De skulle egentlig have været 30. Så blev målgruppen af traumatiserede flygtninge og indvandrere nedjusteret til 14. De fjorten skulle integreres og rummes på arbejdsmarkedet, som det fremgår af rapporten for integrationsprojektet ”Sammen på Arbejde” fra Københavns Kommune.
Men de 14 deltagere blev til 6. En enkelt af dem kom i løntilskud, men stoppede igen, og så var der kun 5 borgere tilbage.
Men da projektet var slut efter lidt mere end to år, og næsten en million kroner fra satspuljen var brugt, var ”ingen af deltagerne endnu kommet i ordinær beskæftigelse som følge af projektdeltagelse,” skrives der i evalueringsrapporten, som Kristeligt Dagblad har fået indsigt i.
Af evalueringsrapporten forklarer sagsbehandleren det mislykkede projekt med, at ”de udvalgte projektdeltagere var for dårligt rustet og ikke opfyldte de minimumskrav, der var opsat i projektbeskrivelsen,” og ”for andres vedkommende befandt de sig i en livssituation, der krævede så mange kræfter og bød på så stor uforudsigelighed fra dag til dag, at det udgjorde en barriere i forhold til at deltage i denne type indsats.”
Dermed er ”Sammen på Arbejde”-projektet en del af det flertal af de integrationsprojekter fra satspuljen, der ikke har kunnet leve op til de mål, som de selv har opstillet.
"Sammen på Arbejde"-projektet blev afsluttet i 2013.
Men beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der blev borgmester sidste år, er ikke klar til at lukke den kommunale kasse for integrationsprojektet, selvom mange af dem ikke leverer de lovede resultater:
”Man kan godt opnå fine resultater med integrationsprojekter, hvis de bare de har nogle konkrete og opnåelige mål,” skriver borgmesteren i en e-mail til Kristeligt Dagblad.
Ph.d. John Andersen, der forsker i blandt andet offentlig administration og integration ved Roskilde Universitet, mener heller ikke, at det nødvendigvis er et problem, at integrationsprojekter ikke opfylder de opstillede mål.
”Man kan opnå andre ting end det, der egentlig måles på,” siger John Andersen og henviser til et tænkt eksempel, hvor en kvinde i et beskæftigelsesprojekt ikke som planlagt kommer i arbejde, men i stedet får redskaber til at hjælpe sin syge mand og børnene, der kunne være i risikogruppen for at blive radikaliseret.
”Og så kan det jo godt være, at det ikke var så tosset, at Fatima gennemgik projektet. Hvis man har meget klare kriterier for, hvad man måler efter, kan man overse og tabe viden i forhold til andre parametre, som også har en betydning. Så selvom man ikke nødvendigvis har fået de ønskede 10 procent i beskæftigelse inden for en særlig målgruppe, kan man måske alligevel ændre livssituationen for nogle mennesker. Derfor skal man være opmærksom på ikke at styre for hårdt efter de meget konkrete og nemt målbare succeskriterier,” siger John Andersen.
Det samme har Børns Vilkår erfaret. Organisationen havde med projektet ”Mangfoldig Børnetelefon” blandt andet sat et mål om at få cirka 35 personer med nydansk baggrund til at deltage i informationsmøderne, og af disse 35 skulle 25 personer blive frivillige i Børns Vilkår, mens 4-5 personer skulle så blive ”særligt engagerede” i frivilliggruppen.
Til det havde Børns Vilkår fået 270.000 kroner fra satspuljen.
Men for ingen af delmålene har Børns Vilkår været i nærheden af at lykkes, fremgår det af evalueringsrapporten, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i.
”Årsagen var, at meget få mødte op til informationsmøderne,” skriver Børns Vilkår i rapporten fra sidste år.
To møder blev gennemført med meget få deltagere. Resten måtte aflyses, da ingen var mødt op.
Det er generelt svært at få kontakt til frivillige og særligt frivillige med minoritetsbaggrund, siger Marianne Rasmussen, chef for Børnetelefonen i Børns Vilkår:
”Men projektet betyder ikke, at vi er gået i stå. Vi prøver stadig at se, om vi kan gøre noget mere målrettet for at nå frem til frivillige inden for en mangfoldig målgruppe,” siger Marianne Rasmussen.
Men hvordan kan det være, at I sætter et mål, som I ikke kan nå? Er det ikke et problem?
”Vi vil gerne opnå de mål. Vi vil gerne have, at sammensætningen af rådgivere repræsenterer befolkningssammensætningen. Vi vil gerne have flere, men det er frivilligt arbejde, og det bedste, vi kan gøre, er at motivere. Men de initiativer, som vi havde igangsat, hjalp os ikke tilstrækkeligt i mål,” siger Marianne Rasmussen og fremhæver, at Børns Vilkår i dag oplever, at omkring en tiendedel af deltagerne på informationsmøderne i dag har anden etnisk baggrund end dansk.