Da den daværende amerikanske vicepræsident Dick Cheney satte sig ved et rundt, mørkebrunt bord på residensen Camp David den 16. september 2001, var det med ansigtet lagt i alvorlige folder.
Det var første gang, regeringen officielt så befolkningens frygt i øjnene efter terrorangrebet på World Trade Center fem dage forinden. Roligt forklarede han journalisten fra tv-stationen NBC om planerne om at slå ned på de personer og organisationer, der stod bag terroren. Og så sagde han noget, der fik stor betydning:
”Vi skal på en måde bearbejde ’den mørke side’.”
Idéen om, at der findes en mørk side af verden, der kan angribe hvert øjeblik uden varsel, har sat sig fast efter den 11. september 2001, mener Jens Christian Borrebye Bjering, der i dag forsvarer sin ph.d.-afhandling i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, ”Working the Dark Side. On the United States Torture Regime after 9/11.”
Heri argumenterer han for, at idéen om ”den mørke side” har formet vores tænkemåde, holdning og det billede, populærkulturen har tegnet af tortur. Se bare tv-serien ”24 timer”, der blev lanceret i november 2001 og handler om agenten Jack Bauer, der skal forhindre angreb på amerikansk jord. Eller Hollywoodfilmen ”Afsløringen” fra 2007 med Reese Witherspoon i hovedrollen, hvor en amerikansk-egyptisk mand anklages for terror og uden tøven udleveres til tortur.
”Brugen af tortur som fortællemæssigt redskab i tv-serier og film er eksploderet efter 11. september. I ”24 timer” torturerer hovedpersonen jo nærmest i hvert afsnit for at afværge en trussel mod Amerika,” siger Jens Christian Borrebye Bjering.
Det giver en del torturscener, for ”24 timer” løb over knap 200 afsnit, før serien blev afsluttet i 2010. Vejen til det syn på tortur som et legalt middel til at bearbejde ”den mørke side”, blev lagt af en række juridiske dokumenter, som den amerikanske regerings rådgivere skrev for at retfærdiggøre brugen af tortur op gennem 2000’erne, forklarer han.
Teksterne er ment som jura, men indeholder ifølge ph.d’en så meget ”kød” i forhold til idéer og verdenssyn, at det ”næsten er umuligt ikke at kaste sig over dem som kulturforsker.”
”Det, jeg får ud af teksterne, er et billede af en verden så grum og kaotisk, at tortur næsten bliver det eneste logiske at gøre. De skaber en tvedelt verden. Vi har et Amerika, hvor alt det, der konstituerer et civilsamfund, love for eksempel, findes. Og på den anden side tegner de et område, hvor alt det ikke bare er suspenderet, men decideret forsvundet,” siger han.
Hvis teksterne viser, hvordan den amerikanske regering ser på resten af verden, så må de nødvendigvis være i en tilstand af radikal paranoia, viser Jens Christian Borrebye Bjerings analyse.
Film og tv-serier har desuden styrket billedet af ”den mørke side” i en sådan grad, at amerikanske politikere i seriøse debatter har henvist til populærkultur som ”24 timer” som et eksempel på, hvad de selv ville gøre i en ægte situation, påpeger han. Historisk kan man sammenligne med 1950’ernes McCarthyisme, hvor der var helt reelle sager om spionage i USA, og Koreakrigen rasede.
”Man havde også en følelse af at være ’taget på sengen’, og man forsøgte at gardere sig mod den usikre del af verden. Dokumenterne fra de år minder meget om de nutidige dokumenter. De lugter af gammel maskinskrift og fede ’thrillers’ fra 1950’erne. Men man skal ikke undervurdere den frygt, de er baseret på,” siger han.
Stemningen er blandt andet vist i den Oscarnominerede film ”Good Night, and Good Luck” fra 2005 med George Clooney i hovedrollen.
Men er det ikke let at sidde som kulturforsker herhjemme og fordømme amerikanske politikeres valg i en sårbar situation efter 11. september, kunne man spørge?
”Selv, hvis man tager ’ja-hatten’ på og accepterer, at Amerika var traumatiseret og havde ret til at forsvare sig på brutal vis, så var tortur bare en virkelig dårlig måde at gøre det på. Læser man historiebøgerne, vil man også kunne se, at tortur fungerer utroligt dårligt,” siger Jens Christian Borrebye Bjering.
Torturen er nedtonet efter præsidentskiftet fra George Bush til Barack Obama. I dag bruges dronefly i vid udtrækning til at skaffe oplysninger om ”den mørke side.”
”Men droneregimets logik er en videreudvikling af idéen om, at man skal vide alt om en verden, der hele tiden er truende,” siger Jens Christian Borrebye Bjering
Ph.d.’en håber, at hans afhandling kan gøre os klogere på, hvad der skaber idéerne bag tortur. Og så handler det om at tage tortur seriøst, også når det toner frem på tv.
”Man kan næsten ikke finde noget fænomen, der er så omgivet af myter som tortur. Det er myter med en kolossal magt, og vi må spørge os selv: Er det myter, vi vil leve efter?”