Prøv avisen

Forsker: Milliardudgifter til udsatte kan bruges mere klogt

Syv procent af befolkningen har tegn på udsathed i deres liv. Det er en meget bred gruppe. Den tæller både mennesker med moderate psykiske lidelser eller misbrugsproblemer, der ikke forhindrer dem i at arbejde, men også personer, hvis liv er præget af alvorlige psykiske lidelser, hjemløshed og tungt misbrug. Arkivfoto. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Det danske samfund bruger hvert år 41 milliarder kroner på samfundets mest udsatte, viser stor undersøgelse, der fremlægges i dag. Forskeren bag undersøgelsen mener, at pengene kunne bruges bedre blandt andet ved at give en skræddersyet hjælp til den enkelte

Det koster hvert år det danske samfund 41 milliarder kroner at hjælpe 282.000 udsatte borgere – ikke kun i form af sociale indsatser, men også når de bliver syge, begår kriminalitet eller på anden måde kommer i berøring med velfærdssamfundet.

Det viser den første store kortlægning af, hvad social udsathed koster det danske samfund. Men spørgsmålet er, om pengene kunne bruges klogere, hvis samfundet var bedre til at tilbyde den enkelte en hjælp, der var mere skræddersyet til den enkelte.

Sådan lyder budskabet fra seniorforsker Lars Benjaminsen fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Han fremlægger i dag resultaterne af en stor kortlægning af hjælpen til socialt udsatte på baggrund af registerdata fra 2014 på en konference i København arrangeret af Vive.

Undersøgelsen, der er finansieret af den A.P. Møllerske Støttefond, viser, at 282.000 danskere eller syv procent af befolkningen har tegn på udsathed i deres liv.

Det er en meget bred gruppe. Den tæller både mennesker med moderate psykiske lidelser eller misbrugsproblemer, der ikke forhindrer dem i at arbejde, men også personer, hvis liv er præget af alvorlige psykiske lidelser, hjemløshed og tungt misbrug.

En af konklusionerne er, at udsatte danskere bruger sundhedsvæsenet langt hyppigere end den øvrige befolkning.

I løbet af 2014 blev otte procent af alle 40-59-årige danskere indlagt på sygehuset for at få behandlet fysisk sygdom. Det samme gjaldt 45 procent af de udsatte borgere.

”Vi kan se, at mens der er et stort ressourceforbrug, når det for alvor er gået galt for udsatte borgere, så er der et mindre ressourceforbrug til individuelle håndholdte indsatser, der kan hjælpe den enkelte,” siger Lars Benjaminsen.

Han henviser til, at under hver femte borger med misbrug, psykisk sygdom eller andre tunge problemer ifølge undersøgelsen modtager individuel, social støtte.

“For eksempel satser kommunerne på at få borgere på kontanthjælp i beskæftigelse. Men beskæftigelsesindsatsen kan ikke stå alene. Der er ofte også brug for en individuel social indsats. Det kan både give den enkelte et bedre liv, og meget tyder på, at det vil kunne betale sig rent samfundsøkonomisk,” siger Lars Benjaminsen.

Han mener, at kommunernes indsats ofte er for opsplittet mellem forskellige forvaltninger og siloer, så en borger kan opleve, at der er mange kommunalt ansatte inde over en sag.

Lars Benjaminsen fremhæver, at Danmark kan lære af udlandet, når det gælder om at udvikle metoder, der kan hjælpe socialt udsatte videre. Han peger for eksempel på, at Canada, USA, Holland og Norge har gode resultater med den såkaldte ACT-metode, hvor et tværfagligt team med en socialpædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og en misbrugsbehandler giver individuelt tilpasset hjælp til den enkelte.

“Som helhed burde samfundet være mere opmærksom på, at det kan være rigtig dyrt for samfundet at lade være med at investere i tidligere og mere sammenhængende indsatser,” siger Lars Benjaminsen.

Joy Mogensen, der er socialdemokratisk borgmester i Roskilde og formand for socialudvalget i Kommunernes Landsforening (Kl), mener, at kommunerne er begyndt at give socialt udsatte en mere helhedsorienteret hjælp end tidligere.

“Men det er svært, og der er stadig lang vej igen. Hvis vi skal lykkes i kommunerne, kræver det, at indsatsen bliver understøttet af lovgivningen. Heldigvis oplever vi, at Christiansborg for alvor har fået øjnene op for behovet for en mere sammenhængende indsats,” skriver Joy Mogensen blandt andet i en mail.

Hun henviser til, at Folketinget tidligere på året vedtog en lov, der skal sikre, at borgere med komplekse sociale problemer får en mere sammenhængende hjælp.8