Otte formodede pirater angreb i onsdags danske styrker på den danske fregat ”Esbern Snare”. Det endte i ildkamp, hvor fire døde og fire overlevede, mens ingen danskere kom til skade. Både de døde og overlevende pirater befinder sig nu på den danske fregat, der har været i Guineabugten for at afskrække pirater i området. Nu står det klart, at Danmark uden udleveringsaftaler med landene i området står i et juridisk dilemma. Man kan eventuelt forsøge at lave en hurtig lokal aftale med de omkringliggende lande, der kan retsforfølge dem, men lykkes det ikke, er der risiko for, at de skal retsforfølges i Danmark. Nu sidder Danmark derfor med problemet, siger Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder. Han tror, at det kan blive svært at lave en udleveringsaftale, da Danmark, ifølge international lov, ikke må sende formodede pirater afsted til et land, hvor de eksempelvis kan risikere at få dødsstraf eller blive udsat for tortur eller umenneskelig behandling.
Hvad skal der ske med de formodede pirater, der sidder på ”Esbern Snare”?
I 2012 lod man pirater gå, fordi man ikke kunne finde en løsning. Det er meget komplekst. Ifølge menneskerettighederne er de formodede pirater nu i dansk varetægt, hvor de er fængslet på et dansk militærskib, og det betyder, at vi er ansvarlige for dem og rent folkeretligt har ansvaret for, hvad der sker med dem.
Hvilke forpligtelser skal Danmark leve op til?
Hvis vi vil overdrage dem til en anden stat med henblik på retsforfølgelse, skal vi være sikre på, at de vil blive behandlet i overensstemmelse med grundlæggende menneskeretslige krav. De skal have en fair rettergang og må ikke blive udsat for tortur eller dødsstraf. Det kan blive svært at finde lande, der både er villige til at modtage og retsforfølge dem, samtidig med at de overholder de basale menneskerettigheder. Man kan prøve at lave en diplomatisk aftale, hvor man overdrager dem til lande, der garanterer, at de overholder menneskerettighederne. Men ingen lande står med armene åbne og vil gøre det frivilligt, så man skal nok give dem en gulerod.
Hvad hvis de skal retsforfølges i Danmark?
Så skal de retsforfølges og dømmes for det, de har begået. Hvis de bliver dømt, skal de afsone i et dansk fængsel og efterfølgende skal de sendes tilbage. Men det kan være rigtig svært for de danske myndigheder at fastlægge identiteten på en pirat, man har fanget på det åbne hav, og som hverken har pas eller identitetspapirer på sig. Så kan man kun fastlægge identiteten, hvis personen samarbejder.
Er Danmark forpligtet til at give asyl?
Det er en individuel vurdering, om de har ret til asyl. Man kan prøve at udelukke dem fra asyl, og jeg vil tro, at hvis man er dømt for pirateri, så er man udelukket fra at få flygtningestatus. Men de må under alle omstændigheder ikke udsendes til at land, hvor der er en reel risiko for, at de vil blive udsat for tortur og umenneskelig behandling i deres hjemland, og så er Danmark stadig forpligtede til at give dem beskyttelse. Finder man ud af, at der ikke er risiko for tortur, så giver man afslag på beskyttelse i Danmark, og så ender de på et udrejsecenter med henblik på at blive udsendt, hvis ikke de frivilligt udrejser. Men vi ved, at der er nogle lande, som er rigtig svære at sende folk tilbage til, fordi det kan være svært at få deres identitet fastsat, og der kan vi løbe ind i mange praktiske problemer, hvor de kan komme til at sidde meget længe i Danmark på et udrejsecenter, når de har afsonet deres straf.
Hvorfor har vi ansvaret for det? Er det rimeligt?
Når man som stat har en person i sin varetægt, så har man ansvaret efter folkeretten og menneskerettighederne. Vi kan også bare lade dem gå, som vi før har gjort, og så er vi ikke i risiko for noget. Men hvis vi overdrager dem til et land, hvor de har stor risiko for at blive tortureret eller slået ihjel, så har vi et ansvar for det som stat.