Når regeringen lægger op til at halvere op mod halvdelen af kandidatuddannelserne, bevæger Danmark sig i modsat retning af, hvad flere europæiske lande har gjort i de senere år.
Det fremgår af et notat fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
I Sverige, hvor der i 2008 blev indført toårige kandidatuddannelser, ses en stigende tendens til, at studerende fuldfører den toårige frem for etårige kandidatuddannelse.
Også i Frankrig lavede man i 2016 en reform, der øgede antallet af toårige kandidatuddannelser.
- Den standard, der har udviklet sig blandt kandidatuddannelser, som er absolut mest udbredt i Europa, er den toårige. Det er en klassisk treårig bachelor og så efterfølgende en toårig kandidatuddannelse.
- Det er også det, der er kravet for at blive optaget på en ph.d.-uddannelse langt de fleste steder, lyder det fra Johnny Laursen, der er dekan på Faculty of Arts på Aarhus Universitet.
Johnny Laursen har tidligere været en del af ledelsen i Coimbragruppen, der er et stort universitetsnetværk i Europa med op mod 40 forskellige universiteter.
Regeringen ønsker ifølge regeringsgrundlaget at forkorte op mod 50 procent af kandidatuddannelserne, så de kun er af et års varighed.
Ifølge Rasmus Stoklund, der er uddannelsesordfører for Socialdemokratiet, vil det ikke påvirke de danske studerendes muligheder internationalt.
Han anerkender, at når man ser på, hvordan kandidatuddannelserne er sammensat i forskellige europæiske lande, så er der er nogle steder, hvor man går i retning af toårige kandidatuddannelser.
Det ændrer dog ikke på, at de etårige kandidatuddannelser i de lande fortsat fylder markant mere, end hvad tilfældet er i Danmark.
- De steder, hvor det er relevant med den etårige version, er de mere direkte erhvervsrettede.
- Hvis man vi gå forskervejen, skal man fortsat kunne tage en lang kandidatuddannelse. Det vil selvfølgelig være det relevante, hvis man også vil tage en ph.d. på et europæisk universitet eller tilsvarende, siger Stoklund.
Formålet med ændringen er at øge arbejdsudbuddet.
Ifølge beregninger fra Finansministeriet vil ændringer af kandidatuddannelserne og SU'en øge arbejdsudbuddet med 11.000 fuldtidsstillinger i 2030.
Johnny Laursen mener, det vil svække de studerendes muligheder internationalt. Han peger for eksempel på, at det vil gå ud over den klassiske studieudveksling.
- Det er indlysende, at når man kun har en etårig kandidatuddannelse, der skal puttes flere ECTS-point i, så bliver det meget sværere at få internationalisering ind i kandidatuddannelserne, siger Johnny Laursen.
Det står endnu ikke klart, hvilke kandidatuddannelser der står til at blive forkortet.
I regeringsgrundlaget lyder det, at "dem, der kender uddannelserne og arbejdsmarkedets behov, involveres i, hvordan reformen implementeres."
- Det her skal selvfølgelig gennemføres på en klog måde, så vi står med et styrket universitetsuddannelsessystem, når vi er færdige.
- Der skal man naturligvis lytte og inddrage dem, der arbejder med uddannelsessystemet til dagligt, siger Rasmus Stoklund.
/ritzau/