Forsker: Nutidens unge lider under præstationspres. Især én gruppe er hårdt ramt

Høje krav om at præstere er blevet hele forklaringen på unges mistrivsel, men præstationspresset er mest et fænomen blandt ressourcestærke børn, viser ny forskning

"Én af årsagerne er, at de ofte – også uden for skolen – vil færdes i nogle meget konkurrenceprægede miljøer. De har typisk nogle forældre, som har gode jobs, og som øjensynligt har alt kørende for sig, men som heller ikke kan se sig selv helt fri af præstationspresset i deres eget liv," siger Søren Christian Krogh.
"Én af årsagerne er, at de ofte – også uden for skolen – vil færdes i nogle meget konkurrenceprægede miljøer. De har typisk nogle forældre, som har gode jobs, og som øjensynligt har alt kørende for sig, men som heller ikke kan se sig selv helt fri af præstationspresset i deres eget liv," siger Søren Christian Krogh. Foto: Privatfoto.

Nutidens børn og unge lider så meget under forventninger om at præstere, at de slet og ret er blevet døbt “generation præstation”. Men man skal passe på med at brede fortællingen om præstationspresset ud over en hel generation, mener ph.d.-studerende Søren Christian Krogh fra institut for politik og samfund på Aalborg Universitet. Han står bag et nyt forskningsprojekt, som viser, at præstationspres især er et problem blandt unge på skoler i ressourcestærke områder.

Hvorfor er det især de ressourcestærke unge, der føler et pres for at præstere?

Det kan skyldes flere ting. Én af årsagerne er, at de ofte – også uden for skolen – vil færdes i nogle meget konkurrenceprægede miljøer. De har typisk nogle forældre, som har gode jobs, og som øjensynligt har alt kørende for sig, men som heller ikke kan se sig selv helt fri af præstationspresset i deres eget liv. Det er de færreste forældre, der beder deres børn om at gøre mere, end der forventes af dem i skolen, men mange børn kan være bange for at skuffe deres forældre, selvom forældrene ordret siger, at de skal slappe af, og at det er ok at fejle. Skoleelever i mindre ressourcestærke områder kan bestemt også slås med præstationskultur, men den er ikke helt så omsiggribende, som den er på skoler i områder, hvor der bor mange fra middeklassen og den øvre middelklasse. 

Det lyder som skruen uden ende, at i takt med at man præsterer bedre, så stiger presset for at præstere også?

Ja, det er skruen uden ende. Men at positionere sig godt, når man er ung, er en position, som du hele tiden skal genkæmpe dig til. Det bliver hurtigt ligegyldigt i dag, hvad du gjorde i går. Det er ikke, fordi mærkater som den gode, dygtige og vellidte er mejslet i sten, men i høj grad nogle, du kontinuerligt skal bevise. 

Hvad er de bange for, at der sker, hvis de ikke præsterer?

Mange skoleelever italesætter deres præstationer i 8. klasse som afgørende for, hvordan de klarer sig i gymnasiet, og hvordan de så klarer sig på deres videregående uddannelse, og hvordan deres fremtidige liv bliver. Man kan forsøge at bagatellisere det, men det er følelser, som mange af dem beskriver.

Alle – også ressourcesvage børn – har vel inderst inde et behov for at præstere og vise, at de duer til noget. Hvilke arenaer forsøger de at præstere på, hvis det ikke er i skolen?

De kan for eksempel finde status i at være populær på andre områder end i skolen. Man kan være dygtig til sport eller være stor på sociale medier i lokalområdet. På skoler i mindre ressourcestærke områder er det med at være hårdtarbejdende og ambitiøs i skolen ikke altid noget, som giver status blandt drengene. Der kan sagtens nogle steder være status i at være en del af en modkultur til skolen. Vi må ikke glemme, at social ulighed stadig er noget, der former det danske ungdomsliv. Det er ikke noget, der er forsvundet.

Skal vi holde op med at se præstationspresset som et alment problem?

Når man lægger store, brede betragtninger ned over en hel generation, så vil man givetvis også komme til at fange en masse, som ikke lider under de her ting. Det samme gælder, når man taler om curlingbørn, eller når man siger, at sociale medier er skyld i al mistrivsel eller andre unuancerede fortællinger. Vi må ikke tro, at alt handler om præstation, for det gør det ikke. Der findes børn i dagens Danmark, der vokser op i udsatte hjem eller lider økonomiske afsavn, og de lider i høj grad under andre ting end præstationssamfundet. 

Du er ph.d.-studerende og færdes til daglig i et konkurrencepræget og ressourcestærkt miljø. Hvordan har du selv oplevet præstationspresset?

Jeg har mærket det, fordi universitetet er en arbejdsplads, hvor man ikke altid føler, at man har særlig sikker grund under fødderne. Det gør, at man indimellem arbejder hårdere og flere timer, end hvad godt er.