Prøv avisen

Forfatter: Prins Henrik vil selv skrive sig ind i danmarkshistorien

Prins Henrik er svær at forstå både for danskere og franskmænd, for han er en ualmindelig franskmand, siger Stéphanie Surrugue til Kristeligt Dagblad. Foto: Agnete Schlichtkrull/ritzau

Det er et kultursammenstød tilbage fra 1960’erne, der har ulmet så længe, at det er eksploderet i prins Henriks nej til at blive begravet ved siden af dronning Margrethe, mener forfatter til bestseller om prins Henrik. To førende historikere giver også deres bud på sagen

Da journalist og forfatter Stéphanie Surrugue i 2011 udgav interviewbogen ”Enegænger – portræt af en prins”, var det et forsøg på at oversætte prins Henrik til danskerne og danskere til prins Henrik.

”For kultursammenstødet mellem prins Henrik og Danmark begyndte allerede dengang i 1960’erne. Og det er lige præcis det, vi nu hører – ikke ekkoet af, men det store drøn efter”, siger hun.

Stéphanie Surrugue kender prins Henrik fra deres fælles arbejde på bogen og minder om, at man, dengang Margrethe blev dronning, ikke havde noget fortilfælde med en kvindelig regent og dermed heller ikke nogen erfaring med, hvad man satte hendes mand til. I hvert fald ikke i nyere tid.

”Prins Henrik var ikke den eneste, der ikke anede, hvad han gik ind til. Hoffet gjorde heller ikke, der var ingen fortilfælde, og det skal man bare lige huske på, når vi siger, at han er blevet gnaven på sine gamle dage”, siger Surrugue i telefonen fra Frankrig, hvor hun er korrespondent for DR.

”Indtil da havde monarkerne været magtfulde konger gift med nogle hustruer, hvis fremmeste opgave var at føde arvingerne og repræsentere kongehuset – gerne med en pæn hat og en buket i hånden. Og pludselig stod man med en prins Henrik. Alene på grund af hans køn blev det besværligt, man kunne jo ikke give ham en hat på hovedet og en buket blomster i hånden og stille ham to skridt bag regenten,” siger hun.