Prøv avisen

Forsamlingshuse er i bedring

Forsamlingshus i Gundsømagle på på Østsjælland. Foto: Jens Astrup

Samlingspunkt er helt afgørende for små byers overlevelse

Landets forsamlingshuse har det bedre end deres rygte. Mange af dem er blevet renoveret, de fleste bruges hyppigt, og med cirka 1100 huse er antallet faktisk steget de seneste 35 år, konkluderer en ny undersøgelse udgivet som bogen ”Forsamlingshuse er dansk kulturarv”.

Undersøgelsen er foretaget af arkivar Johnny Wøllekær, Odense Stadsarkiv, og professor Johannes Nørregaard Frandsen fra Syddansk Universitet og er en opdatering af den seneste statusrapport fra 1979. Og modsat den typiske forfaldshistorie i medierne ser virkeligheden faktisk ret positiv ud, siger Johannes Nørregaard Frandsen:

”Den vigtigste udvikling er næsten, at forsamlingshusene spiller en stadig vigtigere rolle i de mindre landsbysamfund. Den sociale sammenhængskraft, husene ofte har, er i færd med at blive genopdaget, og det ser jeg som udtryk for, at det, som lidt hånligt kaldes Udkantsdanmark, faktisk har det udmærket. Og at mange med glæde dyrker det liv, der leves der.”

Også professor emeritus Ove Korsgaard, der blandt andet har forsket i dansk identitetshistorie, ser en ny bevidsthed om forsamlingshusenes rolle vokse frem. Det skyldes især det stigende pres, der er på de små landsbysamfund.

Mange steder lukker skoler, foreninger og forretninger, som tidligere har holdt sammen på mindre samfund, men som man har taget for givet.

”Man er generelt ved at erkende, at det sammenhold, som mange landsbyer netop ser som deres store trækplaster, ikke længere er en selvfølge. Man er nødt til aktivt at arbejde for at bevare det, og her spiller forsamlingshusene en afgørende rolle. Ikke blot i at fastholde det eksisterende, man faktisk også i at forbedre det,” siger han.

I Landsforeningen Danske Forsamlingshuse genkender formand Anders Sørensen de positive takter, selvom der fortsat er forsamlingshuse, der har det svært.

”Generelt blomstrer husene. Vi ser blandt andet, at gamle funktioner som fællesspisning igen er blevet noget, der samler byen mange steder. Tilflytterne tiltrækkes jo netop af fællesskabet, og vi kan se, at jo mere aktivt byens forsamlingshus er, jo flere nye folk kommer der også til. På den måde er husene blevet en endnu vigtigere del af livet på landet,” siger han.