Kristendemokraterne prøver igen.
Ved valget i 2019 manglede partiet kun et par hundrede stemmer for at få et kredsmandat i Vestjylland og på landsplan omkring 10.000 stemmer for at komme i Folketinget med fire mandater.
Siden har stemmeslugeren i Vestjylland, Kristian Andersen, opgivet sit folketingskandidatur, og partiet har mistet sin formand Isabella Arendt og Jens Rohde, tidligere radikalt folketingsmedlem, men som i valgperioden skiftede til Kristendemokraterne.
De to sidste forlod begge i foråret partiet efter voldsomme interne konflikter med den øvrige ledelse og dele af baglandet. Politisk var der blandt andet strid om en udmelding på kvindernes internationale kampdag i marts fra Jens Rohde om, at Kristendemokraterne skulle forsøge at gøre fri abort til en rettighed i hele verden.
Spørgsmålet om abort har i årevis voldt partiet kvaler, men i flere interviews op til dette valg har den fungerende formand, Marianne Karlsmose, forsøgt at lukke debatten. Hun har slået fast, at Kristendemokraterne nu går ind for at fastholde retten til abort inden for de første 12 uger af graviditeten. Det fremgår af partiets 2030-plan, mens principprogrammet fortsat taler om, at abort er et overgreb på menneskelivet, men det sidste program skal skrives om, fremgår det.
Godt en uge inde i valgkampen giver meningsmålingerne ikke det store håb om et landspolitisk comeback, men Marianne Karlsmose møder alligevel i dag og i morgen sit bagland til landsmøde i Kolding med stor optimisme. Blandt andet fordi Kristendemokraterne nu har 57 folketingskandidater klar mod blot 35 i foråret. Man skal vælge ny landsformand, men det bliver en formalitet, da der ikke er modkandidater til Marianne Karlsmose.
14 partier stiller op til valget, og i hvert fald tre-fire af dem ligger på den politiske midte. Hvorfor skulle vælgerne risikere deres stemme på et midterparti, der ikke ser ud til at kunne nå over spærregrænsen?
”Man skal stemme på Kristendemokraterne, fordi vi er det eneste parti, der tydeligt siger, at vi bygger på de kristne værdier og har en økonomisk og socialt ansvarlig plan. En plan, som prioriterer familien højt, som prioriterer trosfrihed højt, og som prioriterer nogle af de etiske spørgsmål højt, som ellers ikke fylder meget i debatten,” siger Marianne Karlsmose.
Hvor kan man se, at Kristendemokraterne bygger på de kristne værdier?
”Det kan man se i den røde tråd i vores politik, som bygger på, at vi har værdi, alene fordi vi er mennesker. Frem for at vi er arbejdskraft, eller at vi er underlagte, hvad staten synes, at vi skal og ikke skal. I den frihedstænkning ligger klart det kristne menneskesyn.
Kristendommen har en særstilling i Danmark, og så har vi religionsfrihed til at tænke, tro og tale frit, men det er i den grad under pres. Jeg har selv de seneste uger oplevet, hvor fordømmende et miljø, vi desværre har fået bygget op her,” siger Marianne Karlsmose.
Hvordan er friheden under pres?
”Det er den blandt andet, fordi nogle vil fordømme andre for at bære tørklæde. Alene der har vi en kæmpe udfordring for vores arbejdsmarked og for integrationen, når man så overfladisk bortdømmer mennesker alene på grund af tørklæder."
En af partiets nye folketingskandidater er Elif Demir Gökce, som går med tørklæde og er tidligere radikalt kommunalbestyrelsesmedlem i Brøndby Kommune. Opstillingen af hende har givet anledning til stor debat, fordi hun i et radioprogram afviste, at den mand, der i 2020 halshuggede den franske skolelærer Samuel Paty, kunne have været muslim.
Partiledelsen forsvarer imidlertid opstillingen med, at Kristendemokraterne er et politisk og ikke et religiøst parti, og allerede for mange år siden besluttede hovedbestyrelsen, at muslimer skulle kunne opstilles.
"Der kan også være andre eksempler på, at friheden er under pres. For eksempel mennesker med psykiske sygdomme, som bliver bortdømt og stigmatiseret på grund af manglende viden om, hvad deres sygdom indebærer. 46.000 mennesker med handicaps er parate til at tage et job inden for de første 14 dage i en tid, hvor vi mangler arbejdskraft. Det har også med menneskesyn at gøre.”
Marianne Karlsmose nævner desuden diskussionen om køn, som partiet mener, at der kun er to af.
”At ville give mulighed for at skifte køn ned til nul år er fuldstændig grotesk og vidner om, at vi mangler rødder, hvor vi kan give plads til forskellighed inden for den ramme.”
I Iran brænder kvinder deres tørklæder af, fordi de er imod påbuddet om at bruge dem. Herhjemme bliver nogle piger i skolen presset eller tvunget af deres forældre til at gå med tørklæde. Er det så enkelt at sige, at man er imod at forbyde tørklæder i skolen ud fra et frihedssynspunkt?
”Når vi taler om tørklæder i skolen, er det åbenlyst, at den bedste vej er dialog med forældrene. Jeg synes, at det er symbolpolitik, at det skal fylde noget i denne her valgkamp, når vi har så store problemer med børns og unges mistrivsel. Jeg betragter presset for at have mærkevaretøj og den nyeste iPhone som et langt større problem for børn i folkeskolen end det, at nogle få bærer tørklæde.”
Hvad er den vigtigste grund til, at vælgerne denne gang skulle sende jer i Folketinget?
”Det er, at vi har brug for et borgerligt midterparti med solide rødder plantet i jorden. Som sætter familiens trivsel højt og tager ansvar for de mest sårbare i vores samfund. Samtidig med at vi har en vilje til at gennemføre reformer på en økonomisk ansvarlig måde.”
Marianne Karlsmose mener, at vælgerne burde lade sig overbevise af, hvad Kristendemokraterne står for og ikke af, hvad meningsmålingerne siger.
Hvorfor er det helt tosset at lade sig påvirke af meningsmålinger, når et parti som Kristendemokraterne ikke ser ud til at kunne komme over spærregrænsen?
”Fordi det er voldsomt usikkert at lade sig styre af meningsmålinger, og man skal selvfølgelig stemme på det parti, man er mest enig med, og så må vi se, hvad resultatet bliver.”
Marianne Karlsmose mener, at de rige partier får ”enormt meget taletid i medierne”, at der er enormt stor ulighed i valgkampen, og at de kendte, de groveste og mest platte får mest taletid.
”Der passer KD ikke særlig godt ind, men vi har en seriøs tilgang til politik. Så ved jeg godt, at nogle synes, at det er uendelig kedeligt, at hun står og snakker om mennesker med psykisk sygdom. Men det handler om liv og død, og det gør det også for mig. På den måde, at der er grænser for, hvor meget det kan være underholdning,” siger Marianne Karlsmose.
Men hvordan hænger det synspunkt egentlig sammen med den måde, Kristendemokraterne forsøger at markedsføre sig selv på?
Presseindbydelsen til weekendens landsmøde taler blandt andet om ”lidt lækker ny politik og nogle glimt ind i fremtiden med KD som kongemager”, ligesom formanden og to folketingskandidater præsenteres med ordene ”charme, selvtillid, lækkert hår”.
Forleden sendte partiet en anden pressemeddelelse med overskriften ”Breaking news fra Kristendemokraterne.” Her lød det, at ”KD har gennemgået medlemskartoteket, og Gud er ikke medlem af Kristendemokraterne. Vi tillader os hermed at konkludere, at KD er et politisk parti.”
Hvorfor sender I den slags ud?
”Det var et humoristisk forsøg på at udfordre det, at mange sorterer os fra på forhånd, fordi de betragter os som kirkens forlængede arm på den religiøse måde. Vi oplever igen og igen, at folk har svært ved at give os en chance i forhold til det politiske. Derfor prøvede vores kommunikationsfolk med lidt kreative glimt i øjet at tydeliggøre, at vi er et politisk parti, som meget gerne vil snakke om, hvad vores 2030-plan går ud på.”
Var det ikke respektløst over for de af jeres vælgere, der faktisk tror på Gud?
”Sådan læser jeg det ikke selv, men jeg er selvfølgelig ked af, hvis nogen har læst det på den måde. Det var ikke tanken. Jeg håber, at dem, som ikke bryder sig om vores lidt kreative forsøg på at kommunikere, vil huske på, at vi stadig har den politik, vi plejer at have.”
Vil du gå ud og samle underskrifter til at blive opstillingsberettiget en gang til, hvis det ikke lykkes nu?
”Det har vi ikke forholdt os til. Vi har så rigeligt at gøre med valgkampen, til det sidste kryds er sat, og vi tror på, at det kan lykkes,” siger Marianne Karlsmose.