Forkvinde for Grønlands Råd for Menneskerettigheder: Danmark må undersøge krænkelser af grønlændere

I en nye DR-podcast, “Spiralkampagnen”, beskrives, hvordan der fra slutningen af 1960'erne til starten af 1970'erne på opfordring fra det danske Grønlandsministerium og Sundhedsstyrelsen blev lagt 4.500 spiraler op på halvdelen af de godt 9.000 fødedygtige piger og kvinder i Grønland

Forkvinde for Grønlands Råd for Menneskerettigheder: Danmark må undersøge krænkelser af grønlændere
Foto: Privatfoto.

Qivioq Løvstrøm, du er forkvinde for Grønlands Råd for Menneskerettigheder. Hvordan vurderer du sagen om de mange grønlandske kvinder, der ufrivilligt har fået lagt en spiral op?

Det er umenneskeligt, hvad der er sket. Vi er i Rådet rystede over, at der uden samtykke er sket systematiske opsætninger af spiraler på grønlandske piger og kvinder. Der er tale om grove krænkelser af menneskerettighederne, der kan være foregået i et stort omfang.

Det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam har kaldt spiralkampagnen for folkemord. Hvad siger du til den udtalelse?

Vi er i Rådet meget påpasselige med at udtale os om hvilken form for menneskerettighedskrænkelse, der er tale om, før sagen er undersøgt. 

Hvad mener I, at der skal ske nu?

Vi skal have undersøgt, hvad der er sket. Derfor bør den danske stat sørge for, at der laves en uvildig undersøgelse. Det har vi foreslået sammen med Institut for Menneskerettigheder i Danmark. Når staten iværksætter en undersøgelse af sit ansvar i spiralkampagnen, bør der også igangsættes et arbejde for at afdække andre menneskerettighedskrænkelser, der har fundet sted efter kolonitidens formelle ophør i 1953.

Skal kvinderne have en erstatning?

Det bør ikke være op til den enkelte kvinde at søge om anerkendelse af ansvar og erstatning. Den danske stat har givet undskyldninger og godtgørelser i andre historiske sager. Det bør undersøges, om staten bør gøre det samme her.

Der er sagen om de grønlandske såkaldte eksperimentbørn, der blev fjernet fra deres familier og sendt til Danmark og sagen om de juridisk faderløse børn født uden for ægteskab uden at få anerkendt retten til en far og nu sagen om opsætning af spiraler. Er der fællestræk ved disse sager?

Der har i kolonitiden og i årene derefter været en ulige behandling af danskere og grønlændere, som også eksisterer i dag. Grønlændere i Danmark har for eksempel stadig større risiko for at få tvangsfjernet deres børn. Grønland er blevet psykisk voldtaget. Vi er ved at opdage, at det, der er sket mod os, ikke er vores skyld. Lige nu går vi igennem et kollektivt traume på vegne af de kvinder, der blev udsat for en forkert behandling. Vi skal behandle kvinderne med værdighed og respekt. Vi skal for eksempel ikke forlange, at de skal tale om deres oplevelser igen og igen, for det reaktiverer traumerne. 

Hvad er din egen baggrund for at arbejde med menneskerettigheder i Grønland?

Jeg har altid været interesseret i menneskerettigheder, og det tror jeg er naturligt, når man lever i et miljø, hvor klimaforandringer og andre store udfordringer er tæt på.

Kan du nævne nogle af de ting, du laver i din fritid?

Jeg elsker at læse. Hvis jeg ikke læser noget akademisk, læser jeg Isabel Allende eller mangategneserier. Tegneserier er et godt tilflugtssted. Jeg er mest ude i naturen om sommeren. Om vinteren gør sneen, at det er for lyst for mig. Jeg kan nogle gange godt blive ret irriteret over, at Danmark næsten udelukkende portrætterer grønlændere som et naturfolk. De fleste af os bor i byer.