Er det et problem, at den mest velstillede halvdel af befolkningen ifølge en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i stigende grad klumper sig sammen i særlige kvarterer?
Både røde og blå politikere taler om den blandede by. Hvis målet er mere blandede byer, så burde vi også se på, hvordan rigmandsområder kan få en mere blandet beboersammensætning. Vi har en tendens til kun at fokusere på, at de såkaldte ghettoer skal integreres i samfundet, men i virkeligheden kunne vi også stille krav om, at rigmandsghettoerne skulle integrere sig.
Der er vel en verden til forskel på problemer i ghettoer, hvor en stor del står uden for arbejdsmarkedet, ikke deltager i valg og, hvor kriminaliteten er høj og så forholdene i landets mest velstillede boligområder?
Jo, det kan du sige. Men det er også et arrogant argument. Den blandede by bygger på ideen om, at vi ved at bo tæt på hinanden får en forståelse af, hvordan andre mennesker lever. Det skaber rummelighed, og den er vigtig for sammenhængskraften. Hvis de velstillede kun møder mennesker, der ligner dem selv i skolen, ved legepladsen eller i sportshallen, så risikerer de at miste det menneskelige ansigt på samfundets mange sociale og økonomiske udfordringer.
Hvordan skal samfundet sikre en udvikling med færre rigmandsområder?
Hvis man ser tilbage på Kanslergadeforliget i 1933, så besluttede politikerne sig for, at almindelige mennesker skulle kunne eje deres egen bolig, og der blev udbudt statslån. Før Anden Verdenskrig tænkte man, at hvis vi skal skabe gode borgere og gode liv, så skulle man begynde med deres hverdagsrammer. Siden har politikerne givet slip, og det er markedet, der bestemmer boligpriserne. Man kunne politisk beslutte for eksempel at beskatte gevinster ved salg af ejendom eller sætte et loft for prisstigninger.
Men enhver politiker ved, at det kan være politisk selvmord at lægge sig ud med boligejerne?
Jo, og det er jo det paradoksale i problemet. Det er jo boligejerne, der i høj grad definerer boligpolitikken ved at stemme på politikere, der sikrer deres friværdi. I øvrigt er de fleste politikere selv boligejere.
Skyldes den stigende sociale opdeling i, hvor vi bor, at middelklassen vender ryggen til det øvrige samfund?
Det er ikke middelklassens skyld, at de i stigende grad bor adskilt fra andre samfundsgrupper. De udnytter bare, at de kan stige på et tog, som tidligere var forbeholdt overklassen. Men konsekvensen af udviklingen på boligmarkedet bliver et mere opdelt samfund. Middelklassen har domineret det danske samfunds udvikling, og det har været godt, fordi middelklassen både kan kigge op og ned i samfundet. Hvis middelklassen kun rykker op, og samfundet bliver delt op i forhold til, om vi ejer eller lejer vores bolig, så er det et grundlæggende opgør med den hidtidige samfundsmodel.
I Danmark har vi foreløbig ikke den sociale polarisering, der ses i blandt andet USA og Frankrig, så hvorfor er det vigtigt at gøre noget for at styrke sammenhængskraften?
I flere af de såkaldte ghettoer, opføres nu ejerboliger for at gøre områderne mere mangfoldige. Vi er en gruppe forskere, der følger udviklingen i 15 såkaldte ghettoer de næste 10 år, og vores undersøgelser tyder på, at selvom ejer og lejer bor sammen, bliver man ikke nødvendigvis gode naboer. Det tager år at bygge naboskaber op. Derfor er det vigtigt, at vi styrker de fællesskaber på tværs af socialgrupper, der allerede eksisterer. Hvis vi ikke gør ved det nu, kan man spørge, hvad det er for samfund, vi får om 10 eller 20 år.