Lasse og Mikkel er meget forskellige. Og deres forskellighed har gjort, at vi har opdraget dem forskelligt.
Otteårige Lasse er den lidt stille og tænksomme type, mens seksårige Mikkel er mere ligefrem. Mikkel handler og kan tænke over konsekvenserne i morgen - hvis han får tid.
Da Lasse var tre år, kom vi på julebesøg hos farmor og farfar og skulle selvfølgelig skynde os ind og se det flotte juletræ. Lasse kommenterede ikke træet, men satte sig på hug ved siden af det og udbrød: "Jamen farfar, hvordan har du fået det til at stå inde i stuen?" Derfor måtte farfar og Lasse ind under det fuldt pyntede træ for at studere juletræsfoden. Mikkel ville i samme alder have kastet et hurtigt blik på træet og spurgt: "Hvornår skal vi have gaver?"
Lasse har næsten altid gjort, hvad vi har bedt ham om, hvorimod Mikkel i perioder har været ekstremt grænsesøgende. Det har været en udfordring for os, men vi er heldigvis stort set enige om, hvor grænserne går. Vi har nogenlunde samme syn på, hvordan børnene skal opføre sig, og hvad de må og ikke må. Der, hvor de største uenigheder mellem os forældre kommer, er, hvornår og hvordan der skal gribes ind.
Når vi er uenige, diskuterer vi det ikke i børnenes påhør. Det vil give dem en mulighed for at spille os ud mod hinanden, og de kunne begynde at tænke på, om det er mor eller far, der siger det rigtige.
Sommerferien er ved at være slut, og dermed også vores dagbog. Det har været en tid med mange tanker og diskussioner både mellem os og med vores venner og familie: Er det det rigtige vi gør? Gør vi det godt nok? Og så videre.
Vi er heldigvis så heldige, at det har været utrolig svært af finde konflikter mellem os og børnene.
Side 3 og 8
serie
Opdragelses-dagbog
I forbindelse med Kristeligt Dagblads opdragelses-serie har vi bedt en helt almindelig familie, Karen Madsen og Anders Kaas, der bor i Silkeborg med sønnerne Lasse og Mikkel på seks og otte år, om at skrive en lille opdragelses-dagbog om de emner, som trænger sig på i hverdagen.