Høj inflation, en usikker verden og afskaffelse af store bededag som fridag.
Det er nogle af de knaster, som skal slibes af i de OK23-forhandlinger, der onsdag blev taget hul på. I alt 600.000 danskere skal have ny overenskomst på det private arbejdsmarked. I første omgang forhandler CO-industri – en sammenslutning af ni fagforbund, heriblandt 3F og Dansk Metal – med Dansk Industri. CO-industri repræsenterer cirka 230.000 danskere, mens der på den anden side står omkring 6000 virksomheder.
Intet tyder dog på, at det bliver nemt at nå hinanden. Som CO-industris formand, Claus Jensen, sagde på et pressemøde onsdag formiddag, hvor begge parter var til stede:
”Det her bliver de sværeste overenskomstforhandlinger nogensinde. Nogle gange har vi måske nok sagt det med lidt større glimt i øjet, men jeg er ked af at skulle sige, at det er uden glimt i øjet, at vi siger det denne gang.”
Dansk Industris direktør, Lars Sandahl Sørensen, sagde, at det bliver ”noget af et forhindringsløb” at blive enige.
Søren Kaj Andersen, der er centerleder på Københavns Universitets Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier er dybest set enig i parternes udlægning. Selvom det er en del af forhandlernes ritual at sige, at det ser svært ud, er der nok mere om snakken i år end tidligere, mener han.
”Den helt store udfordring er inflationen, som gennem 2022 har udhulet reallønnen på en måde, som vi nok skal tilbage til 1950’erne for at se et tilsvarende stort tab over så kort en periode. Det lægger et enormt pres på forhandlingerne at nå en overenskomst, der på den ene side sikrer, at lønmodtagerne når tilbage til deres hidtidige købekraft. Og på den anden side, at virksomhederne kan se, at det er en omkostning, som de tror på, de kan bære,” siger han.
Derudover er afskaffelsen af store bededag som fridag blevet en joker, som er kastet ind i forhandlingerne, påpeger Søren Kaj Andersen. Det skyldes især, at lønmodtagerne i sidste ende skal vende tommelfingeren opad til aftalen.
”Selvom arbejdsgiverne nok vil holde fast i, at det er et politisk indgreb, er der stor sandsynlighed for, at det kan ende med at smitte af på lønmodtagernes lyst til at stemme aftalen igennem,” siger han.
Risikoen for, at forhandlingerne ender i konflikt, afhænger ifølge Laust Høgedahl, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, nok ikke så meget af, om parterne kan blive enige. Men i højere grad om netop lønmodtagernes villighed til at stemme for aftalen.
”Den nuværende økonomiske prognose lægger ikke op til de helt store lønstigninger, så hvorvidt arbejdstagerne vil godkende aftalen, handler sandsynligvis om aftalen som helhed. Her kan afskaffelsen af store bededag som fridag være med til at skabe en utilfredshed, som betyder, at de ender med at stemme nej,” siger han.
Han drager en parallel til gærkrisen i 1998, hvor parterne ikke kunne blive enige om lønmodtagernes ønske om en sjette ferieuge. Omkring 450.000 privatansatte nedlagde arbejdet, og konflikten fik sit særprægede navn, fordi den ramte danskernes adgang til de mest basale dagligvarer som gær, brød og smør.
”Det viser, at balancen mellem arbejde og fritid og familieliv sagtens kan spille en rolle for, om lønmodtagerne vil tilslutte sig aftalen,” siger han.
Idéen om at afskaffe en helligdag blev introduceret i SVM-regeringens regeringsgrundlag i december, og under præsentationen af grundlaget forklarede statsminister Mette Frederiksen (S), at der ”givetvis” var tale om store bededag.
”Jeg fornemmer, at forslaget ikke har opbakning hos alle,” sagde hun et par uger senere i sin nytårstale fra Marienborg.
Det har det i hvert fald ikke hos Dansk Metals forbundsformand, Claus Jensen, der også er formand for CO-industri, og som altså onsdag tog hul på forhandlingerne. Han forventer dog ikke, at store bededag bliver en knast ved selve forhandlingsbordet eller overhovedet bliver bragt op.
”Vi bliver nødt til at forholde os til vores metier, som er at forhandle en ny overenskomst. Vi kan ikke gøre noget ved, hvad regeringen foretager sig, selvom vi er rasende over, at den viser så lidt respekt for den danske aftalemodel og fuldstændig uprovokeret griber ind i den,” siger han.
Claus Jensen medgiver, at man ikke kan vide, om en afskaffelse af store bededag kan give lønmodtagerne mindre lyst til at godkende aftalen.
”Men så retter man bager for smed. Det, lønmodtagerne skal vurdere, når de skal stemme, er det resultat, vi kan nå frem til ved forhandlingsbordet, ikke hvad regeringen eventuelt gør. Men jeg er klar over, at det kan blive svært at adskille for folk,” siger han.
Ifølge Nationalmuseet kan store bededag spores helt tilbage til den 27. marts 1686. Dengang blev den formelt kaldt ”ekstraordinær almindelig bededag” og var en af i alt tre bede- og fastedage, som blev indført takket være Hans Bagger, der var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693.