Prøv avisen
Interview

Forsker: Lad os droppe ordet integration

Det er tid til et opgør med ordet integration, som bidrager til polarisering, fordi det bruges for ofte og for ukonkret. Sådan siger integrationsforsker på Aarhus Universitet Mikkel Rytter, der er aktuel med ny bog i Tænkepauser-serien fra Aarhus Universitet

Hvad ville rumvæsener sige til den danske integrationsdebat, hvis de landede her i Danmark?

Formentlig ville gæsterne fra det ydre rum undre sig over, at integrationsbegrebet både bliver brugt til at generalisere om indvandrere i diskussioner om ægteskaber, børneopdragelse, arbejdsmarked, religion og beklædning, mener Mikkel Rytter, lektor i antropologi og leder af Center for Migration og Integrationsforskning på Aarhus Universitet samt selverklæret ”velintegreret halalhippie”.

Han har nu sat sig for at ”give integrationen det glatte lag” i en ny bog i universitetets Tænkepauser-serie med den enkle titel ”Integration”.

For begrebet er ekstremt uklart, siger Mikkel Rytter, og det forplumrer debatten. Ordet fungerer som et ”sort hul, der suger betydning til sig”, mener han.

”Og det har det problem, at det kan bruges i snart sagt alle debatter om flygtninge og indvandrere. Fra frikadeller til tørklæder til arbejdsmarkedsdeltagelse og ægteskabsproblematikker. Ordets fleksibilitet gør, at man hele tiden kan favne nye problematikker og hele tiden rammesætte forskellige udfordringer som problematiske. Jeg kan ikke rigtig komme på andre ord eller begreber i det danske sprog, der har den rummelighed og effekt,” siger Mikkel Rytter.

Ifølge lektoren bruges ordet alt for upræcist og lemfældigt og fungerer som et ”fiskenet”, som man kan kaste ud over debatten i stedet for at adressere de forskellige problemstillinger konkret.

”Og så kan det samle sammen på alle mulige synspunkter. Men hvis du beder folk om at sige det, de mener, uden at bruge ordet integration, bliver det pludselig utrolig svært at lave den type argumentation. Så bliver man nødt til at sige, at det eksempelvis er tørklædet, der er problemet. Det bliver en helt anden måde at konkretisere samtalen på, når vi ikke har det her begreb, som jeg kalder et ’karkluds-begreb’. Fordi det suger betydning til sig. Min påstand er, at det ikke gør os meget klogere. Det er en form for magtsprog, hvor vi hele tiden kan illudere, at vi taler om de samme,” siger Mikkel Rytter, som mener, at integrationsbegrebet ansporer til en ”os mod dem-retorik”.

”Min pointe er, at begrebet producerer nogle hierarkier og asymmetrier, hvor det hele tiden er den gammeldanske majoritet, der kan kræve af andre, at de skal integrere sig – uden at konkretisere, hvad det betyder. Hvorimod minoriteten i Danmark, migranter og flygtninge, så er nødt til at acceptere, at det er dem, der skal integreres.”

Men der er jo også reelle problemer forbundet med indvandringen. Dem skal man vel kunne italesætte som integrationsproblemer?

”Men vi kommer ikke rigtig nogen vegne. Det er de samme diskussioner, vi har i dag som for 10 eller 20 år siden. Og jeg tror, en af grundene er, at vi netop rammesætter udfordringerne som integration. I stedet for at tale om problemerne i øjenhøjde og sige: Det, vi diskuterer nu, er for eksempel efterkommere med tyrkisk baggrund og deres karaktergennemsnit i folkeskolen. Taler vi om tørklæder eller halalkød, kan vi tale om den konkrete debat. Så snart det får rammesætningen integration, åbner det op for, at vi kan skøjte rundt i problematikkerne. Så bliver vi ikke nødt til at holde fast i en særlig gruppe eller særlig udfordring, så bliver det pludselig alle indvandrere. Og så kan vi også tage flygtninge med i kategorien, det hele vokser. Jeg vil meget gerne have, at vi taler om de fælles udfordringer, der er, fordi der er kommet mange flygtninge og indvandrere til Danmark med anden kulturel og religiøs baggrund. Men jeg synes, vi skal tale om det konkret, i stedet for at have det der mystiske begreb, som hele tiden udgrænser folk og ekskluderer dem fra den offentlige samtale.”

Skal vi så helt droppe integrationsbegrebet?

”Jeg tror, vi skal prøve at lave en offentlig samtale, der taler uden om det her begreb. Jeg har været lidt kæk og foreslået udfordringen ’integrationsfri februar’. Jeg er helt med på, at når begrebet integration nu fylder så meget, kan vi ikke bare slette det fra det danske sprog fra den ene dag til den anden. Men lad os da prøve at tage en periode, hvor vi holder politikere, debattører, kollegaer, vores familiemedlemmer og naboer fast på ikke at bruge ordet integration. Lad os prøve at bruge andre ord, være mere præcise og simpelthen bare tale uden om begrebet. Så tror jeg, vi vil blive opmærksomme på den karkluds-effekt, begrebet har.”