Forfatter: Jægere må gøre op med dårlig jagtetik

For 100 år siden blev jagten taget fra godsejerne og givet til folket. Men i de seneste år har økonomi og ukendskab skabt en ny herremandsmentalitet blandt jægere, siger Thorkild Ellerbæk, forfatter til ny bog om jagt i Danmark

Jagt i Danmark er udfordret af dels øget fokus på dyreetik og bæredygtighed, dels ukendskab blandt nogle jægere, mener forfatteren Thorkild Ellerbæk. Dette foto viser fasanjagt på Svenstrup Gods.
Jagt i Danmark er udfordret af dels øget fokus på dyreetik og bæredygtighed, dels ukendskab blandt nogle jægere, mener forfatteren Thorkild Ellerbæk. Dette foto viser fasanjagt på Svenstrup Gods. Foto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix.

For et års tid siden befandt Thorkild Ellerbæk sig på en sjællandsk mark, hvor han havde betalt for at deltage i en klapjagt på fasaner. Det har han gjort så mange gange før. Han er 75 år og har gået på jagt, siden han var 10.

"Så stod jeg der med mit dyre gevær i hånden og kom til at spekulere på, hvor meget korn de fasaner var blevet fodret med, før vi skulle skyde dem. Hvis 10 fugle i alt havde spist 200 kilo korn, ville det jo svare til mad til en hel landsby i en uge. Da gik det op for mig, at jeg ikke kunne være med mere. Det ville jeg ikke kunne forsvare, hvis mine børnebørn spurgte til det," fortæller Thorkild Ellerbæk, der har et langt liv bag sig som journalist, underviser i journalistik forfatter - og til og med den dag på den sjællandske mark også jæger.

I sidste uge udgav han bogen "Jagt i Danmark - de seneste 100 år", som går i dybden med, hvordan jagt har været praktiseret, siden vi i 1922 fik den moderne jagtlov, der omskabte jagten fra at være et privilegium for adelen til at være en aktivitet for et bredt udsnit af danskere.

Men her 100 år efter står jagten ved et afgørende vendepunkt, hvor den er udfordret af grådighed og ukendskab, erklærer Thorkild Ellerbæk.

"Langt de fleste jægere opfører sig ansvarsfuldt og har kendskab til naturen. Men desværre er der blandt nutidige jægere flere, der opfører sig endnu mere som herremænd, end herremændene gjorde i gamle dage," erklærer han.

Han uddyber, at i svundne tider var der bestemt godsejere, som skød på alt, der rørte sig. Men  adelsfolk blev af erfarne skytter og skovfogeder oplært til jagt. I dag ser Thorkild Ellerbæk en  forskel mellem på den ene side familier fra landet, der ligesom adelen i gamle dage har jagten, forbundetheden med naturen og omsorgen for vildtet som en del af deres dna.

Thorkild Ellerbæk er journalist, forfatter til bogen "Jagt i Danmark" og selv passioneret jæger gennem mere end 60 år.
Thorkild Ellerbæk er journalist, forfatter til bogen "Jagt i Danmark" og selv passioneret jæger gennem mere end 60 år. Foto: Privatfoto

På den anden side er der kommet en ny gruppe af jægere til, der dyrker jagt som en sport og ikke nødvendigvis har dyb indsigt, men til gengæld har råd til at betale de ofte høje priser, det koster at leje sig ind på et land- eller skovareal.

"I dag skal der ikke ret meget til for, at man kan få jagttegn og for eksempel købe sig ind i et jagtkonsortium, hvor man betaler 40.000 kroner for syv-otte gange om året at kunne deltage i klapjagter på fasaner, der er sat ud til formålet," siger Thorkild Ellerbæk og tilføjer, at de nye, købestærke jægere har været med til at presse priserne op, og de meget store pengesummer har fået en grådighed til at brede sig i retning af, at man som jæger skal have noget for pengene.

"Det sætter mange gamle principper under pres. For eksempel at man spiser det, man skyder. Jeg har i de senere år deltaget i flere jagter, hvor jægerne end ikke ville røre ved de fugle, de havde skudt," siger Thorkild Ellerbæk.

Han understreger, at det ikke kun er blandt jægerne, den kritisable adfærd findes. Han mener for eksempel, at både landmænd og skovejere bidrager til den uheldige udvikling, blandt andet ved at skrue priserne på jagtterræn i vejret.

"Jagt er en helt ukontrolleret vare. Der er ingen forbrugerbeskyttelse, og det medvirker til, at mange jægere kommer til at betale meget mere for at gå på jagt, end de burde," siger han. 

Mange strømninger i tiden udfordrer jagt som aktivitet. Dels har der aldrig været så stærkt fokus på dyreetik, bæredygtighed og afholdenhed fra at spise kød som netop nu. Samtidig er der i de seneste årtier kommet en øget interesse for at bruge skove og andre naturområder til alle mulige andre rekreative formål som at gå ture eller køre på mountainbike, hvilket helst skulle foregå uden at man risikerer at blive skudt. Engang var skoven nærmest forbeholdt skovarbejdere og jægere, men sådan er det ikke længere.

"Jagten i Danmark er ikke truet. Sammenlignet med andre lande, er der forholdsvis mange i Danmark, omkring halvdelen af befolkningen, som synes jagt er i orden. Men der er sket meget i de senere år. Siden coronatiden er der kommet endnu flere ud i naturen, og hvis ikke jægerne viser hensyn, vil kritikken af jægerne tage til," vurderer Thorkild Ellerbæk og tilføjer:

"Jeg ønsker ikke at begrænse jagt , men jeg mener, der er brug for en øget naturopdragelse af dem, der går på jagt, men ikke er vokset op med det på samme måde som os andre. Mange nye jægere er drevet af et dybtfølt ønske om at komme ud i naturen og synes ikke, det passer til dem at gå ud med Dansk Vandrelaug. Det er helt i orden, men vi er nødt til at kræve, at alle går til opgaven med ydmyghed, så vi sammen kan genskabe respekten for vildtet."