Prøv avisen

Forsker kritiserer kristendomsundervisning

Afhandling peger på, at folkeskolens undervisningsmaterialer bygger på en bestemt national opfattelse

Selv om kristendommen er en universel religion, er danske skolebøger til kristendomskundskab så nationalt orienterede, at de ikke kan oversættes til fremmedsprog.

Det vurderer ph.d. Jon Milner fra Danmarks Pædagogiske Universitet, som har udarbejdet en afhandling om nationalisme i skolen.

Undersøgelsen bygger på de undervisningsmaterialer, der anvendes på 6. klassetrin på en københavnsk folkeskole, hvor cirka hver anden elev har udenlandsk baggrund.

- Det har været mit mål at undersøge, hvor stor en rolle nationalisme spiller. Det viser sig, at ikke alene dansk- og historiefagene er børn af nationalromantikken, men også fag som natur og teknik, hjemkundskab og kristendomskundskab er præget af det, den engelske sociolog Michael Billing kalder »banal nationalisme«, forklarer Jon Milner.

Han tilføjer, at ordet ikke skal forstås odiøst, men at man skal være klar over, at folkeskolen dagligt påvirker eleverne til en bestemt opfattelse af, hvad Danmark og danskhed er.

- Vi skal vide, at denne form for nationalisme først opstår i 1700-tallet. Derfor er det for eksempel ulogisk, når bogen »Kristendom 6« fremhæver ved nogle munke i 1200-tallet, at de var englændere. De har utvivlsomt ikke set sig som sådan, men som repræsentanter for en universel religion, siger Jon Milner.

Han tilføjer, at det er bemærkelsesværdigt, hvordan kristendomsbogen konsekvent inddrager Danmark, selv i omtale af Paulus' rejser.

En nøgtern analyse af indholdet

Jon Milner understreger, at hans forskning er en nøgtern analyse af bøgernes indehold.

Men for egen regning tilføjer han, at han anser det for kritisabelt at bevare det nationalistiske præg i skolebøger i en globaliseret tid, hvor mange elever har en anden etnisk baggrund:

- I den kristendomstime, jeg overværede, var lokalet forbavsende tomt. Kun halvdelen af eleverne var til stede. Det kunne give skolen anledning til at overveje, om man griber undervisningen rigtigt an.

Lærerformand: husmandslogik

Formanden for Religionslærerforeningen, John Rydahl, mener imidlertid ikke, at der er grund til at kritisere undervisningen for at være specielt nationalistisk. Men han henviser til, at folkeskoleloven slår fast, at skolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og give kendskab til andre kulturer.

- Den internationale dimension er blevet udviklet de seneste 10-15 år, men det ændrer ikke på, at vi har til opgave at tage udgangspunkt i Danmark, fordi det nu engang er her, vi lever. Det er almindelig husmandslogik, at når vi skal undervise i kristendommen, fokuserer vi mere på, hvad der er sket i Danmark end i Sydamerika, siger John Rydahl.

Det er hans opfattelse, at lærere både beskriver kristendommen ud fra en universel og en dansk indfalds-vinkel og således ikke tvangsmæssigt relaterer alt til Danmark.

- Den omtalte bog, der kæder Paulus sammen med Danmark, er mere udtryk for en bestemt tendens, der var hos forlagene i en periode, end for den undervisning, folkeskolens kristendomslærere leverer i dag, siger John Rydahl.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk