Sidste år havnede 25 udsatte boligområder i Danmark på regeringens såkaldte ghettoliste, og i dag offentliggøres de nye tal for, hvor mange såkaldte ghettoer, der findes i Danmark. Kriterierne for at havne på listen er blandt andet, at kriminaliteten blandt beboerne er højere end gennemsnittet, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, og at ledigheden er over 40 procent.
Men selvom regeringen ofte fremhæver de socialt belastede boligområder som lukkede enklaver, hvor indvandrere kun mødes med deres egne, så viser flere undersøgelser, at områderne har en mangfoldig beboersammensætning. Samtidig har de indvandrere, der slår sig ned i et udsat boligområde, ofte større chancer for at få job, end hvis de boede i et almindeligt villakvarter. Det fortæller professor ph.d. Anna Piil Damm fra institut for økonomi ved Aarhus Universitet, der i flere undersøgelser har kortlagt, hvordan det er lykkedes flygtninge og indvandrere at finde job. Hun er enig med antropolog Tina Gudrun Jensen, som fremhæver, at de udsatte boligområder ikke er afsondrede enklaver.
”Der kan sagtens bo 40 forskellige nationaliteter i et socialt udsat boligområde, så på den måde er beboersammensætningen helt anderledes end i for eksempel de traditionelle jødiske ghettoer, hvor en bestemt befolkningsgruppe boede isoleret. Der findes ikke ghettoer i Danmark. Men den pointe er der ikke lydhørhed over for i medierne,” siger Anna Piil Damm og henviser til en stor undersøgelse fra Rockwool Fonden i 2006.
Anna Pihl Damms forskning viser, at indvandrere og flygtninge kan bruge deres multietniske netværk i boligområderne til at komme i job.
”I dag må nye flygtninge ikke boligplaceres i socialt udsatte områder. Man kan spørge, om politikerne med den beslutning er gået for langt, for vi ved fra undersøgelser, at flygtninge, der kommer i kontakt med veletablerede multietniske netværk, har lettere ved at finde job.”