En historisk ligestillingssejr eller politikeres utidige indblanding i børnefamiliers ret til selv at bestemme, hvordan de vil indrette deres liv?
Der var delte meninger i debatten op til, at Folketinget den 3. marts med et stort flertal vedtog, at en ligelig del af forældrebarslen skal øremærkes faderen.
Tirsdag træder loven i kraft, hvilket betyder, at for alle børn, der fødes i dag og fremover, har faderen ret til 11 ugers barsel – 9 mere end det har været tilfældet indtil nu. De skal alle lægges inden for barnets første leveår og kan ikke overføres til moderen. Holder han dem ikke, bortfalder de.
Det er dog ikke alle mænd, som har tænkt sig at gøre brug af den nye ret. En ny rapport fra Egmont Fonden viser, at 17 procent – eller næsten hver femte mand mellem 18 og 40 år – ikke har tænkt sig at gøre brug af de ekstra ugers barsel. 14 procent er i tvivl, mens 69 procent har tænkt sig at benytte deres øremærkede barsel.
Uanset, om man som flertallet af yngre mænd hilser de nye øremærkede barselsuger velkommen, eller om man vælger at betakke sig, er der i hvert fald ingen tvivl om, at lovændringen vil medføre et historisk brud. Det mener Svend Aage Madsen, der har stået bag Egmont Fondens undersøgelse. Han er mandeforsker, chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for Selskab for Mænds Sundhed.
”Når vi ser på, hvor få mænd der egentlig har taget barsel indtil nu, er det en kæmpe omvæltning. Det har altid været sådan i Danmark, at mødrene har taget sig at børnene, fra de er små, men pludselig vil der nu også være mange flere mænd, som gør det. Både vores gadebillede og vores syn på forældreskab vil forandre sig over de kommende år. Vi vil se en civilisatorisk forandring,” mener han.
Der er imidlertid både regionale og uddannelsesmæssige forskelle, som er værd at bemærke. I mange år har mændene i de større byer taget mere barsel end andre mænd. Og højtuddannede har taget mere end personer med kortere uddannelse. Men forskellene vil udligne sig, mener Svend Aage Madsen. Han henviser til dengang, man indførte de to ugers barsel i forbindelse med fødslen, som mænd har haft ret til siden 1984.
”En af mine gode venner var i midten af 1980’erne den første langturschauffør i Jylland, der skulle have de to uger. Det havde de godt nok aldrig hørt om før. Den slags spreder sig ofte fra de store byer hen ad vejen. Man kan ikke spå om fremtiden, men det tyder på, at det også vil sprede sig, at flere vil tage de ekstra uger,” siger han.
Susanne Rank Lücke, der er formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, forventer også, at flere og flere vil benytte sig af retten med tiden. Hun nævner som eksempel, at det for 20 år siden pludselig var en nyhed, at 95 procent af mænd var med ved deres børns fødsler, hvilket historisk set var noget, kvinderne måtte klare uden dem.
”I dag tænker vi aldrig over, hvorvidt faderen er med. Det er han helt automatisk. Når der sker noget nyt, skal både den enkelte selv og samfundet lige vænne sig til det. Der sidder nok nogle kommende fædre, som lige nu tænker over, hvad deres arbejdsgiver siger til det, og spørger sig selv, hvad de mon kan bruge det at være på barsel til,” siger hun.
”Men jeg forventer, at det om nogle år vil være helt naturligt for langt, langt de fleste mænd, at de gør brug af deres barselsuger. Og der er ingen tvivl om, at det er positivt for både far og barn, at de tidligt knytter sig til hinanden.”
Susanne Rank Lücke mener, at det er positivt, at det allerede er 69 procent, som har tænkt sig at gøre brug af den udvidede øremærkede barsel:
”Det kan så være en af vores opgaver som sundhedsplejersker at være med til at forklare de skeptiske fædre, hvor vigtigt det er for relationen til barnet, at de vælger at gøre brug af deres barsel,” siger hun.
Hun er overordnet ikke bekymret for, at nogle fædre har tænkt sig at takke nej, men lufter dog en bekymring for nogle regionale forskelle. I Region Sjælland og Region Syddanmark ligger andelen af fædre, som ikke ønsker at tage barsel, over gennemsnittet.
”Hvis der er nogle områder, hvor fædrene i særlig grad fravælger barslen, kan jeg godt blive bekymret for, om nogle dagplejer og vuggestuer risikerer at blive overbelastet, fordi de får meget små børn ind, som kræver mere tid og omsorg,” siger hun.
Ifølge Birgitte Conradsen, næstformand i Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening, BUPL, er der ikke noget pædagogisk til hinder for, at børn kommer vuggestue, selvom de kun er seks måneder.
”Pædagogerne er uddannet til at drage omsorg for også helt små babyer. Men hvis de nye barselsregler får den utilsigtede effekt, at der sendes mange flere meget tidligt i vuggestue, er det klart, at vi må have politikerne på banen. For det kræver flere hænder og mere tid at drage omsorg for et barn på seks måneder, end for et barn, som er stort nok til at løbe rundt ude på legepladsen,” siger hun.