Prøv avisen

Forsker: Danmark har fået ny dialekt

Aarhus Vest, der blandt andet omfatter Gellerup, er kendetegnet ved, at en stor del af beboerne har indvandrerbaggrund. Men Ditte Zachariassen afviser, at der blot er tale om en etnolekt – altså en form tilknyttet en bestemt etnisk gruppe. Billede af Gellerupparken i Aarhus. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

I Aarhus Vest, der har mange beboere med indvandrerbaggrund, har sproget udviklet sig på en måde, så det i dag kan kategoriseres som en ny dialekt, mener sprogforsker

Samtidig med, at de traditionelle dialekter bliver mindre og mindre brugt, opstår der nye sproglige varianter i Danmark. Og i Aarhus Vest er der ifølge sprogforsker ph.d. ved Aarhus Universitet Ditte Zachariassen opstået sådan en ny bydialekt. Fænomenet skriver hun om i Modersmål-Selskabets udgivelse ”Dialekter i rigt mål”.

Termen bydialekt låner hun fra Norge, hvor underafdelinger af sproget i nogle byer er så forskellige fra oplandets, at man beskriver dem i modsætning til hinanden.

”I mit arbejde laver jeg en grammatisk analyse af optagelser af talesprog og finder ud af, hvilke mønstre sproget følger. I de fleste varianter af dansk findes der for eksempel tre typiske ordstillinger, men i denne bydialekt findes der fire. På den måde kan man udtrykke mere, men med færre ord.”

Aarhus Vest, der blandt andet omfatter Gellerup, er kendetegnet ved, at en stor del af beboerne har indvandrerbaggrund. Men Ditte Zachariassen afviser, at der blot er tale om en etnolekt – altså en form tilknyttet en bestemt etnisk gruppe.

”For den nye sprogvariant i Aarhus knytter sig nærmere til et bestemt geografisk område end til etnicitet,” siger hun.

I sit feltarbejde kunne Ditte Zachariassen se, at sproget blev talt i helt bestemte byområder.

”Jeg kunne også se, at dialekten ikke afhang af køn eller etnicitet, men af, om man er vokset op på et bestemt sted i Aarhus.”

Også grammatikken taler for at bruge ordet dialekt, mener hun.

”De nye typer ordstilling og prosodi (tonehøjde, tryk- og længdeforhold mm., red.) følger helt bestemte mønstre og funktioner. Det er ikke bare tilfældige ’fejl’,” siger Ditte Zachariassen, som ikke tager stilling til, om det er glædeligt eller beklageligt, at Danmark har fået en ny dialekt.

”Det er bare sådan, sprog gør. Det ved vi fra sprogforskning hele verden over.”

Tore Kristiansen, der er professor ved center for dialektforskning på Københavns Universitet, fortæller, at danske forskere kun i få tilfælde har interesseret sig for bydialekter som for eksempel forskellen mellem Kerteminde-mål og dialekten på landet på Nordøstfyn.

”Traditionelt har dialektforskningen ikke interesseret sig meget for, hvordan der taltes i byen. Det eneste bysprog, der er grundigt undersøgt, er københavnsk, som kan deles i høj- og lavkøbenhavnsk,” siger professoren, som tvivler på, at dialektforskerne vil anvende begrebet bydialekt på den måde, Ditte Zachariassen gør, men vil foretrække at betetegne sproget i Aarhus V som en ”multietnolekt”.

”Nogle forskere taler også om, at indvandrersproget i byerne snarere må ses som en særlig ungdomsstil end som en ’–lekt’, altså en sproglig variation,” siger Tore Kristiansen.

Tidligere har sprogforskere også talt om ”perkerdansk” som en betegnelse for det sprog, der tales i indvandrertætte bydele, blandt andet fordi sprogbrugerne også selv har brugt den betegnelse, fortæller Line Pedersen, indehaver af konsulentfirmaet Ordkløveren, der rådgiver om sprog.

”Det er egentlig nedladende at stemple såvel sprogbrugerne som sproget på den måde. Derfor kan det være en udmærket idé at indføre betegnelsen bydialekt, når man forsøger at favne det sprog i storbyerne, som tager farve af blandt andet arabisk,” siger Line Pedersen.

Hun mener dog ikke, at der i traditionel forstand er tale om en dialekt, idet dialekter går tilbage til en tid, hvor hver egn havde sit sprog. I den forståelse er dialekterne stort set fortid i Danmark, idet vi alle taler ud fra den samme fælles norm. Der er dog en tilbøjelighed til, at forskere i København anser dialekterne for mere udryddet end forskere i Aarhus gør, vurderer hun.

Også den danske sprogforsker Peder Gammeltoft, som leder sprogsamlingene på Universitetet i Bergen, viger tilbage fra at kalde det, man taler i Aarhus V, for dialekt.

”Når der på kort tid opstår et samfund, skabes der et fællessprog. Det gjorde der også i Thyborøn, da fiskeindustrien tog fart, og folk kom rejsende dertil inden for en kort årrække,” siger Peder Gammeltoft, som i øvrigt hæfter sig ved, at der i modsætning til i Danmark er stor prestige i at have en regional dialekt i Norge.

At man i Norge på en hel anden måde tillægge dialekter prestige er endnu en god grund til at definere sprogvarianten Aarhus Vest som en sådan, mener Ditte Zachariassen.

“Det er netop spændende, at man ved at anse den som en dialekt kan komme ud over forestillinger om, at det kun er knyttet til dansk som andetsprog. Så kan det være, at denne dialekt får lige så meget prestige, som dialekter har i Norge.”