Prøv avisen

Forsker skriver historie

Det var moderens kræftsygdom, der i sin tid satte Martin Vad Bennetzen i gang med at forske i kræftmedicin - allerede før han begyndte som studerende på universitetet.

29-årig har gennemført et ph.d-projekt historisk hurtigt på Syddansk Universitet

Det var moderens kræftsygdom, der i sin tid satte Martin Vad Bennetzen i gang med at forske i kræftmedicin allerede før han begyndte som studerende på universitetet.

Jeg havde altid været god til naturvidenskab, men jeg havde ikke vidst, hvordan jeg skulle krystallisere mit talent, så min mors kræftsygdom var med til at give mit talent retning, siger Martin Vad Bennetzen.

LÆS INTERVIEW MED MARTIN VAD BENNETZEN:Man skal ikke skamme sig over at være glad

Siden har han skrevet historie på Syddansk Universitet (SDU) ved at aflevere sit ph.d.-projekt i molekylærbiologi et år og to måneder før tid.

Det er aldrig sket før, at en ph.d-studerende fra SDU har været så hurtig, siger universitetets rektor, Jens Oddershede.

Martin Vad Bennetzens ph.d.-projekt handler om dna-skader, der blandt andet kan føre til kræft. Men den kvikke fynbo har haft energi til mere ved siden af.

Undervejs er han blevet far til to døtre, ligesom han allerede sidste år påbegyndte en ekstra lederuddannelse på kandidatniveau og et fuldtidsarbejde som forretningsudvikler på SDU på samme tid ved siden af sit ph.d-studium.

Men Martin Vad Bennetzen er også et usædvanligt talent, mener Jens Oddershede:

Enhver universitetsrektor drømmer om studerende som Martin Vad Bennetzen. Han er en rollemodel for andre studerende, fordi han brænder for alt det, han gør. Men han er også usædvanlig, fordi han spreder sig over så mange forskellige ting, siger Jens Oddershede og tilføjer:

En karrierecoach ville nok råde ham til at koncentrere sig om forskningen, så han kunne blive professor i en tidlig alder, men han vil og kan det hele. Og det synes jeg kun er spændende at følge.

Jens Oddershede mener også, at det er vigtigt at fremhæve Martin Vad Bennetzens menneskelige kvaliteter:

Jeg ved fra dem, der kender ham, at han tilmed også er en meget behagelig person, så det, synes jeg også, hører med til hans personlighed. Han er ikke ambitiøs ved at skubbe til andre. Sådan er han slet ikke. For det helt store talent skaber også plads til andre end sig selv. Og på den måde er han også en rollemodel for andre unge forskere.