Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, du mener ikke, at sygeplejersker er lavt lønnede. Hvorfor ikke?
Det er rigtigt, at sygeplejerskernes begyndelsesløn ikke er høj. Debatten tager ofte kun udgangspunkt i grundlønnen. Men løn er ikke kun grundløn. I modsætning til for eksempel akademikere får sygeplejersker tillæg for ubekvemme arbejdstider og overtid. To tredjedele af de 38.000 sygeplejersker i regionerne har mere end 10 års anciennitet og får derfor 42.000 kroner i gennemsnitløn om måneden inklusive tillæg og pension eller omkring 500.000 kroner om året. Det er ikke en lav løn. 40 procent af sygeplejerskerne er på deltid og kan derudover tage vagter på skæve tider, hvor de får særlige tillæg. For eksempel har de sygeplejersker, der har haft ekstraarbejde under corona, også fået betaling for deres indsats. Pressen har slugt historien om de lavtlønnede sygeplejersker råt og ukritisk, og det betyder, at der er stor folkelig sympati for deres sag. Ingen har udfordret historien om den kønsskæve løn, der skyldes tjenestemandsreformen i 1969. Men dengang var uddannelsen til sygeplejerske en lærlingeuddannelse og ikke en professionsbachelor som i dag.
En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder påviser, at lønhierarkiet for offentligt ansatte stort set ikke har forandret sig siden tjenestemandsreformen i 1969. Er det så ikke på sin plads, at Christiansborg retter op på en skævhed, som arbejdsmarkedets parter ikke har kunnet løse ?
Hvis det sker, vil det kaste den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler løn og arbejdsvilkår, ud i en dyb krise. Derfor er det pinligt, at Enhedslisten, SF og nu også De Radikale går ind for, at Christiansborg skal løse sygeplejerskernes løn. Hvad så med andre lavtlønsgrupper? Med udgangspunkt i syndefaldet i 1969, forsøger man at gøre lønkampen til en kønskamp. Men det er der efter min vurdering ikke flertal for i Folketinget, da det vil skabe præcedens og skade hele den danske aftalemodel. Derfor kan regeringen ikke vælge den løsning, og jeg tror heller ikke, at den øvrige fagbevægelse ønsker det.
Men det er jo stadig de traditionelle kvindefag i det offentlige, der ligger lavest i lønhierarkiet?
Jeg mener ikke, at myten om kønsdiskrimination holder. I 1973 blev der indgået den såkaldte ligelønsoverenskomst, hvor mænd og kvinder fik de samme lønsatser for samme arbejde. Det er i dag kvinder mod kvinder på det offentlige arbejdsmarked, og her er sygeplejerskerne lavere lønnet end folkeskolelærere, men ligger over jordemødre, socialrådgivere, socialpædagoger og sosu’er. Skal der omfordeles lønkroner via overenskomstforhandlinger, skal der derfor tages penge fra akademikere og folkeskolelærere. Det er altså ikke fra mænd til kvinder, men fra kvinder til kvinder. Et smerteligt lønsumsspil, som i 2018 og 2021 blev løst med små puljer til lavtlønnede og kvindedominerede grupper.
Mere generelt kan samfundet vel ikke komme udenom, at der er en kønsskævhed i lønninger?
Mænd tjener mere end kvinder, men det har ikke noget med tjenestemandsreformen 1969 at gøre. Mænd har højere løn, fordi de oftere arbejder i den private sektor, og oftere beklæder lederstillinger. Lønkommissionen kortlagde lønforskelle efter strejkerne blandt pædagoger, sosu’er og sygeplejersker i 2008. Kommissionen fandt ikke, at der var den store lønforskel mellem sygeplejersker og andre offentligt ansatte, men forklarede mænds højere løn med, at de arbejdede i det private. Der er en generel accept blandt arbejdsmarkedets parter af, at vi er en eksportorienteret økonomi, hvor den private sektor er lønførende. De offentligt ansatte får til gengæld reguleret deres løn i forhold til udviklingen i den private sektor.