Prøv avisen

Forsker: Lang vej til ligestilling i folkekirken

I en rundspørge, som er foretaget af Morgenavisen Jyllands-Posten, svarer hver fjerde af de 631 deltagende kvindelige præster, at de har følt sig diskrimineret på grund af deres køn Foto: Paw Gissel

Trods øget fokus på ligestilling skal religiøse samfund ikke frygte at miste retten til at afvise kvindelige præster foreløbig, vurderer kønsforskere

Ekstremisme, mørk middel-alder og et kvindesyn helt ude af trit med virkeligheden. Det er nogle af de reaktioner, danskere har givet udtryk for på sociale medier som reaktion på en rundspørge om kvindelige præsters oplevelser med diskrimination fra deres mandlige kollegaer.

I rundspørgen, som er foretaget af Morgenavisen Jyllands-Posten, svarer hver fjerde af de 631 deltagende kvindelige præster, at de har følt sig diskrimineret på grund af deres køn. Nogle har prøvet, at en mandlig kollega ikke ville samarbejde eller deltage i gudstjenester styret af en kvinde, mens 11 af deltagerne angiver, at de inden for de seneste fem år har oplevet at blive nægtet et håndtryk af en mandlig præst.

Rundspørgen offentlig- gøres efter, at det i sidste uge skabte debat, at den kristne friskole Jakobskolen i Aarhus sidste år meldte fra til en julegudstjeneste, fordi præsten var en kvinde.

Når man læser de kritiske kommentarer, kan man nemt få det indtryk, at folkekirken snart må vinke farvel til sin nuværende ret til i nogle tilfælde at se bort fra generelle ligestillingsprincipper af teologiske grunde. Men i så fald tager man fejl, siger Anette Borchorst, professor i kønsforskning ved Aalborg Universitet.

”Den kønsdiskrimination, som mange kvindelige præster ifølge rundspørgen oplever, er forbudt ifølge ligebehandlingsloven. Men politisk vil der næppe være opbakning til at skærpe håndhævelsen af loven for at komme diskriminationen til livs. For hovedparten af de politiske partier har det synspunkt, at Danmark allerede har ligestilling, og at der ikke skal mere regulering til. Samtidig har de politiske partier stadig stor respekt for religionernes frihed til ikke at ansætte kvindelige præster. Der er intet, der peger på, at det ændrer sig,” siger hun.

At politikerne ikke vil blande sig i religiøse samfunds syn på kvindelige prædikanter, blev også understreget med den lov om trossamfund uden for folkekirken, der trådte i kraft sidste år. Det siger kønsforsker på Roskilde Universitet Karen Sjørup.

”I lovudspillet fra det nedsatte trossamfundsudvalg, der rådgav Kirkeministeriet, stod der, at et trossamfund skulle overholde principper for ligebehandling og herunder ligestilling mellem køn for at opnå anerkendelse. Men det valgte kirkeministeren at overrule. Hun slog i stedet fast, at religiøse samfund stadig er undtaget kravet om ligestilling,” siger hun.

Valget om ikke at kræve ligestilling i trossamfund uden for folkekirken skyldes ifølge Karen Sjørup især et hensyn til den katolske kirke, som er afhængig af modstanden mod kvindelige præster i den katolske kirke på verdensplan.

Det samme gælder muslimske og ortodokse trossamfund i Danmark, som derfor næppe vil udsættes for øgede ligestillingskrav fra danske politikere.

Karen Sjørup finder det dog mere realistisk, at politikerne på et tidspunkt ser nærmere på diskrimination i folkekirken.

”Folkekirken har haft kvindelige præster i over 70 år, og i dag udgør de over halvdelen af alle præsterne. Det begynder derfor at blive svært for mandlige præster at undgå at samarbejde med dem,” siger hun.

Til Morgenavisen Jyllands-Posten har både kirkeminister Mette Bock (LA) og flere kirkeordførere afvist at lade diskrimination af kvindelige præster blive løst med lovgivning, hvilket Præsteforeningen bakker op om.

Det glæder formand hos Indre Mission Hans-Ole Bækgaard.

Hos den kristne organisation, som er tilknyttet folkekirken, finder man netop en teologisk begrundet modstand mod ordningen med kvindelig præstetjeneste, og ifølge Hans-Ole Bækgaard ændrer hovedbestyrelsen ikke kurs på grund af en aktuel folkestemning.

”Jeg er ikke tilhænger af den krænkelseskultur, som spreder sig i samfundet for tiden. Der skal være plads til at mene noget forskelligt, og vi skal kæmpe for at bevare en høj grad af frisind. I folkekirken er der tradition for at have forskellige teologiske opfattelser – også at flertallet ikke altid har ret eller skal knægte andres frihed. Det handler dette spørgsmål også om, og det er ikke lig med diskrimination, selvom nogen hævder det,” siger han.