Er mor bedre som primær omsorgsperson for det nyfødte barn, og er far først vigtig i barnets senere leveår? Det er nogle af de spørgsmål, der er blevet diskuteret, siden arbejdsmarkedets parter fremlagde en aftale, der øremærker 11 ugers barsel til begge forældre fra 2022.
Aftalen, som kommer i forlængelse af et EU-direktiv om øremærket barsel, splitter danskerne. En ny undersøgelse fra Gallup viser, at tre ud af fire danskere ikke mener, at man bør lovgive om fordeling af barslen. Samtidig skrev 341 kvinder i sidste uge i en kronik i Politiken, at den nye aftale er en forringelse af den fødendes barselsmuligheder. Andre mener, at moderen helt biologisk er bedst egnet som primær omsorgsperson for det spæde barn. Men hvordan hænger det sammen rent fysiologisk?
At tale om den nye aftale på et generelt plan er slet ikke så simpelt, fortæller Tine Steenhoff, som er klinisk psykolog, ph.d. og daglig projektleder hos Center for Tidlig Indsats og Familieforskning på Københavns Universitet. Hun mener, at det er vigtigt at klargøre hvilket perspektiv, der sættes på debatten, så nuancerne ikke forsvinder:
“Hvem er det, vi kigger på? På moderen, faderen eller familiens trivsel? Eller er det barnets trivsel, vi har i centrum?”
Læner man sig op af forskningen og ser på fordelene for barnet, er mere barsel til fædre inden for barnets første leveår en rigtig god idé, både for barnet og for familiens trivsel, fortæller Tine Steenhoff, som har forsket i fædre som omsorgsgivere:
“Studier peger på en sammenhæng, der viser, at de fædre, som tager barsel og bruger intensiv tid med barnet det første leveår, også vil være mere involveret i barnet senere i livet. Jo tidligere, faderen kommer på banen, jo bedre. Det vil gavne barnet både som lille og på sigt,” siger Tine Steenhoff.
Det handler rigtig meget om identitetsfølelse, forklarer hun:
“Fædre bliver mere sikre i deres rolle som forældre og får mere syn for, hvad de kan bidrage med. De kan se, at de er vigtige, og at deres barn nyder at være sammen med dem. Mødre er generelt hurtigere til at få etableret identitetsfølelsen som forældre, men hvis fædre får mulighed for at få mere tid med børnene, vil de føle sig mere kompetente, og det kan betyde, at de vil kaste sig ud i mere,” forklarer Tine Steenhoff.
Problemet er, indskyder Tine Steenhoff, hvis fædrene med den nye aftale ikke tager deres del af barslen, for så er der risiko for, at barnet kommer tidligere i institution, og barnet har bedst af at være hjemme i det nære omsorgsmiljø det første år og gerne længere, siger hun.
En ting er, hvordan barsel vil påvirke fædrenes rolle som omsorgspersoner, noget andet er, om de biologiske forskelle påvirker, hvem barnet knytter sig til.
Hvis aftalen vedtages, og en mor eksempelvis vælger at tage størstedelen af barslen, skal hun ni uger tidligere ud på arbejdsmarkedet, end det er tilfældet for mange med den nuværende barselsmodel, og det har skabt debat om amning. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mor ammer sit barn fuldt i seks måneder og derefter delvist i mindst et år. Det er der nogle sundheds- og udviklingsmæssige fordele ved for barnet, mens mødre frigiver oxytocin ved amning, hvilket gør dem mere sensitive i deres respons og i stand til at opfange det lille barns signaler. Det fortæller Johanne Smith Nielsen, som er psykolog, ph.d. og har forsket i børns tidlige tilknytningsmønstrer:
”Men der er også mange kvinder, der ikke ammer, og vi kan ikke se i studier, at kvinder, der ikke ammer, er mindre sensitive og dårligere til at yde omsorg, hvilket siger noget om, hvor komplekst det her er,” fortæller hun.
Hun fortæller ydermere, at barnets tilknytningsmønster afhænger af kvaliteten af samspillet mellem barnet og omsorgsgiveren, og hvordan den voksne imødekommer barnets behov:
”Der er ikke noget entydigt biologisk faktum. Studier viser forandringer i hjernen hos den forælder, der oplever sig selv som den primære; den, der vågner om natten og har det primære ansvar."
Det gælder uanset, om den primære forælder også er barnets biologiske forælder, forklarer hun.
"Det er klart, at kvinder bliver hjulpet på vej af hormonelle forandringer, når de er gravide, og når de ammer. Det hjælper på evnen til at være sensitiv og knytte bånd," fortæller Johanne Smith-Nielsen.
Men det er ikke sådan, at mødre som sådan er bedre end fædre til at tilbyde et samspil, hvor barnet får en tryg tilknytning, uddyber hun.
"Nogle studier viser godt nok, at når vi sammenligner mødre og fædre, så er mødre i gennemsnit en lille smule mere sensitive end fædre, men det er altid blevet undersøgt i populationer, hvor mødrene er dem, der tager barslen, og derfor er dem, der har haft mest tid med børnene. Det er helt forventeligt, at den, der har mest tid med spædbarnet, ofte er den, som er bedst til at aflæse barnets behov og tilpasse sig i forhold til barnet,"siger Johanne Smith Nielsen.
Når man taler om tilknytning, så kan børn sagtens have tilknytningsbånd til to omsorgspersoner, men mødre og fædre har ofte forskellige interaktionsmønstre med barnet, forklarer Tine Steenhoff:
"Forskning viser dog, at når fædre er de primære omsorgsgivere, så ændrer de adfærd og tilpasser sig, ligesom mødre," siger hun.
Det handler altså om, hvilken rolle forældrene indtager i familiesystemet, og hvis faderen er den, der tager mest barsel, vil barnet knytte sig til ham på samme måde, som hvis det var moderen, der tog mest barsel, forklarer Johanne Smith-Nielsen:
"Om tilknytningen til far bliver tryg eller utryg afhænger helt og aldeles af, i hvilken grad far er i stand til at imødekomme barnets behov, ligesom det er tilfældet for mødre," fortæller hun.