Da den islamkritiske forfatter og debattør Lars Hedegaard i efteråret annoncerede, at han stiller op til Folketinget som løsgænger, vurderede eksperter hans valgchancer som minimale.
I dagene efter terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris foretog analyseinstituttet Wilke en meningsmåling for Jyllands-Posten, som blev offentliggjort i går, og som viser, at næsten 13 procent af de danske vælgere savner et parti til højre for Dansk Folkeparti i udlændingepolitikken. Det kan måske åbne nye muligheder for Lars Hedegaard, lyder vurderingen fra Robert Klemmesen, der er professor i statskundskab ved Syddansk Universitet.
”Det er klart, at der er nogle strømninger i gang for tiden, som betyder, at Lars Hedegaards chancer for at komme i Folketinget ser bedre ud, fordi der er debat om muslimer og indvandring,” siger han.
Robert Klemmesen tager dog samtidig det forbehold, at meningsmålingen er foretaget mellem den 7. og 11. januar - dagene lige efter terrorangrebet. Derfor bør man også i en vurdering af Lars Hedegaards valgchancer være varsom med at overfortolke.
”Debatten her efter Charlie Hebdo-attentatet er på mange måder speciel, og det er langtfra sikkert, at den vil vare ved indtil et valg. Hvis Lars Hedegaard skal have en reel chance, kræver det, at det bliver et valg, som kommer til at handle om islam og indvandring, fordi det er der, han vil kunne markere sig stærkt. Det er åbenlyst, at Lars Hedegaard er i færd med at placere sig til højre for Dansk Folkeparti. Samtidig forsøger han også nu at markere sig på flere områder, såsom EU-skepsis. Det kan tale for hans chancer, fordi det er nødvendigt at markere sig på flere områder for at kunne blive valgt,” siger han.
Historisk set har det været vanskeligt for løsgængere at opnå valg, påpeger Robert Klemmesen. Faktisk er det kun to gange de seneste 60 år lykkedes en løsgænger at blive valgt til Folketinget. Den ene var komikeren Jacob Haugaard, som blev valgt i 1994, mens den anden var Hans Schmidt, der repræsenterede det tyske mindretal i Sønderjylland i 1953.
En anden faktor, der trods et aktuelt momentum for indvandrerkritisk politik kan gøre det vanskeligt for Lars Hedegaard, er kendisfaktoren. For Lars Hedegaard er formentlig ikke kendt nok i den brede befolkning til at nå de vælgere, der ellers måtte støtte hans sag, lyder det fra valgforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen.
”På trods af den nuværende situation, hvor vi ser nogle klare nationalkonservative strømninger, bliver det stadig svært for Lars Hedegaard. Det helt store problem for ham er måske ikke, at der ikke er folk, som har sympati for hans holdninger, men at han ikke er kendt i den brede offentlighed. Man skal følge noget med i politik for at vide, hvem han er. Der må vi huske, at 30-40 procent af den danske befolkning ikke gør,” siger han.