Når islamistiske terrorister forsøger at legitimere deres voldshandlinger med henvisning til Koranen, er der rigeligt af materiale at plukke af.
Det er en af konklusionerne i en stor sammenligning af 10 religiøse grundtekster, foretaget af Tina Magaard, tekstanalytiker og forsker ved Aarhus Universitet.
I undersøgelsen har hun stillet 10 religioners tekster overfor hinanden for at sammenligne deres syn på vold. Og selvom hun endnu ikke er helt færdig med undersøgelsen, tegner der sig et broget billede af de religiøse holdninger til vold og aggression, påpeger Tina Magaard.
– Kort fortalt er buddhismen den mindst voldelige religion, da man her slet ikke accepterer aggression – heller ikke i selvforsvar. I den anden ende ligger Koranen, som dels indeholder flest afsnit om krig og vold, men også giver udtryk for den største accept eller direkte forherligelse af vold, siger Tina Magaard, som understreger, at undersøgelsen ikke kan bruges som et billede på de forskellige religioners udøvere.
– Jeg har intet grundlag for at sige, at islam eller muslimer i sig selv er mere voldelige end andre troende. Jeg er tekstanalytiker og har udelukkende set på beskrivelsen af vold. Koranen har eksempelvis også kærlighedsafsnit, som minder utroligt meget om højsangen i Bibelen. Desuden er kristendommen kendetegnet ved at spænde meget vidt. Det Gamle Testamente ligger side om side med Koranen, mens Det Nye Testamente ligger ved siden af de buddhistiske tekster, siger Tina Magaard, der mener, at undersøgelsen giver et billede af de store fortolkningsmuligheder i de forskellige religioner.
Mehdi Mozaffari, professor i politisk islam ved Aarhus Universitet, ser undersøgelsen som interessant, fordi den udfordrer muslimernes behov for at fortolke islam ind i en moderne verden.
– Islamisterne forsøger at tage islam som gidsel med en meget bogstavtro fortolkning. En undersøgelse som denne viser jo, at de altid kan finde et afsnit, der passer dem. Derfor er det en opgave for det store flertal af moderate muslimer at udvikle og præsentere en fortolkning, som fortæller, hvordan de mest aggressive afsnit skal forstås i en historisk og aktuel sammenhæng, siger Mehdi Mozaffari.