for moderen frem for noget andet.”

Du kom ind som formand uden at have været i Folketinget og blev statsminister seks år efter. Har du savnet at have haft noget erfaring, da du gik ind i de opgaver?

”Ja, det havde været bedre for mig, hvis jeg havde siddet et par år i Folketinget, inden jeg blev valgt til formand. Det havde helt sikkert været bedre. Det var også det, jeg havde regnet med. Jeg havde jo regnet med, at Henrik Dam Kristensen ville stille op som formand. Så det var det store eksperiment, at jeg selv stillede op efter ganske kort tid i Folketinget.”

”Jeg kom så med erfaringen fra fem år i Europa-Parlamentet, og det betød, at jeg havde noget erfaring til at løse internationale opgaver, som andre ikke har haft.”

Havde din manglende erfaring betydning for, at regeringsprojektet blev så kaotisk?

”Jeg tror ikke, meget mere erfaring kunne have gavnet i regeringssammenhæng. Der var ikke noget, jeg ikke vidste, da jeg havde været seks et halvt år i Folketinget.”

”Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, at det var andres skyld, at det var svært. Men alle havde andel i, at det var meget vanskeligt, at tre partier, som aldrig havde arbejdet sammen før, skulle arbejde sammen. Det var, fordi vi ikke var enige, at det var svært, både da vi forhandlede regeringsgrundlag og senere.”

I bogen siger du, at din interesse for kultur og kristendom er blevet større med årene. Hvad er der sket?

”Det er nok noget, der er kommet snigende. Jeg er blevet meget historisk interesseret. For et år siden færdiggjorde jeg læsning af den store bog om Martin Luther (’Martin Luther – rebel i en opbrudstid’, red.), for jeg tænkte, at jeg måtte vide noget mere om den del af historien.”

”Jeg tror, jeg har fundet i mig selv, at jeg føler mig som en del af det kristne fællesskab på en eller anden måde. Der er nogle værdier i det, som jeg tror rigtig meget på. Og som jeg tror er godt for samværet mellem mennesker. Tilgivelse og tvivl for eksempel. Dette med, at vi ikke kun er her for vores egen lille korte tid på jorden, men at vi også er her for den næste generation og skal gøre noget nu, som er godt for næste generation.”

”Der synes jeg, de store traditioner som kongehuset, den kristne tro og vores kulturfællesskab gør, at jeg som politiker i dag er forpligtet over for næste generation.”

Der er et kors i toppen af kongekronen…

”Ja, de to ting hører tæt sammen.”

Men det er også en påmindelse til kongen om, at han står under Gud...

”Det tror jeg, vi gør alle sammen,” ler Helle Thorning-Schmidt.

Har man brug for at blive mindet om det, når man har magt?

”Man kan have brug for at blive mindet om, at der er nogle værdier, der står over en, og som giver et kompas. Jeg tøver med at kalde det et moralsk kompas, men det er værdimæssigt kompas for, hvordan man skal opføre sig. Hvordan man skal håndtere konflikter og håndtere at være sig selv i modgang. For mig er det meget individuelt.”

Du lytter til Jeppesens Bibelskole på Radio 24/7. Hvad har du fået ud af det?

”Det er en tung sag, sådan en bibel. Nu er vi ikke engang kommet ud af Det Gamle Testamente, men i de her tider, hvor der er så meget digitalt at forholde sig til, kan jeg godt lide, at jeg kan stå og stryge, mens jeg hører noget, som nærmest er unødvendigt. Det er en fordybelsesstund.”

”Jeg har altid gerne selv villet læse Bibelen igennem, men har aldrig fået det gjort. Så det er en hjælp til at få det gjort, når andre læser den op.”

Du er direktør for Save the Children (Red Barnet, red.). Hvad har givet mest mening – at kæmpe for verdens fattigste og mest lidende børn ude i verden, eller at være statsminister for en flok overforkælede danskere?

”Det er dit ordvalg. Det er bestemt ikke mit! Jeg er dybt taknemmelig for og beæret over, at jeg fik lov til at tjene danskerne som deres statsminister. Det var en fantastisk periode i mit liv. Det var vigtigt for mig at tage ansvar og bidrage til danskernes velfærd.”

”Nu får jeg lov til at kæmpe for verdens børn og deres rettigheder. Det er også en ære at gøre det sammen med mine 25.000 kolleger rundt i verden.”

Hvad mener du om, at Danmark ikke vil tage imod 500 kvoteflygtninge?

”Det er ærgerligt, for det er nogle af verdens aller-, allersvageste mennesker, vi snakker om her. Det var noget, vi i mange år var meget stolte af, at vi gjorde i Danmark. Danmark var et generøst land, og vi tog imod rigtig mange flygtninge, også da jeg var statsminister. Men det kan jo være, det kommer igen. Det håber jeg på,” siger Helle Thorning-Schmidt.