Når mennesker over hele kloden indtager vilde dyrs leveområder, tvinger vi arter sammen, som ellers ikke har kontakt, ligesom vi også selv kommer tættere på dyr, som vi ikke plejer at gå op og ned ad.
Derfor vil vi se flere tilfælde af, at virus fra vilde dyr inficerer mennesker med sygdomme, som ikke er farlige for dyrene, men som er det for os, forklarer professor i veterinær virologi ved Københavns Universitet Lars Erik Larsen.
”Dyr og mennesker er del af en fælles fauna, men problemet er, at vi har tættere interaktion med hinanden, end vi havde før.”
Egentlig er zoonoser – infektionssygdomme, som overføres fra dyr til mennesker – stadig sjældne. Og det, at de udvikler sig til pandemier, er vores egen og globaliseringens skyld, pointerer Lars Erik Larsen.
”For hvis zoonosen foregik i en lille landsby uden forbindelse til omverdenen, blev den, hvor den var. Men når der dagligt går 1200 fly ud af Wuhan, spredes virus meget hurtigt,” siger han med henvisning til coronapandemien, som netop begyndte i den kinesiske millionby og lynhurtigt blev spredt til hele verden.
Også med hensyn til tamdyr, som vi faktisk er vant til at leve op og ned ad, er virus en stigende risiko. For eksempel muterer influenza i svin på en måde, så forskere frygter, at der også herfra kan ske en zoonose med en pandemi i hælene.
”Faktisk er der i dag så mange mutationer af influenza i svin, at det er svært at råbe ulv, hver gang der opdages en ny,” siger Lars Erik Larsen, som også hæfter sig ved, at offentlighedens interesse for zoonoser er eksploderet.
”Jeg har talt med flere journalister i går og i dag, end jeg har gjort gennem 20 år. Corona har virkelig sat zoonoser på agendaen,” siger han.
Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut er enig i, at store dyreproduktioner kan fungere som ”opformeringsstation” for virus. Ligesom virus, der potentielt kan smitte mennesker, kan opstå i svin.
”Som udgangspunkt har hver art sin influenza. Men netop svin er modtagelige for virus fra både andre dyr og mennesker, og ud af den blanding kan der komme noget, der risikerer at blive en ny variant. Grisen er et ’mixing vessel’ (blandingskar, red.) for influenza,” siger han.
Alligevel mener Anders Fomsgaard ikke som sådan, at stordrift er en dårlig idé.
”Det er en dårlig idé på minkfarmene i Nordjylland lige nu, hvor corona løber blandt dyrene, men det er jo ikke minkene selv, der har udviklet smitten,” siger Anders Fomsgaard, som er forfatter til bogen ”Det er bare en virus”, som handler om de sygdomme, vi må leve med, herunder også de grove, som truer med at blive til globale pandemier.
I lande som Holland, Polen og Frankrig har man, efter at corona har vist sig at brede sig meget hurtigt i minkproduktionen, valgt at udfase erhvervet fuldkomment. Herhjemme er det ikke nået så vidt, selvom Fødevarestyrelsen i øjeblikket er i gang med at aflive minkbesætninger i især Nordjylland.
Men måske burde de nylige sygdomsudbrud hos produktionsdyr være afsæt for at gøre op med tætpakkede dyrehold, mener teolog og bioetiker Mickey Gjerris.
”Får vi flere og flere pandemier, er det måske værd at anlægge en form for forsigtighedsprincip med hensyn til industriel dyreproduktion. Man kunne tage en snak om, hvorvidt noget, der har så store omkostninger på så mange områder, nu også er det værd,” siger han og tilføjer, at det næppe heller kan være sjovt at være mink- eller svineavler i øjeblikket.
”De bliver godt nok presset fra mange sider,” siger Mickey Gjerris.