Forsker: Der er gået X-faktor i de politiske kommentatorer

Når de politiske kommentatorer analyserer dansk politik, minder det mere om jobansøgninger til en spindoktorstilling i de politiske partier end om oplysning til vælgerne, mener forsker

De politiske kommentatorer bruger meget af tiden på at underholde, lyder det fra forsker. Her ses to af tidens mest benyttede kommentarer, Peter Mogensen og Michael Kristiansen fra programmet, der netop bærer navnet "Mogensen og Kristiansen" på TV2 News.
De politiske kommentatorer bruger meget af tiden på at underholde, lyder det fra forsker. Her ses to af tidens mest benyttede kommentarer, Peter Mogensen og Michael Kristiansen fra programmet, der netop bærer navnet "Mogensen og Kristiansen" på TV2 News. Foto: BJERG MØLLER JONATHAN/POLFOTO.

De politiske kommentatorer toner konstant frem i medierne og gør sig med skoftende held kloge på, hvad der er op og ned i dansk politik.

Hvad end det drejer sig om skattereform eller løftebrud, så er de ikke blege for at forudsige politiske aftaler eller gøre sig til dommer over, hvilke politikere, der gør deres arbejde ordentligt.

LÆS OGSÅ: Kommentator: Jeg vil hellere komme med et klart bud og så få tæsk, hvis jeg tager fejl

Ofte ligner deres rådgivende kommentarer om politikerne dog mere en jobansøgning til en spindoktorstilling end relevant oplysning. Det mener Mette Bengtsson, der forsker i politiske kommentatorer og deres rolle i den politiske debat ved Københavns Universitet.

Nogle af kommentatorerne leger rådgivere for politikerne og foreslår, hvad de skulle have gjort eller skal gøre i en given situation. De taler som en spindoktor og bruger spaltepladsen på at demonstrere, at de er dygtige rådgivere. Nogle gange er det nærmest som en åben jobansøgning, og så er der langt vej til public service, siger Mette Bengtsson.

LÆS OGSÅ: Dansk politik er blevet en boksekamp

Mens antallet af kommentatorer i løbet af de seneste år er eskaleret og har fyldt medieplatformene med politisk debat, har det ikke nødvendigvis haft en positiv effekt for vælgernes indsigt i den politiske manege, mener Mette Bengtsson.

Der går meget tid med at tænke strategisk, lege rådgivere og spå om fremtiden. I bedste X-factor-stil er det med til at skabe drama og underholde, men hjælper os ikke meget, når vi skal tage stilling til konkrete forslag om for eksempel skat. Jeg tror, at mange borgere godt kunne have brugt mere viden om de konkrete forslag og konsekvenser i den nye skatteaftale, siger hun.

Mette Bengtsson påpeger, at vælgerne i stigende grad spejler sig i kommentatorernes holdninger:

Forskningen viser, at kommentatorerne er blevet mere dominerende herhjemme. Der er flere af dem, og de får mere taletid i medierne, og dermed også magt. De er rollemodeller for borgerne og den måde, de debatterer på, præger vores måde at tænke og tale om politik på. Forskningen viser også, at borgerne hurtigt begynder at efterligne de politiske kommentatorer som en slags mini-kommentatorer.

LÆS OGSÅ: Venstrefløjen rammer sig selv med sit raseri

Den stigende popularitet og indflydelse kan, ifølge Mette Bengtsson, skyldes læsernes higen efter at være opdateret:

Det går meget op i underholdning og spænding på bekostning af den egentlige analyse, som fortæller om indholdet. Men selvom de bliver kritiseret er der mange, der læser det. Måske fordi det er en måde at føle sig opdateret på. Spørgsmålet er bare, om man virkelig er opdateret på det væsentlige.

Lektor ved institut for statskundskab på Købehavns Universitet, Lars Bille, peger på, at de seneste års vækst i antallet af medier er en del af årsagen til, at kommentatorerne fylder i spalterne:

En måde de nye medier kan tiltrække læsere på er ved at ansætte nogle kommentatorer, som kan levere nogle skarpe oneliners, der skærer tingene skarp ud. Det er et demokratisk problem, at vælgerne ikke har nogen mulighed for at påvirke kommentatorerne, eftersom de ikke står til ansvar overfor vælgerne. De står kun til ansvar overfor en redaktør, som til sidst står til ansvar overfor en kommerciel ejer, siger Lars Bille.

Tim Knudsen, der er professor ved institut for statskundskab på Københavns Universitet og analytiker hos Kristelig Dagblad, mener at niveauet er svingende:

Det bliver et problem, hvis folks viden om politik alene bygger på underholdende kommentarer. Nogle kommentatorer lytter jeg til med stor interesse, mens jeg hos andre savner en basal viden om de politiske institutioner, herunder de formelle spilleregler for finansloven, regeringsdannelse, folketingets arbejde og ministrenes forhold til embedsmændene. Nogle mangler også historisk viden, der rækker længere tilbage end deres eget voksenliv, siger Tim Knudsen, og peger på en række egenskaber, der i hans øjne kendetegner den skarpe analytiker:

De bedste kommentatorer virker oplysende og informerende om politisk spil og substans. Man skal have indsigt i de politiske institutioner, være god til at analysere det parlamentariske spil og sætte sig hurtigt ind i indviklede politiske områder for at kunne vurdere virkningerne af politiske forslag. Desuden skal man formidle i et forståeligt sprog. Der findes ingen uddannelse, som er en kongevej til de kompetencer. Derfor ser man også forskellige typer kommentatorer, siger Tim Knudsen.