Fornuften trumfede solidariteten i overenskomst-forhandlinger

Sammenholdet ved overenskomstforhandlingerne rakte ikke længere, end at LO-forbundene nu har indgået forlig med Danske Regioner. Nogle vil føle det som ”højforræderi”, men i sådanne forhandlinger er man i sidste ende sig selv nærmest, siger iagttagere

Natten til onsdag vakte den netop afgået FOA-formand, Dennis Kristensen, opsigt ved sammen med de andre LO-forbund at indgå en aftale med regionerne, til trods for den såkaldte musketered eller solidaritetspagt mellem forhandlerne om, at alle forbund skulle indgå én samlet og samtidig aftale med både kommuner, regioner og staten.
Natten til onsdag vakte den netop afgået FOA-formand, Dennis Kristensen, opsigt ved sammen med de andre LO-forbund at indgå en aftale med regionerne, til trods for den såkaldte musketered eller solidaritetspagt mellem forhandlerne om, at alle forbund skulle indgå én samlet og samtidig aftale med både kommuner, regioner og staten. Foto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix.

I overenskomstforhandlingerne har det hele tiden været målet at lave én løsning for alle lønmodtagere i den offentlige sektor. Men de store taler om sammenhold og solidaritet rakte kun så langt, som at en række fagforbund under LO natten til i går indgik en delaftale med Danske Regioner om 40.000 offentligt ansattes arbejdsvilkår. Dermed efterlod man de kommunale og statslige forhandlinger på perronen. Eden – musketer-eden, som den kaldes – er brudt.

Aftalen har skabt vrede. Ifølge Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet, RUC, har ræsonnementet hos LO været, at den sunde fornuft i at få sikret en aftale med blandt andet en ønsket høj lønramme på 8,1 procent de næste tre år har måttet stå over beskyldninger om dårlig moral og svigtende solidaritet.

”Der har hele tiden været snakket om, at man skal stå sammen. Men alle parter skal jo tilbage og forklare deres medlemmer, hvorfor de siger ja og nej. Og jeg tror, vurderingen i LO har været, at man ikke kan forklare sine medlemmer, at man har fået tilbudt en stor del af sine kerneønsker opfyldt og sagt nej med den risiko, at det hele kan tabes på gulvet,” siger Bent Greve.

”Men det er klart, at de andre føler sig frustrerede og ladt lidt i stikken.”

Dermed er den nu brudte musketer-ed også en fortælling om at være sig selv nærmest. Men er det egoistiske argument nok til, at man – som flere har udtrykt – skrotter solidariteten?

Det var der i hvert fald delte meninger om, da chefforhandler for LO og FOA-formand Dennis Kristensen i går mødte op i Forligsinstitutionen og blev mødt af vrede tilråb.

”En for alle, alle for en,” lød det.

Robert Ibsen, studielektor på Copenhagen Business School, CBS, der blandt andet beskæftiger sig med forhandlingsetik, mener, at solidaritetsfølelsen er blevet udfordret hos mange af de skuffede parter.

”Og så tænker de selvfølgelig, at man kunne have nået mere, hvis man var blevet ved med at stå sammen. Men man kan også spørge, til hvilket punkt det er klogt eller rationelt. Man kan vinde slaget, men tabe krigen. Jeg vil ikke sige, at det er umoralsk. Men det afhænger jo af øjnene, der ser,” siger Robert Ibsen og uddyber, at truslen om en storkonflikt har skabt højspænding:

”Det er konstant med revolveren for panden, og det bliver ikke, når man kigger på, hvordan der bliver forhandlet i store politiske spørgsmål, meget mere komplekst end det, de sidder med,” siger han.

Man har under forhandlingerne ”nærmest formuleret musketer-eden som en ny slags solidaritet i Danmark”, siger Flemming Ibsen, professor emeritus og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet. Derfor vil nogle givetvis betragte soloridtet som ”højforræderi”.

”Og musketer-eden er blevet pustet ret så meget op i medierne. Den har været formuleret som en ny form for solidaritet. Men nu er man kommet ned på jorden igen og kan se, hvad det handler om. At varetage sine medlemmers interesser, og der er man altså sig selv nærmest. Man har ment, at prisen var for høj til at gå i krig for andre,” siger Flemming Ibsen og uddyber:

”Det er spørgsmålet om, hvordan du skal opfatte musketer-eden – hvor langt rækker den? Nogle i offentligheden har måske opfattet det, som om alle skulle være med for at lave et forlig. Det, tror jeg, aldrig har været opfattelsen hos LO-fagbevægelsen,” siger han.

Måske kan delaftalen på det regionale område endda være med til at fjerne de resterende knaster, mener Bent Greve.

”Men de andre vil lige nu sige, at det har splittet dem og stillet dem svagere i forhandlingerne på det kommunale og statslige område. Hvem der i virkeligheden har ret, tror jeg først, vi kan se, efter at hele forløbet er overstået,” siger Bent Greve.

Endnu venter nemlig et stort slag, hvor solidariteten igen bliver testet, siger Flemming Ibsen.

”Der, hvor musketer-eden for alvor skal stå sin prøve, er i forhold til lærerne. De blev jo tromlet fuldstændig i 2013, og jeg tror også, LO-grupperne vil have den opfattelse, at man ikke skal lade dem stå tilbage på slagsmarken. Man vil nu slå ring om lærerne og sige, at de også skal have noget. Det store spørgsmål er hvor meget,” siger han.